Du skal ikke være glad. Du skal ikke være rig. Du skal være tynd
Det er ikke sundt. Det er sygt. Danskerne har fedt på hjernen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Gæt på hvor mange af de fem mest solgte fagbøger i forrige uge, der handlede om at forblive tynd. Skråstreg: Gå fra tyk til tynd. Skråstreg: Få en tyndere livsstil.
Fire.
Ingen af bøgerne på topfem-listen handlede om, hvordan man bliver glad, rig, klog eller tilfreds med sit liv. Altså bare for at nævne et par af de emner, som måske også kunne optage danskerne. Hypotetisk. Men nej. Tynd er emnet, vi vil læse om. Tynd, tynd, tynd.
Jeg holder i den sammenhæng særligt meget af titlen på den bog, der i uge 10 kom ind på ottendepladsen over danskernes foretrukne bøger: ”Kronisk sund”. Jeg læste de første gange titlen som ”Kronisk dum”. Fordi det gav så god mening at en kronisk dum havde skrevet en selvhjælpsbog til andre kronisk dumme. Tænk lidt over det.
Kender du ikke også mennesker, der har været en smule åndeligt platfodede hele deres liv – stabilt og uden nogen tegn på udvikling? Intet, som man ikke kan spise, drikke, lægge ind i en motionsplan eller se gennem en kikkert, optager dem noget videre. Sådan har det været hele deres liv – jævnt og stabilt. Problemerne viser sig først, hvis de ved en fejl bliver matchet med kolleger eller bekendte, der insisterer på at tale om noget, som man ikke kan smage eller røre ved. Så går hfi-relæet.
Det vildeste, danskerne kunne drive det til i forrige uge, var at købe filosoffen Morten Albæks bog om, hvordan han elsker sine medarbejdere.
Hvorimod - kronisk sunde mennesker – den er for langt ude. Titlen antyder jo, at man kan være sund hele livet og hele tiden uden at abonnere på en diagnose som narcissist. Det er selvfølgelig umuligt. Visse ting hænger sammen. Derfor virkede det omvendt så naturligt, at der var udkommet en selvhjælpsbog til manden m/k, der går gennem livet som kronisk dum.
Fra et erhvervsperspektiv er bestsellerlisten fra uge 10 en smule bekymrende.
Der er simpelthen meget, meget lidt ”Sådan bliver du hurtigt rig” repræsenteret i feltet. Eller ”Toplederens tre tricks til at blive forfremmet”. Eller ”Digitalisér dit arbejdsliv, familieliv og sexliv og bliv mere effektiv på kontoret, i børneværelset og i sengen”. Ingen af ugens top 10-bøger appellerer til den sunde og naturlige grådighed, der driver et samfund fremad, og får iværksættere til at stå i en kælder nat efter nat med noget, der på sigt gerne skulle blive opkøbt af en stor, beskidt amerikansk kapitalfond. Vildskaben mangler. Aggressionen.
Det vildeste, danskerne kunne drive det til i forrige uge, var at købe filosoffen Morten Albæks bog om, hvordan han elsker sine medarbejdere. Meningsfuldt. På portrætfotoet er forfatteren iført daggamle skægstubbe, tilbagestrøget hår og opknappet, hvid skjorte. Say no more.
Den svulmende flod af tyndhedslitteratur afspejler, hvad danskernes store kollektive frygt er i 2019.
Det er tyndheden, der sejrer. Bestsellermæssigt. Vi vil have bøger om at forblive tynde, blive mere tynde og gå fra tyk til tynd.
Den svulmende flod af tyndhedslitteratur afspejler, hvad danskernes store kollektive frygt er i 2019. Den er at ende tyk. Tyk, tyk, tyk. Tykhed er, hvad danskerne frygter venter i værelse 101.
I George Orwells dystopi ”1984” er værelse 101 stedet, hvor man slæbes ind, skrigende af angst, fordi man ved, at man her konfronteres med sit værste mareridt. Hvis man hader rotter, bliver værelse 101 fyldt med rotter, og frygter man mørke mere end alt andet, bliver værelset mørklagt, så man er prisgivet sin angst.
Danskerne frygter mest af alt tykhed. Der venter hverken rotter, slanger, tudser, voldtægtsmænd, ligkister, mørke, torturbødler eller en oplevelse af at blive begravet levende i værelse 101. Der venter noget endnu værre. Fedt.
Fedt er mareridtet. Fedt er det allerfarligste, for fedt er usundhed, tab af kontrol og afvigelse. Fire ud af fem top 5-bøger på bestsellerlisten kredser om sagen.
Må man opfordre landets virksomheder og offentlige institutioner til at spørge danskerne, hvad de har gang i? Om det var på tide at blive voksen. Løfte blikket og se, om der måske var større ting, man kunne udrette i verden, end at pine sin vægt ned og holde BMI-tallet konstant. Og bekæmpe fedt. Næsten manisk. Det er jo ikke sundt. Det er næsten kronisk dumt.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
