Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Italien stiller kommission i slemt dilemma

Italiensk protestregering spiller højt spil i budgetdisput. Kommissionen frygter at tænde op under landets voksende EU-skepsis og vil nødigt pålægge sanktioner

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

EU-Kommissionen står i et svært dilemma, efter at Italien har valgt delvist at ignorere krav om budgetopstramning. Hvis man vælger at sanktionere Italien, frygter kommissionen at nære en EU-modstand, der allerede er stigende. Men lader EU stå til, frygter man, at troværdigheden bag systemets finanspolitiske spilleregler fordufter.

Kommissionen vil gå langt for at undgå at pålægge Italien bøder. Man vil i stedet sidde bag murerne i Bruxelles og håbe, at finansmarkedet og erhvervslivet tvinger italierne til øget pragmatisme. Markedet har sendt statsrenten i vejret, så de højere renteudgifter risikerer at opveje regeringens ekspansive finanspolitiske tiltag. Erhvervslivet har også reageret ved at bremse kraftigt op.

Eurozonens regler er faktisk knap så firkantede, som de nogle gange gøres til. I hvert fald ikke mere. Da de første budgetoverskridelser fra tysk og fransk side i starten af årtusindet ikke blev straffet, blev der dannet præcedens for en proces, hvor fortolkning og vurdering spillede en stadig større rolle. Selvom den fejlslagne opstramningspolitik efter tysk forbillede dominerede under gældskrisen – til skade for væksten sydpå – var det også tydeligt, at processen i højere grad blev et forhandlingsforløb. Og dermed politisk.

Men i en politisk proces træffes der valg. Og vælger kommissionen at straffe Italien, som det første land nogensinde for en budgetoverskridelse, så kan det ligne en heksejagt på en regering, der generelt udtrykker sig ualmindeligt skeptisk over for EU.

Historien spiller en endnu større rolle i fortællingen. Det er ikke første gang, at Italien er centrum i kontroversielle dilemmaer. I sommeren 2011, da gældskrisen løb som en steppebrand i eurozonens periferi, var Den Europæiske Centralbank (ECB) centrum i en anden kontrovers. Da var Grækenland, Irland og Portugal allerede underlagt europæiske redningspakker, mens presset på Spanien og Italien steg. Italiens finansielle situation virkede mindre alvorlig, men den politiske ledelse virkede til gengæld mindre kompetent. Ministerpræsident Silvio Berlusconi lod ikke til at forstå krisens alvor.

Men rammerne for, hvor langt europæiske institutioner kunne gå for at stabilisere situationen, var endnu uprøvede, og tyskerne slæbte fødderne. ECB bekymrede sig i stigende grad for et totalt kollaps af det finansielle system og gik til yderligheder fx via støtteopkøb af statsobligationer uden klart mandat.

ECB ville dog ikke støtte Italien (og Berlusconi) betingelsesløst, hvorfor daværende ECB-chef, Trichet, og hans udpegede efterfølger, Mario Draghi, sendte et hemmeligt brev til Berlusconi. Her blev der i den økonomiske stabilitets navn forlangt økonomiske reformer til gengæld for støtteopkøb. Berlusconi kunne ikke kæmpe imod, gennemførte tiltagene stik imod sin egen politiske agenda og måtte efterfølgende gå af. Han blev erstattet af teknokraten Monti.

Pressede de europæiske embedsmænd dermed en valgt minister fra posten og gennemførte deres egne økonomiske agenda? Det er i hvert fald én udlægning, og med tanke på udviklingen i Italien siden den dag – ikke mindst hvad angår tilslutningen til europrojektet – har den også været med til at forme landets nuværende politiske virkelighed.

Jeg forstår, hvis kommissionen er varsom og i denne omgang afholder sig fra at sende bøder mod Rom, men i stedet overlader rollen som indpisker til markedet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.