Nykredit-formand Nina Smith forsøger at omskrive sit plettede eftermæle

Det er med patos og selvtillid, at formanden for Forenet Kredit, Nina Smith, forsøger at omskrive historien om de senere års tumult i realkreditkæmpen Nykredit.

I et opsigtsvækkende interview med Finans søndag udlægger den magtfulde formand forløbet om den kuldsejlede børsnotering og debatten om det skrantende medlemsdemokrati i Nykredit. Det er et interessant indblik i den nærmest kejserlige selvopfattelse, der hersker på ledelsesgangen i landets største realkreditinstitut. Det er nemlig ikke småting, som danskerne bør takke den 63-årige økonomiprofessor fra Aarhus Universitet for.

Det handler om den ærkedanske, medlemsejede realkredit med rødder tilbage til Københavns brand i 1795. I løbet af de seneste tyve år er realkreditten langsomt blevet opslugt af bankerne, og vi har nu kun ét medlemsejet kreditinstitut tilbage: Nykredit.

Her kommer Smith ind i billedet. Nykredit-koncernen ejes af låntagerne gennem en forening, som nu hedder Forenet Kredit. Den styres af et repræsentantskab med omkring 100 personer, og her har Smith været formand siden 2016.

Det er i kraft af denne post, at Smith – ifølge hende selv – reddede den 200 år gamle realkredit fra druknedøden. I 2017 svømmede udenlandske opkøbere i cirkler om Nykredit som sultne hajer i vandet, og »det havde været slut med dansk realkredit«, hvis man havde solgt, slår Smith fast. Nykredit-ledelsen ønskede en børsnotering, men den ville åbne døren for tvivlsomme investorer med kortsigtede interesser, siger hun.

Men Smith satte heldigvis en stopper for galskaben.

Børsnoteringen blev afblæst, og hermed sikrede man »verdens billigste boliglån«, lyder det. Hvis du vil takke nogen for den billige, medlemsejede realkredit, så skal du altså sende en buket til formand Smiths kontor.

Der er dog et par problemer med professorens historie.

Det mest centrale er, at det var Smith og Nykredit-boss Michael Rasmussen selv, der forsøgte at tromle børsnoteringen igennem. Det svarer lidt til, at man kaster benzin på et hus, sætter ild til skidtet, ombestemmer sig, slukker branden og derefter insisterer på at få ros for at frelse beboerne. Den slags logik hører hjemme i tegneserien om Peter Pedal.

Repræsentantskabet besluttede tilbage i 2016 at banke bidragssatserne i vejret og børsnotere Nykredit. Beslutningen medførte højlydt kritik fra tusindvis af boligejere, men Smith og Rasmussen afviste alt. Noteringen ville give »fleksibilitet« i forhold til fremtidige kapitalkrav, lød det igen og igen. I en fælles kronik skruede de to ledere voldsomt op for retorikken: Alternativet til en notering ville være en »dramatisk nedskalering af Nykredit« med »store samfundsøkonomiske konsekvenser«. Det ville ramme »hårdt i landdistrikterne« og medføre »aggressive prisstigninger«. Det var skræmmekampagne af værste skuffe.

Men nu er Smith vendt på en tallerken. Det er ret utroværdigt.

For det andet undlader Smith behændigt at kommentere på hele forløbet, der rejser alvorlige spørgsmål ved formandens demokratiske sindelag. En formand må naturligvis gerne ændre synspunkt i en demokratisk proces, men netop derfor er det jo afgørende, at ledere altid lytter til kritik. For sæt nu at kritikerne har ret?

I stedet for at lytte brugte Smith og koncernens dyre spinfolk halvandet år på at tilsværte modstanderne og spænde ben med ufine valgtricks. Ved et repræsentantskabsvalg i 2017 frarådede Smith direkte i en mail at stemme på to kritikere, der begge afviste en børsnotering. »Utidig« indbladning fra formanden, lød kritikken. Det er også kommet frem, at en Nykredit-ansat brugte arbejdstiden på at indsamle stemmefuldmagter, og at Nykredit arrangerede en bus med stemmeberettigede til et valg.

Den store demokratiteoretiker og teolog Hal Koch beskrev demokrati som en samtale, hvor vi oprigtigt lytter til hinandens bekymringer og argumenter. Den respektfulde demokratiske samtale er et mål i sig selv, mente Koch.

Hvis Smith oprigtigt kerer sig om medlemsdemokratiet i Nykredit, så bør hun droppe selvrosen og indrømme, at hun tog fejl. Formanden bør undskylde for et beskidt forløb, hvor hun tilsyneladende glemte, at hun som formand skal repræsentere og inddrage alle medejere. I stedet for at lytte trynede hun tusindvis af helt almindelige danske boligejere med legitime bekymringer. Det er jo ligegyldigt, om Smith redder det sidste medlemsejede realkreditselskab, hvis hun som formand kvæler demokratiet undervejs.

Magnus Barsøe er debatredaktør, vært på Finans’ podcast Bundlinjen og forfatter til debatbogen ”Gud Bevare Afdragsfriheden”. Følg ham på @MagnusBarsoe.