Serier
0

Kan økonomisk kriminalitet give 12 års fængsel? 

Anklagerne i Hesalight-sagen forsøger at aktivere en sjældent brugt paragraf og dermed løfte strafferammen for økonomisk kriminalitet.

Hesalight-stifteren i retten

I den verserende Hesalight-sag har Anklagemyndigheden i deres procedure henvist til en i økonomiske sager meget sjældent anvendt paragraf - §88, stk. 1, 2. pkt. i straffeloven.

Derved er der i princippet en risiko for, at straffen, hvis retten måtte finde, at der er tale om særdeles skærpende omstændigheder, vil kunne stige til 12 års fængsel. Dette er fire år mere end den almindelige strafferamme for bedrageri, som er på otte år. Der skal altså mere til end bare skærpende omstændigheder.

Normalt anvendes bestemmelsen på sager om personfarlig kriminalitet, narkokriminalitet og sager med (utallige) overtrædelser af færdselsloven.

Der er ikke i loven nærmere anvisninger til, hvornår reglen kan bruges, udover at der skal være tale om flere lovovertrædelser Retspraksis viser dog, at beløbets størrelse og den tidsmæssige udstrækning af kriminaliteten har betydning.

Hvis bestemmelsen bliver brugt, vil straffen blive rekordhøj for en sag om økonomisk kriminalitet. Til sammenligning har der været afsagt længerevarende domme i følgende sager:

  • Den højeste straf, der hidtil er tildelt i en sammenlignelig sag, blev givet af Københavns Byret i IT Factory-sagen i 2009, hvor direktør Stein Bagger i en tilståelsessag fik rabat på straffen for sin hjælp under efterforskningen, selvom 200 mio. kr. aldrig blev fundet. Han blev idømt syv års ubetinget fængsel for omfattende svindel.
  • Kurt Thorsen blev for dokumentfalsk og bedrageri for 3,7 mia. kr. ved hjælp af falske PFA-garantier idømt 6 års fængsel i 2002 i Østre Landsret. Tidligere direktør i PFA Byg Rasmus Trads var også på anklagebænken og fik en straf på fire års fængsel. Men Thorsen blev udpeget som hovedmanden.
  • I 2004 blev der afsagt nogle markante domme i sager om såkaldt selskabstømning. I et af disse sagskomplekser blev de 7 tiltalte dømt for tømning af 214 overskudsselskaber, hvor 307 mio. kr. skulle være blevet brugt til betaling af selskabsskatter, og de syv dømte fik et udbytte på i alt 96 mio. kr. Der blev afsagt domme på mellem seks og syv års fængsel i Østre Landsret.
  • Ejendomsmægleren Bjørn Stiedl blev i 2009 idømt seks års fængsel i byretten for selskabstømning for 320 mio. kr.
  • Klaus Riskær blev endelig i 2007 idømt seks års ubetinget fængsel i landsretten for bedrageri og skyldnersvig for 200 mio. kr.

Det bliver interessant at se - hvis tiltalte bliver dømt - om der vil blive henvist til den sjældent anvendte bestemmelse, og om strafferammen i så fald sprænges. Under alle omstændigheder må det forventes, uanset om der gennemføres en sprængning af strafferammen, eller tiltalte bliver frifundet, at sagen bliver anket til landsretten.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også