Debat
0

Børsens kravlegård: Børnene leger, men de har fået for meget slik

Det er positivt, at små selskaber har mulighed for at få tilført risikovillig kapital gennem flere børsnoteringer, men der er plads til forbedringer. Bl.a. skal introduktionspriserne ned, mener investeringsøkonom.

De seneste år har vi igen fået gang i børsnoteringerne i Danmark. Det er positivt, at små selskaber har mulighed for at få tilført risikovillig kapital, som skal være med til at finansiere den vækst, som vi alle sammen skal nyde godt af. Det er dog plads til kvalitetsforbedring; Introduktionspriserne skal ned og selskaberne bedre forberedes på, hvad det vil sige at stå til ansvar for investorerne.

Børsnoteringsprocessen er svær, langsommelig og bekostelig. Det er nogen af de prædikater, som jeg ikke så sjældent hører, når nye selskaber skal fortælle om vejen til at blive vist frem og få sat en pris på virksomheden hver dag. At blive børsnoteret er krævende, og hvis omkostningerne og tidsforbruget hertil ikke bliver opfattet som en investering i en professionalisering af virksomheden, vil forholdet mellem risiko/tidsforbrug og ”afkast” ikke blive opfattet som attraktivt.

Hvis man spørger investorerne om de mange nye og små selskaber har været risikoen og umagen værd, vil svaret bl.a. afhænge af den tidshorisont, som man måler udviklingen på: Kort eller meget kort!

En måling af de nye selskabers entre som børsnoteret selskab de seneste 2 år viser en kortsigtet positiv kurseffekt og, desværre, at aktierne efterfølgende oplever en meget stor nedgang i opmærksomhed inklusive større kursfald. Der er dog undtagelser, men de er (for) få.

Nye selskaber som bliver børsintroduceret tilhører gruppen af det mest aktierisikable. ”Nyt” betyder ”uprøvet” og selskaberne skal til at lære økonomiens- og børsnoteringsspillereglerne.

Nyt rimer på spændende, men passer børsmæssigt bedre på risiko og ukendt. Det er derfor priserne skal være lave. Selskaberne skal først gøre sig fortjente til investorernes tillid og til en høj prisfastsættelse. De skal afstå fra at lade introduktionsprisen blive kunstigt inflateret af tidlige nøgleinvestorer, som ikke ønsker en udvanding og som har en forventning om, at der er sket ”en betydelig positiv værdiudvikling siden sidste fundingrunde”.

Denne ”positive værdiudvikling” skyldes ikke sjældent, at børsnoteringer er noget specielt. Papir er taknemmeligt, og bliver ikke sagt imod. Selskaberne fortæller om alt det, som de gerne vil opnå over tid, og investorerne synes godt om det. Data fortæller dog en mindre flatterende historie.

En kursstatus siger ikke overraskende, at kursen generelt er højest på salgstidspunktet eller i dagene umiddelbart efter. Nogle måneder senere er omsætningen faldet og hovedparten af de selskaberne oplever, at aktiekursen befinder sig ”lidt”, ”noget” eller ”dramatisk lavere” end på salgstidspunktet. Euforien er forduftet, og det er blevet hverdag.

Det skyldes ikke nødvendigvis, at selskaberne har skuffet. Rent faktisk har hovedparten af de nye danske selskaber, som er blevet børsnoteret inden for de seneste 2 år, ikke underpræsteret i forhold til det som de har sagt til investorerne, at de kunne forvente. Enten har forventningerne været for høje, stemningen for euforisk eller priserne ikke attraktive. Der er givetvis tale om en kombination, hvor især sidstnævnte spiller en betydelig rolle.

Selskaberne er helt afhængige af de private investorer. De store institutionelle pengepunge har meldt pas og ønsker ikke at bidrage til udviklingen. Hverken med kapital, viden eller en stabiliserende hånd. Det efterlader de private investorer på en svær opgave med for meget risiko, for lidt afkast og uden en stabiliserende bagstopper.

Det er ikke kun prisen, som skal have et realitetscheck. Selskaberne skal også være bedre forberedte på, hvad der venter dem. For mange oplever en ”børsnotering og hvad så” uvidenhed, som deres rådgivere med fordel kan kan blive bedre til at hjælpe dem med.

At få et børsstempel er ingen garanti for at aktien ikke kan falde og det endda en hel del, men blot at overgangen fra privat til offentlig eje er begyndt.

Børsbørnene skal have mindre sukker og energi til mere. Priserne skal ned og forberedelsen til det nye liv skal op, hvis ikke markedsadgangen igen skal lukkes i Danmark som det skete for lidt mere end 10 år siden.

BRANCHENYT
Læs også