Debat

Velfærd eller personlig frihed?

Det er en vildfarelse, at skattelettelser er et mål i sig selv. Målet med skattelettelser er personlig frihed og muligheden for at tilrettelægge sit liv, som man vil.

Ude foran hovedbanegården i København står Frihedsstøtten, som markerer stavnsbåndets ophævelse.

Men vi bør med rette spørge os selv, om vi skal flytte Frihedsstøtten på museum i respekt for de mange bønder, der led under stavnsbåndet. Årsagen er, at vi – sådan lidt karikeret – i smug har indført et nyt stavnsbånd i form af massive skatter og afgifter. Mange familier arbejder først for staten og derefter for sig selv. Og prisen er den personlige frihed.

Det paradoksale er, at under stavnsbåndet var det bønderne og arbejderklassen, som gjorde oprør og kæmpede sig til mere frihed. I dag er det selv samme klasse, som igennem deres røde partier og fagforeninger kæmper for at udbygge det nye stavnsbånd. Herremanden er blot afløst af staten.

Kampen for lavere skatter er en frihedskamp. Så når rød blok stiller spørgsmålet »velfærd eller skattelettelser«, bør blå blok reformulere til »velfærd eller personlig frihed«. Skatterne gør det stort set umuligt for almindelige danskere at spare op og tilrettelægge det liv, som den enkelte ønsker.

Det er en vildfarelse, at skattelettelser er et mål i sig selv. Målet med skattelettelser er personlig frihed. Frihed til at tilrettelægge sit liv og arbejde, som det passer ind i familien. Gå tidligere på pension, hvis man ønsker det, eller ansætte rengøringshjælp i hjemmet, så fritiden kan bruges sammen med familien.

Rød blok klandrer blå blok for kun at tænke på penge. Det gør rød blok altså også. Der er bare andres penge, de tænker på. Og i deres iver for at regulere, ønsker de at ensrette det liv, som familierne lever. Man kan populært sige, at rød blok ønsker et familiemønster, hvor ”one size fits all” – altså hvor staten, og dermed politikerne definerer og beslutter, hvordan familiernes økonomi skal indrettes, og hvad man skal betale til.

Afgifter regulerer den personlige frihed, og skatterne gør det stort set umuligt for almindelige danskere at spare op og tilrettelægge det liv, som den enkelte ønsker.

Med lidt god vilje kan vi dele landet i to lejre, som er ca. lige store. Den ene lejr hylder den personlige frihed, mens den anden vil lade et stadigt større statsligt apparat bestemme, hvordan hver dansker skal leve sit liv. Og her rammer vi ind i et kerneproblem for demokratiet: Er det rimeligt at snævre flertal beslutter, hvordan et stort mindretal skal leve? Demokratiet står naturligvis ikke til diskussion, men vi bør være langt bedre til at tilgodese mindretallet. Uanset hvilken lejr, der har magten.

Staten er en kolos på lerfødder. Når rød blok turnerer med budskabet om velfærd eller skattelettelser hviler budskabet på en præmis om, at den offentlige sektor er en velsmurt maskine, som kører fejlfrit og 100 procent optimalt. Det er et fejlagtigt glasbillede. Starten på enhver velfærdsdiskussionen bør være at se på, om den offentlige sektor kan indrettes smartere og mere effektiv for de samme skattekroner, uden at de varme hænder skal løbe hurtigere, reduceres eller belemres med nyopfundne administrative processer.

Det er muligt, men det kræver et opgør med det politiske tankegods, som holder den nødvendige udvikling af Danmark tilbage. Men det tør rød blok naturligvis ikke, for det vil betyde, at de kommer til at skuffe nogle af deres kernevælgere. Og derfor er det nemmere at udskamme den gruppe af folk, som rent faktisk yder noget til landet.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også