Debat

Selv en milliardær kan se, at økonomien ikke fungerer for de fleste

Den amerikanske finansmand Ray Dalio har erkendt det, og forsøger nu at løse den voksende økonomiske ulighed. Hvad skal der efterhånden til for, at de danske ulighedsfornægtere kommer med på vognen? 

Ray Dalio købte sine første aktier, da han var 12 år gammel. Det gav ham så meget smag på investeringsverden, at han viede sit professionelle liv til den og grundlagde investeringsfirmaet Bridgewater Associates i sin toværelseslejlighed i New York.

I dag er det en af verdens største hedgefonde, mens Dalio selv er mangemilliardær og har en sikker plads blandt verdens 100 rigeste. Han har tjent godt på kapitalismen og er et velkendt ansigt på den amerikanske drøm. Men i dag mener han, at kapitalismen har udviklet sig helt forkert, og at den amerikanske drøm er død for de fleste.

Forleden advarede han således mod, at økonomien »ikke virker for størstedelen af amerikanerne« og at den »skaber stigende indkomst-, velstands- og mulighedsulighed, der udgør eksistentielle trusler mod USA«. Han påpeger – som mange andre – at der kun »har været lille eller ingen fremgang i realindkomsten for de fleste (amerikanere) i årtier« og at »indkomstuligheden er så høj, som den nogensinde har været.« 

Dermed indskriver Dalio sig i rækken af ekstremt rige amerikanere, der i stigende grad taler mod den verdensorden, de ellers selv er de ultimative vindere af. Og ligesom investeringsguruen Warren Buffett, er Dalio også klar til selv at betale mere i skat.

Det er sjældent, at danske rigmænd udtrykker sig på samme måde. Her er vi snarere vant til folk som Saxo Bank-stifteren, Lars Seier Christensen, der har så meget imod den danske velfærdsstat, at han som opinionsdanner bekriger den fra sit eksil i skattelyet Schweiz.

Ray Dalio priser sig sikkert lykkelig for, at han ikke er en del af den danske offentlige debat. For så skulle han bruge sin tid på at svare de danske ulighedsfornægtere, der gang på gang forsøger at gå i rette med nye rapporter, der viser, at ikke alle vinder på den økonomiske globalisering. Debattører, der som religiøse fanatikere, holder fast i enkle tal og historier om, at hvis bare vi havde fortsat ned ad Reagans og Thatchers sti, så ville alt være meget bedre.

Men virkeligheden er, som Dalio påpeger i forhold til USA, at det kun er en meget lille del af verdens befolkning, der nyder godt at den økonomiske udvikling. På trods af at vi producerer mad nok til at brødføde cirka 50 procent flere mennesker, end vi er på kloden, er der mellem 1,5 og 2,5 milliarder, der får for lidt at spise hver dag.

Tager man Kina ud af regnestykket er der ligeså mange ekstremt fattige i verden i dag, som for knap 40 år siden. Og så viser alle indikatorer også, at den globale ulighed er vokset.

Med den nuværende kurs vil det tage mindst 100 år at udrydde ekstrem fattigdom i verden.

Folk som finansmanden Ray Dalio har erkendt det, og er nu begyndt at lede efter løsninger. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at de danske ulighedsfornægtere også kommer med på vognen? 

BRANCHENYT
Læs også