Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Lad den moralsk rene kaste årets første sten i 2019

Vi danskere arbejder sort for op imod 50 mia. kr. årligt, skønnes det. Måske burde vi feje for egen dør, før vi begynder at kræve årelange fængselsstraffe til Britta, Thomas Borgen og de andre, der kom i fedtefadet i 2018.

Kasper Heumann Kristensen, CFO og bestyrelsesmedlem.

Året er gået, så det er nærliggende at kigge lidt tilbage på året, der gik. 2018 har været et år, hvor skandalerne om økonomisk kriminalitet har ramt os. Eller også har det måske ret beset bare været året, hvor det, der har foregået i mange år, er blevet opdaget. I hvert fald noget af det, men utvivlsomt ikke det hele.

Under alle omstændigheder fik danskerne i 2018 for alvor mulighed for at tage stilling til den kendsgerning, at der er nogle, der snyder fællesskabet for egen vindings skyld. Er der noget, der kan få danskerne til at finde høtyven frem og kræve politisk handling og straf til de skyldige, så er det netop, når fællesskabet bliver snydt for penge. Det er jo som at stjæle fra hver en af os.

I 2018 fordømte danskerne næsten enhver ansat fra Danske Bank, til trods for at langt størstedelen af de godt 20.000 ansatte intet galt havde gjort. Det havde deres ledelse til gengæld. Den nuance kan man godt miste, når der peges fingre, så mange Danske Bank-ansatte måtte føle fordømmelsens blikke.

Vi fordømte også Britta fra Socialstyrelsen, der tilsyneladende har brugt satspuljemidlerne til at finansiere sit behov for rejser og dyre heste. Vi førte også Skats skandale om udbytteskat med os ind i 2018, og fordømte de banditter, der havde forført stakkels Sven med alkohol og anerkendelse og fået ham til at udbetale milliarder.

Som en anden Yvonne fra Olsen Banden blev der nævnt millioner og milliarder, og danskerne kunne på sociale medier hurtigt påpege, hvor de penge kunne have gjort gavn til fordel for syge og gamle. Der er ingen tvivl om, at pengene er bedre brugt dér, så lad os gøre forargelsens regnestykke op: udbytteskat 12 milliarder. 100 millioner til Britta. Danske Bank? Det står lidt uklart, men banken har i hvert fald udgiftsført 1,5 milliard til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, så det er ikke alle danskere, men kun bankens kunder der betaler.

Summen af de tre beløb er stort. Og det svarer cirka til, hvad vi danskere kommer til at snyde hinanden for i 1. kvartal af 2019. Ifølge Rockwoolfonden arbejder danskerne nemlig sort for, hvad der svarer til mellem 34 og 59 milliarder kroner årligt. Omkring hver femte adspurgte dansker bekræfter, at de i løbet af det seneste år (2016) havde haft opgaver eller solgt noget, som nok skulle have været oplyst til Skat. Og det var altså bare dem der indrømmede.

At vi snyder hinanden så massivt med egne midler, gør ikke Brittas forbrydelse bedre, og det retfærdiggør ikke svindlen med udbytteskat. Men det sætter unægtelig et perspektiv op om, at der er rigeligt med plads til forbedring af egen indsats, før der peges fingre ad andre.

Lad 2019 komme. Med de skandaler, der måtte se dagens lys. Lad skurkene få den kritik og den straf, de er berettiget til. Men fri mig for hykleri, og lad den rene kaste den første sten.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.