Fem gode grunde til at Bagmandspolitiet mander op
Der er historisk mange og tunge sager på vej igennem bagmandspolitiet i disse år.

Det danske samfund og vores erhvervsliv har brug en effektiv bekæmpelse af alvorlig økonomisk kriminalitet. Vi har fået skærpede regler, der i vidt omfang kan håndtere lovovertrædere, men håndhævelsen af reglerne er ikke fulgt med. Det har ikke mindst skyldtes mangel på ressourcer hos politi og anklagemyndighed og ikke mindst Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet.
SØIK er sat i verden for at behandle sager om særlig økonomisk kriminalitet. Det vil navnlig sige sager, hvor der formodes at være begået en økonomisk forbrydelse af et betydeligt omfang, som led i organiseret kriminalitet. SØIK varetager også behandlingen af internationale straffesager, herunder sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet.
Derudover bliver SØIK inddraget i lovforberedende og internationalt arbejde. SØIK varetager desuden modtagelse og analyse af underretninger om hvidvask og finansiering af terrorisme, opsporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet og visitation af straffesager, herunder af anmeldelser om krænkelser af intellektuelle rettigheder.
Alt i alt ekstremt vigtige opgaver med betydelig samfundsmæssig betydning. Opgaver som indtil for kort tid siden ca. 130 medarbejdere i alt - herunder jurister, politipersonale, administrative medarbejdere, specialkonsulenter med bl.a. økonomisk baggrund og analytikere - skulle forsøge at løfte.
SØIK har været og er fortsat hårdt presset på ressourcer, men er nu begyndt at mande op. Det er der særligt 5 grunde til:
1) Historisk store og komplicerede sager
I takt med globaliseringen, kompleksiteten i den juridiske verden og den hastige teknologiske udvikling er de økonomiske sager blevet større, mere internationale og mere komplicerede. Dette ser man for eksempel i en række aktuelle sager, herunder udbytteskattesagen, særdeles omfangsrige sager om hvidvask, og andre højt profilerede sager som fx Hesalight, Genan og Atea. Alt i alt uhørt efterforskningstunge og dermed også særdeles personaletunge sager, der alle behandles af SØIK.
2) Besparelser
Anklagemyndigheden og herunder SØIK har igennem de seneste mange år – som den øvrige offentlige sektor- været præget af de almindelige krav om offentlige besparelser med deraf følgende fokus på reducering af omkostninger.
Det har bl.a. betydet indskrænkninger i SØIKs muligheder for at anvende ekstern ekspertbistand. Tidligere kunne SØIK gøre brug af større revisionsfirmaer eller eksterne advokater i særlige sager, hvor en ekstern kompetence kunne være relevant. Denne mulighed er reelt ikke tilstede længere. I stedet ansætter SØIK for tiden personale med forskellige længerevarende uddannelser.
3) Antallet af hvidvask indberetninger er eksploderet
I 2016 fik SØIK 18.669 indberetninger om mistænkelige transaktioner fra pengeinstitutter, kasinoer og andre virksomheder, i 2017 24.911, og i 2018 steg antallet til næsten 36.000 indberetninger.
Især bankerne har kastet enorme ressourcer ind på at overholde reglerne om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansieringer, der anslås at udgøre mere end 20 mia. kroner årligt. Men i SØIKs Hvidvasksekretariat har man hidtil haft mindre end 20 medarbejdere, der skulle forsøge at holde trit med strømmen af indberetninger. I Finanslovsaftalen fra november 2018 indgår en stærkt tiltrængt styrkelse af SØIK’s ressourcer på dette område på 30 årsværk.
4) Øget pres fra særmyndigheder og politikredse
Særmyndighederne, herunder blandt andet Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Datatilsynet og SKAT bliver i øget grad presset af politikere til at håndhæve reglerne - og dermed til også at undersøge flere og større sager. Det medfører, at de specialiserede ressourcer hos SØIK også bliver tilsvarende presset.
Dertil kommer et konstant og stigende pres fra politikredsene, der har vanskeligt ved at håndtere den øgede mængde af økonomiske sager, og som derfor i øget omfang anmoder SØIK om assistance. Det ses for eksempel i en aktuel sag vedr. eksport kontrol og sanktioner
5) Høj personaleomsætning
SØIK har også en meget høj personaleomsætning. Det dræner en vidensvirksomhed for erfaring og handlekraft. Det tager tid at opbygge den viden og erfaring, som er nødvendig at besidde i organisationer, der behandler komplicerede og specialiserede straffesager.
En løsning på at fastholde nøglemedarbejdere med særlige kompetencer kunne være at honorere disse bedre. Derved ville der også blive en mere rimelig sammenhæng med den konkrete belastning, som medarbejdere hos SØIK bliver udsat for i de mere og mere mediefokuserede sager.
Flere ressourcer
Der er efterhånden etableret en lovgivning, der er gearet til at håndtere en hver tænkelig økonomisk kriminalitet, og hvor reglerne løbende er blevet skærpet, herunder med væsentligt alvorligere sanktioner. Til gengæld er håndhævelsen ikke fulgt med.
Hvis vi som samfund skal have succes med at bekæmpe økonomisk kriminalitet i alle dens former, bliver vi nødt til i højere grad at opprioritere ressourcerne hertil hos særmyndigheder, politi, anklagemyndighed og ikke mindst hos SØIK. Det bliver interessant at følge, om de tilførte ressourcer hos SØIK vil være tilstrækkelige. Meget tyder på det modsatte.