Debat
0

Dansk Folkeparti sætter danmarksrekord i politisk længdespring

Hvor langt kan man nå at fjerne sig fra sit oprindelige politiske ståsted på bare 20 år? Dansk Folkeparti har rekorden og de udbygger stadig føringen.

Dansk Folkepartis historie tager sit udspring i Fremskridtspartiet, stiftet af Mogens Glistrup og en mærkesag for Glistrup var 0-skat og afvikling af den offentlige sektor. Det var fra dette politiske ståsted af DF blev stiftet.

I grove træk kan man dele DFs politik i to hovedområder: Flygtninge/indvandrere og økonomisk politik. Hvor DF har holdt fast i den skarpe linje omkring flygtninge, så har DF flyttet sig markant på det økonomiske område. I principprogrammet fra 1997 står der, at ”indkomstskatten [bør] nedsættes kraftigt, idet Dansk Folkeparti ønsker et højt skattefrit bundfradrag”. Men hver gang De Konservative eller Liberal Alliance har plæderet for skattelettelser, har DF konsekvent været imod – også selvom deres modstand strider med partiets oprindelige principprogram og almindelig sund fornuft.

DF er også på kollisionskurs med sig selv, når det drejer sig om den offentlige sektor. I deres oprindelige principprogram kunne man således læse: ”De offentlige udgifter skal gøres væsentligt mindre. Og øgede offentlige indtægter som følge af konjunkturgevinster skal øremærkes til henholdsvis skattelettelser og gældsafdrag”.

Men ved de seneste finanslovsforhandlinger har DF trumfet alle med krav om den højeste offentlige vækst af alle.

På selskabsskatten har DF også vendt sig selv ryggen: "Selskabsskatten fjernes over en årrække. Der bør først ske beskatning, når penge trækkes ud af virksomheden." Men i 2016 teamede SF og DF op og gik imod en planlagt lettelse i selskabsskatten. De aflyste lettelser i selskabsskatten skulle efter DF’s ønske gå til en vækst på 0,8% i den offentlige sektor.

Sådan her skrev man om at fjerne selskabsskatten i 1997: ”Det skaber nemlig fornyet aktivitet og nye arbejdspladser. Ved en afskaffelse af selskabsskatten vil Danmark ydermere kunne tiltrække udenlandske virksomheder". Hvordan kan det være en god ide at fjerne skatten helt i 1997, mens det i 2016 var en direkte dårlig idé at nedsætte den? Hvad er ændret? Er det mon fordi, partiets topfolk kan fornemme, hvordan betrækket på ministertaburetterne føles?

Man undrer sig såre over, at et parti rykker sig så langt på så kort tid. Man må som vælger spørge sig selv, om det skaber tillid til om DF kan levere det, man oprindeligt havde i tankerne, da man satte sit kryds. Hvis jeg var DF-vælger, ville jeg i høj grad tvivle. Hvem kan sige hvor lang tid, der går, førend at DF fletter fingrer med Enhedslisten.

I mange år var den stramme flygtningepolitik et særkende for DF. Men i takt med at andre partier truer DF på deres særkende, bliver DF mere og mere rabiat i sine krav. Senest har vi set symbollovgivning: Håndtryk og burkaforbud, og man frygter, hvad DF finder på næste gang, de trues. Skal vi kræve, at alle spiser en skive bacon eller en leverpostejmad for at blive dansk statsborger?

Svaret lod ikke vente på sig ret længe. DF har fundet frem til, at man skal være dansk gift for at blive dansk statsborger. Dykker man ned i substansen, vil der rejse sig mange spørgsmål: Hvornår er man dansk? Hvor længe skal man have været gift? For slet ikke at tale om det bureaukrati, som skal stables på benene for at kontrollere og følge op.

Og hvorfor sker denne udvikling? Mit bud er, at DF's økonomiske politik allerede er spejlet i S og SF, og nu begynder flere og flere partier at bakke op om den indvandrefjendske linje, som DF har lagt. Dermed er DF truet på deres eksistensberettigelse. For hvor er den reelle forskel på DF, S, og SF? 

Det er derfor min frygt, at vi vil se endnu mere rabiate forslag fra DF på flygtninge/indvandreområdet – for økonomisk har DF malet sig helt op i det røde hjørne, og der er langt til den borgerlige økonomiske politik.

Debattør Torben Steno skrev en meget rammende artikel i Berlingske, hvori han skriver følgende: ”Det er svært at få øje på, hvad herren fra Thyregod (Formand Kristian Thulesen Dahl) i øjeblikket bruger sin store magt til, andet at obstruere det borgerlige Danmark og de politikere, der engang var for længe om at abonnere på Søren Krarups forsyn eller ikke vil tilslutte sig DFs nuværende stilstandsvision.” Det er netop, hvad Kristian Thulesen Dahl har gjort: Obstrueret det borgerlige Danmark.

De seneste måneders flirten mellem DF og S minder mig om tegneserien Asterix med titlen ”Lus i Skindpelsen”. Jeg mistænker, at Mette Frederiksen kun har haft et ærinde med den flirten, og det er at banke en kile ned i det borgerlige samarbejde. Men Kristian Thulesen Dahl gør regning uden vært, hvis han tror, at DF bliver modtaget med åbne arme i Rød blok.

DF-vælgerne bør spørge sig selv, om de får den vare, de stemmer på – eller om de i virkeligheden er bedre tjent med at sætte et kryds et helt andet sted. Fx på politikere, som er tro mod deres principprogram og ikke lader sig rive med af populismens vingesus i håbet om at klistre til taburetten på Christiansborg.

BRANCHENYT
Læs også