Debat
0

Sort arbejde ligner en vindersag

Sort arbejde er i vækst. Interessant. At afregne uden papir og moms ligner stadig en folkelig vindersag.

Hver femte dansker arbejder sort. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden. Tallet har ligget ret stabilt hen over årene, så man kunne egentlig godt forsvare at sætte punktummet her. Videre til næste sag på den store dagsorden.

Men stop lidt. Hvorfor ligner sort arbejde stadig en bred, folkelig vindersag, når holdningen til andre former for omdiskuteret adfærd har ændret sig monumentalt? Tænk for eksempel på spirituskørsel. Engang – og det er ikke lysår siden – var det ikke tabu at køre spirituskørsel. I nogle kredse gav det tværtimod points at fortælle om natlige køreture, hvor det havde været lige tåget på begge sider af forruden. 

På business-siden er der også sket holdningsskred. Det er kun to uger siden, at ATP’s direktør, Christian Hyldahl, måtte trække sig på grund af transaktioner, som han to år forinden havde afvist ”var noget at skamme sig over”. Det var de måske heller ikke. Dengang. Holdningen til spekulative arrangementer, der skal tappe statskasser for udbytteskat, har bare ændret sig. Voldsomt.

Hvorfor er det så, at sort arbejde har overlevet de moralske konjunkturudsving? Samt diverse kampagner, Skats kontrolaktioner og et håndværkerfradrag, der skulle styrke motivationen til at få regning på et stykke arbejde?

Buddet her fra sidelinjen er: Kultur. Lige så fremmed bytte-økonomi er i dele af Danmark, lige så indgroet er den en del af kulturen i andre dele af Danmark. Jeg kender ikke nogen på Frederiksberg, der får skiftet bremser eller malet entréen mod en invitation til trykjagt eller et gourmet-ophold. De findes nok, men det er ikke stilen. Jeg kender andre steder i Danmark, hvor naturalier og økologiske hundredekronesedler er et stærkt udbredt betalingsmiddel. I den ene kultur køber man med kvittering. I den anden kultur finder man en ordning. I den ene kultur betragtes sort arbejde som skatteunddragelse. I den anden kultur er det en måde, at få enderne til at mødes på.

Det høje danske skattetryk får ofte skyld for at avle sort arbejde. Rockwool Fondens undersøgelse kan både bruges af tilhængerne og modstanderne af denne teori. Af alle, der arbejder sort, er det unge mænd mellem 18 og 24 år, der hyppigst arbejder uden kvittering. Det taler for, at arbejde uden moms og skat er blevet den flittige unge mands vej til at øge sin indtægt. Omvendt konkluderer forskerne, at sort arbejde er i vækst i disse år, fordi folk har fået flere penge mellem hænderne – blandt andet til at forbedre og renovere deres bolig. I så fald er skatten ikke skurken. I gode tider køber danskerne bare flere varer og tjenesteydelser. Herunder sort arbejde.

Hvis sort arbejde faktisk er en integreret del af en kultur, ligner kampen mod fænomenet noget af et projekt. De forargede på Frederiksberg kan nok ikke få de flittige i Frederikshavn til at huske moms og kvittering - hver gang. I hvert fald ikke på kort sigt. Men hvad med på langt sigt? Vil det gå med det sorte arbejde, som det gik med spirituskørslen ? En dag var det ikke kækt længere. Slet ikke. Det var bandlyst. Tabu.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også