Debat

Det borgerlige Danmark står med en gylden mulighed

Uden en stærk, værdibaseret, borgerlig argumentation gennem valgkampen for, at staten skal fylde mindre og danskerne skal have lov til at bestemme mere selv, vil en valgsejr til den siddende regering ikke gøre nogen større forskel.

Næste folketingsvalg nærmer sig. De, der kan huske valgkampen i 2005, må få bange anelser, når politikerne skal møde vælgerne midt i et økonomisk opsving.

Når tiderne er gode, er det sund fornuft at holde igen med udgifterne og lette skatterne, for så står samfundet bedre rustet til at tage stødet, når konjunkturerne vender.

Men statsminister Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes statsministerkandidat, Mogens Lykketoft, kappedes dengang i 2005 om at love bedre skattefinansierede vilkår for børnefamilier, daginstitutioner, ældrepleje, uddannelse og forskning.

Desværre ser det ud til, at regeringen har valgt samme strategi for det kommende folketingsvalg. Det offentlige forbrug skal stige i stedet for at blive begrænset. Der skal ansættes flere i den offentlige sektor i stedet for i den private, og regeringen med finansministeren som talerør afviser al snak om at bruge opsvinget til at få sænket skatterne.

Det er bedrøveligt, og selv om det er et lyspunkt i, at Det Konservative Folkeparti har spillet ud med forslag til skattelettelser, og Liberal Alliance ventes at være på samme hold, så ændrer det ikke på, at Venstre som det største parti i regeringen ser ud til at svigte endnu en gang.

En selvstændig tragedie er det, at DF konsekvent gennem en hel regeringsperiode har afvist borgerlige reformer til trods for, at regeringen gang på gang er kommet partiet i møde, når DF har krævet flere symbolske lappeløsninger i udlændingepolitikken.

Der er i sandhed brug for, at det borgerlige Danmark vågner op til dåd og bliver sig sin egen borgerlighed bekendt i stedet for at pynte sig med lånte, socialdemokratiske fjer.

Uden en stærk, værdibaseret, borgerlig argumentation gennem valgkampen for, at staten skal fylde mindre og danskerne skal have lov til at bestemme mere selv – også over deres egne penge – vil en valgsejr til den siddende regering ikke gøre nogen større forskel.

Så vil dette økonomiske opsving, som kunne være blevet anvendt til at sikre stigende velstand og mere frihed til danskerne, ligesom sidst blive spist op af et stigende offentligt forbrug.

Situationen er den, at staten i dag opkræver langt flere penge i skat, end der er planlagt udgifter for. Hvis politikerne kan nøjes med at lade udgifterne stige med pris- og lønudviklingen, vil der i 2030 være et årligt råderum på 61 milliarder kroner i den offentlige økonomi.

Uden at skære en krone af velfærden vil vi, hvis vi samtidig tager os sammen og fjerner den direkte og indirekte erhvervsstøtte, kunne indfase en flad skat på 37 procent, en aktieskat på 25% og en selskabsskat på et stort rundt 0%.

Hvis vi desuden løser udlændingepolitikken fra bunden ved at stoppe for spontan asyl i Danmark, udvise de kriminelle udlændinge og forlange, at de tilbageværende forsørger sig selv, ville vi oveni få et overskud på mellem 20 – 30 milliarder kroner, som kunne anvendes på at fjerne registreringsafgiften, halvere benzinafgiften og elafgiften, fjerne arveafgiften samt en lang række afgifter på forbrugsvarer.

Det borgerlige Danmark står med en gylden mulighed. Hvis blot de borgerlige politikere turde gribe den.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også