Rigidt krav om erhvervserfaring til politikere misser skiven

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Spoiler: Jeg er en Folketingskandidat med erfaring som socialrådgiver, altså nede fra velfærdsstatens maskinrum. Hertil er jeg på 6. år medlem af Regionsrådet i Midtjylland. Altså måtte jeg være direktør Tine Thygesens drøm om en kommende MF’er, fordi hun netop ønsker, at politikerne skal have mindst syv års erhvervserfaring.

Jeg takker mange gange, men må alligevel protestere. Vi har mange dygtige folketingspolitikere, som ikke har syv års erhvervserfaring og da slet ikke i streg. Der kan nævnes folk som Pernille Skipper(Ø), Dan Jørgensen(S) og Kristian Jensen (V), for at tage et par stykker.

Jeg tror ikke på, at politikerlede kommer, fordi politikerne ikke har nogen erhvervserfaring. Politikerleden kommer af et andet fænomen, nemlig at det politiske liv er presset på hurtigheden i medierne og høj kompleksitet i opgaverne.

Mine politiske hovedområder - sociale forhold og sundhed er ofte tæt forbundne, sådan at politik på området påvirker andre dele af området. Skærer man f.eks. ned i bostøttepersoner i kommunen, vil nogle af de mest skrøbelige, få det dårligt og måske ende på psykiatrisk afdeling for at få behandling. For ikke at tale om de nedskæringer i hjemmeplejen, som øger risikoen for flere indlæggelser hos ældre medicinske patienter.

Sådan er det på rigtig mange områder. Kompleksiteten er stor, og det tager sin tid af forklare det for borgerne. Det er der bare ikke meget tid til i dagens medier - 10 sek. og videre.

Man er på grund af kompleksiteten også ret afhængige af embedsværket, som sidder med forvaltningen, og derfor kan give forklaringerne på områderne. Det giver dem en stor magt, og særligt i ministerierne er det fristende for ministeren lige at få det fremlagt, så det passer med pågældendes politiske holdninger.

Det er vanskeligt for menige folketingsmedlemmer at gøre sig gældende, trods deres udvalgsposter. En løsning kunne være at give Folketinget noget af magten tilbage, eksempelvis ved at lade udvalgene bruge embedsværket uafhængigt af ministeren. Jeg kan allerede høre vilde protester, men lad os drøfte det.

Det er faktisk noget af en anklage, som Thygesen kommer med. Alle kandidaterne er jo sådan set stillet op af partierne og valgt fuldstændigt åbent og lovligt af befolkningen.

Man kan spørge sig selv, om de så er så repræsentative for folket?

Nej, det er de ikke. Og man kan til alle tider se, at mange har et elitært præg. Men det er nemt at gøre noget ved. Hvis vælgerne er trætte af de valgte politikere, så står det dem helt frit for at vælge nogen andre, som hverken er født ind i den øvre middelklasse, er akademikere og som har års erhvervserfaring. De findes i alle partier, det er såmænd bare at kigge i kandidattestene, som vælter frem lige om lidt.

Politik er kort sagt mere end en persons erhvervserfaring. En politiker er den, som kan få tilstrækkeligt tillid i form af stemmer fra vælgerne. Længere er den ikke. Hvis vælgerne helst vil have politikere med solid erhvervserfaring, så lad os se om ikke det sker ved det kommende valg. Chancen er der.

Hanne Roed, Folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds (R), socialrådgiver og Næstformand i Region Midt.