Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Værdsæt det, du allerede er i 2019

Jager du, som mange andre, lykken? Uden rigtigt at finde den? Så skal du måske tænke mere i ’mening’. Og frem for hele tiden at ønske dig nyt i stedet værdsætte det, du allerede er, oplever og opnår. Du kan passende øve dig i juledagene. Og i 2019.

Hanne Blume, HR-direktør Ørsted.

I begyndelsen af december stod der flere steder i danske medier, at en britisk professor i psykologi mente, at det ville forlænge og forstærke lykken, hvis du pyntede juletræet tidligt.

Jeg er bestemt begejstret for julen, julefreden og juledagene sammen med familien. Men jeg er ikke sikker på, hvor lykkelig julepynt – heller ikke den tidlige - gør mig.

Jeg tror heller ikke den jagt på lykke, som ligger bag artiklerne, nødvendigvis gør noget godt for os. Tværtimod. Jeg møder og hører om mange, der trods vores velstand, frihed og muligheder ikke er tilfredse og konstant jager lykken. 

Måske det er tid at erkende, at lykken er lunefuld. Den er svær at fange, kommer i mange former og bliver sjældent længe ad gangen. Vi bør måske, som Morten Albæk skriver i sin bog ’Ét liv, Én tid, Ét menneske' se mere på livets – inklusive arbejdslivets – samlede mening.

Måske vi i vores jagt på en diffus lykke er blevet blinde over for, at mange af os måske allerede lever eller kan leve et meningsfuldt liv, hvis vi ser ordentligt efter? Men hvad er et meningsfuldt liv?

En filosofiprofessor fra Haifa University gav i 2017 en idé om, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil finde frem til, hvad der er meningsfuldt. Man skal simpelthen netop tænke over det.

Hvis du fx ikke ser dine venner så meget, som du gerne ville, kan du opveje det ved at være succesfuld på arbejde eller fx lave frivilligt arbejde.  Og vice versa skal jeg skynde mig at sige.

Men du kan starte med at huske, se på og glædes over, hvor mange oplevelser, resultater og mennesker af værdi for dig, du allerede har i dit liv. Frem for at tro, at der er en masse, der mangler. Det kan måske bringe lidt balance i menings-ligningen.

Altså frem for at se på Instagram, hvad du tror, du burde have gjort eller spist, så se og smag mere på den mad, du har på tallerkenen. Se mere på din familie, dine venner, dit arbejde og dine muligheder. Tænk mere på og værdsæt, hvad du allerede er, har, oplever og opnår.

Er der så alligevel underskud på meningskontoen og noget, du er stensikker på, du skal have mere af i dit liv, før det giver mening. Ja så har du et godt nytårsforsæt lige dér.

Glædelig jul og godt nytår.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.