Hvordan reagerer du, hvis fyringen rammer?
De mest interessante mennesker og de dygtigste ledere har alle på et tidspunkt i deres karriere stået der på bunden og mærket svigtet, smerten og skuffelsen.

Med jævne mellemrum kommer ledere til mig, når de er blevet fyret. Sådan formuleres det naturligvis ikke i den halvlange pressemeddelelse, der indeholder ord som: "Ændret strategisk retning", "fælles beslutning" og andre forblommelser.
"Jeg er blevet fyret!" Smag lige på den sætning. På den nedværdigende ydmygelse og frygt for fremtiden, der gemmer sig bag ordene. På skammen over at blive vejet og fundet for let. At blive fyret er det største professionelle nederlag du kan komme ud for - men det kan også være årsagen til din største personlige sejr.
Det er dit valg, om det skal være det ene eller det andet.
Men før du kan skabe en sejr ud af situationen, skal du vandre gennem mørket. Du skal leve med smerten og svigtet og skuffelsen. Du skal ned og bide i din egen taberprofil. Du skal vågne i koldsved og panik over hvordan du skal forsørge familien. Du skal stirre ned i afgrunden af din egen irrelevans. Du skal tvivle på alt og stole på ingen.
For hvis du ikke tager rejsen ned til det professionelle helvede, har du spildt den enestående mulighed der er for at bruge en fyring til andet og mere, end noget der blot skal glemmes og overstås. En fyring er, ganske som et nært dødsfald, en skilsmisse eller et sygt barn, en af livets helt store prøvelser. Vil du overdøve smerten, snakke udenom, lade som om du ikke er berørt eller lade situationen transformere dig? Your call.
De mest interessante mennesker, de dygtigste ledere, de mest succesfulde iværksættere har alle været der på bunden af afgrunden i svigtet, smerten og skuffelsen. Og de har rejst sig. Med ar og krøllet tøj og hår, der trænger til at blive klippet.
Men de har forstået én ting; nemlig at livet er kaotisk, at de selv er både helte og fjolser, at arbejdslivet er forbigående og overvurderet. De har indset, at mennesket, den anden, næsten, kollegaen, medarbejderne, chefen er fejlbarlig og komplekse og forunderlige. Og disse mennesker, der har taget rejsen til dybet og er vendt tilbage, ved nu, at det at vandre rankt og stærkt gennem livet ikke er den ufejlbarlige forundt. Det er kun muligt, når man har været såret og rejst sig igen.
Så når den professionelle ulykke rammer (og det gør den i enhver ambitiøs karriere) lad den da ramme dig fuldt. Brug dens kraft til at blive klogere, stærkere, mere empatisk. Eller som buddhisterne siger: Ride the tiger – don’t let it terrorize you.