Debat

Debatredaktørens kritik af pensionskasser er en tynd kop te

Det er ikke fair at klandre Pensam for at have aktier i den kontroversielle australske bank Macquiare, fordi Pensam solgte alle aktierne, så snart udbytteskandalen begyndte at rulle, skriver formand for pensionskassen Pensam.

Mona Striib er formand i fagforbundet Foa og bestyrelsesformand i pensionskassen Pensam. Foto: Jørgen True/Studie-E

Finans' debatredaktør Magnus Barsøe anklagede forleden på Finans en række fagforeningsformænd for at være hykleriske i deres reaktioner i kølvandet på afsløringer om spekulation med udbytteskat rundt om i Europa. Jeg synes, det er en tynd kop te, debatredaktøren kan svinge sig op til.

Barsøe vælger det ledige standpunkt, at det ikke er godt nok, at der bliver taget afstand fra Macquaire i kølvandet på udbytte-sagen. Jeg er ganske enkelt uenig i, at udbytteskandalens omfang ikke kunne komme bag på nogen, fordi australske Macquaire i forvejen var kendt for ufine metoder.

De seneste måneders afsløringer af bankers og rådgiveres involvering i spekulation med udbytteskat i en række europæiske lande kommer i kølvandet på en hvidvaskskandale, der samlet set har rystet de fleste, også mig. Vi har set mange eksempler på svindel tidligere, men en så omfattende samfundsundergravende virksomhed forankret i en større del af den finansielle verden, det har overrasket selv mig. Det er udtryk for en kultur og moral, som vi alle bør tage dyb afstand fra.

I FOAs pensionskasse, Pensam, har vi arbejdet med ansvarlighed i investeringer gennem mere end 25 år. Vi blacklister og screener, mm., men vi er også afhængige af, at den finansielle verden, og de myndigheder, der skal kontrollere den, tager ansvar.

Derfor har Pensams direktør valgt at skrive direkte til ledelsen i de største banker og de finansielle rådgivere, der er vigtige samarbejdspartnere for at drive en pensionskasse. Budskabet er konstruktivt, men også enkelt: Opfør jer ordentlig, det forventer vi, og det er også forudsætningen for vores fremtidige samarbejde.

Omfanget af de seneste skandaler viser, at der flere steder centralt i finanssektoren - og ikke kun i Macquaire - er set stort på etik i jagten på profit. Der er god grund til at være forarget. Pensam valgte i kølvandet på afsløringerne at sælge aktierne i Macquaire. Det skete, fordi selskabets ageren var af så alvorlig karakter, og der var klare indikationer på, at ledelsen i Macquaire var indblandet i skandalen. Efterfølgende redegørelser fra ledelsen om sagen var utilstrækkelige, hvorefter Pensam solgte aktierne i Macquaire.

Jeg er glad for, at Pensam tog klart afstand og reagerede, så mine medlemmers pension ikke vokser med Macquaire. Og jeg er glad for, at Pensam markerer synspunkterne om ansvarlighed tydeligt, så omverdenen og samarbejdspartnere forstår, at vi ikke accepterer nogen form for skatteunddragelse og vil intensivere screening og opfølgning af samarbejdspartnere og eksterne forvaltere.

Og hvorfor blev aktierne ikke solgt tidligere, ville Magnus Barsøe spørge. Her kan jeg fortælle, at når man investerer globalt, så screener Pensam for overholdelse af love og regler, men det er vanskeligt at forhåndsscreene for moral og etik i en aktieportefølje på flere tusinde selskaber. Overtræder et selskab spillereglerne for ansvarlige investeringer, så ryger de naturligvis på en observationsliste, og gives der ikke gode forklaringer, så sælges aktien. Ganske som det var tilfældet med Macquarie.

Det er i min optik sund fornuft.

Læs også
Top job