Er den amerikanske centralbank gået i panik?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den amerikanske centralbank (Fed) hævede renten til 2,5 procent fem dage før jul. Ved den lejlighed vurderede Fed, at der var brug for yderligere gradvise renteforhøjelser. Overordnet samme besked som har lydt over det seneste år, hvor renten er hævet hvert kvartal.

Beskeden faldt midt i en voldsom aktienedtur, der havde kostet tab på 12-14 procent siden oktober, og signalet fra centralbanken forværrede udviklingen. Men i julen slap panikken grebet i aktiemarkedet, som vendte rundt og steg kraftigt hen over nytår og gennem januar. Fed-medlemmer understøttede den udvikling ved at udtrykke behov for større forsigtighed.

Januar 2019 viste sig sidenhen at blive den bedste måned for aktiemarkedet i USA i 30 år. På centralbankens møde i slutningen af januar lå markederne næsten fem procent over niveauet op til december-mødet. Roen på markederne er genetableret, men beskeden fra Fed er ikke desto mindre markant anderledes end i december. Nu taler man om tålmodighed i renteforhøjelserne og signalerer en pause i forhøjelserne med større fokus på de seneste nøgletal.

Men er situationen virkelig blevet forværret så meget fra midten af december til i dag, eller hvad begrunder så markant et signalskifte? Centralbanken begrunder sin tilbageholdenhed med større usikkerhed om den globale økonomiske udvikling samt finansiel uro. Men den sidste del var som sagt værre i december end ved januars udgang, og mens væksten godt nok er svækket en tand yderligere i Europa og Kina, så var der også tydelig svaghed at spore før jul.

Ovenstående betyder ikke, at centralbanken begik en pengepolitisk fejl ved at ændre sine signaler. Tværtimod. Det var efter alt at dømme ganske fornuftigt at reagere hurtigt på forværringen af det finansielle og økonomiske miljø.

Nej, humlen er snarere, at den enten skulle have ændret retning tidligere, eller ventet til der reelt var ny information. Med slingrekursen får man opfattelsen af en centralbankledelse, der nemt går i panik og ikke har nogen klar strategi. Samtidig risikerer den fremover at blive opfattet som den redningskrans, der vil forhindre ny og større markedsuro. Det kan give overoptimisme og uheldig adfærd.

Jo klarere en centralbank er i sine signaler og i sin kommunikation, desto bedre virker dens politik. Faktisk vurderer mange, at signaler omkring fremtidige intentioner kan have mindst lige så stor effekt på markedsrenterne, som Feds faktiske handlinger. Og med renter, der stadig de fleste steder er for lave til at give plads til store lempelser i fremtidige kriser, så er det endnu vigtigere, at signalerne er klare og nemme at forstå, så pengepolitikkens effekt bliver maksimal. Men med den seneste slingrekurs, så er det blevet sværere at gennemskue verdens vigtigste centralbanks reaktionsfunktion.

Aktiemarkedet jubler stadig over den nye forsigtige linje fra Fed, og det kan markedet sikkert blive ved med et stykke tid endnu, hvis vækstsignalerne i Europa og Kina også snart bedres. Men senere på foråret rejser spørgsmålet sig igen, om kursen fra Fed kan blive ændret lige så hurtigt den anden vej, og om investorerne tør tro på, at Fed nok skal komme dem til undsætning, så snart uroen melder sig igen. Den tid den sorg.

Af Frederik Engholm-Hansen, chefstrateg i Nykredit.