Debat

Cop24 endte i international "fest" – men Kinas energiambitioner kan få brug for hjælp

Deltagerne ved klimakonferencen COP24 i Polen jublede over den indgåede aftale, hvori blandt andre "klimasynderen" Kina underkaster sig et fælles regelsæt, som skal håndhæve målene fra Paris-aftalen. Investorer bør dog holde et vågent øje med Kinas energiambitioner i disse år, hvor en grønnere omstilling er kraftigt undervejs.

Udfordringerne omkring global opvarmning står mejslet i den indlandsis, der trods alt stadig er tilbage. Så det var på et alvorligt bagtæppe, at repræsentanter fra knap 200 lande mødtes i Polen til klimakonferencen COP24 for at diskutere, hvordan vi forhindrer klodens temperatur i at stige med 2 grader.

Når man læser vestlige medier, er et af højdepunkterne fra COP24, at det lykkedes at få Kina, verdens største udleder af drivhusgasser, til at acceptere et fælles regelsæt. Det er naturligvis godt – og en stor ting – men det tegner samtidig et skævt billede af kineserne som lettere uambitiøse i energi- og klimasammenhænge.

Intet kunne dog være mere forkert.

Kina er i klimasammenhænge et paradoks: Landet er på den ene side verdensmester i CO2-udledning, men pumper samtidig store milliardbeløb i etablering og udvikling af vedvarende energiformer.

Sidste år investerede kineserne faktisk, hvad der svarer til 827 mia. kr. (126 mia. dollars) i grønne energikilder. Globalt tegnede landet sig for 45 pct. af alle investeringer i vedvarende energi for 2017 ifølge FN.

Den kinesiske regering har det sidste årti givet store økonomiske incitamenter til producenter og udviklere inden for solenergi. Prisen på solpaneler er i Kina faldet med 90 pct. i de sidste 10 år. Samtidig har den lave rente givet ekstra rygstød til nye solprojekter.

Og selvom regeringen for tiden ser på muligheden for at skrue ned for incitamenterne og i højere grad overlade nye initiativer til markedsvilkår, så installerede Kina alene i 2017 solenergianlæg svarende til 53 gigawatt ­– mere end det globale marked i 2014 tilsammen og grunden til, at man i dag ser solanlæg på alt fra tagrygge til fabriksanlæg.

Til sammenligning havde den danske vindmøllepark ifølge Energistyrelsens egne tal – til og med juli 2018 – en samlet kapacitet på 5,7 gigawatt.

Kina har oven i hatten skruet gevaldigt op for importen af naturgas og ventes i 2018 at overhale Japan og Sydkorea som den største importør. Jovist, naturgas er et fossilt brændstof, men udleder kun halvt så meget CO2 som kul – og med et kulforbrug på 3,82 milliarder ton i 2017, ifølge Kinas National Energy Administration, er der rigeligt brug for alternativer i Kina.

Et grønnere Kina er ikke kun attraktivt for kloden og i kinesernes egen interesse, men en interessant mulighed for både virksomheder og investorer.

For kineserne vil de kommende år blive afgørende for landets omstilling, men det vil kræve en udbygning og effektivisering af den teknologi, som i dag står for den grønne energiproduktion.

I takt med at den kinesiske regering skruer op for klimamålene, men ned for incitamenterne, efterlades et finansielt og teknologisk vakuum, som vestlige og danske investorer samt grønne virksomheder kan byde ind i – både for egen vindings skyld og for vores fælles bedste.

Af Henrik Kruse, Aberdeen Standard Investments

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også