Venstres gode EP-valg kan sikre Løkkes eftermæle

Venstres gode EP-valg var en af søndagens større overraskelser. Venstre gik fra to til hele fire mandater. Det sidste bliver dog først en realitet, når Storbritannien træder ud af EU, og Danmark går fra de nuværende 13 pladser i Europa-Parlamentet til 14 pladser.

Venstre fik næsten hver fjerde stemme, og de 23,5 procent svarer til en fremgang på 6,8 procentpoint. Det er samtidigt det største spring af alle partier, der opstillede. Valgdeltagelse på 66 procent var den største nogensinde til et EU-valg, og hele 10 procent flere stemte end ved sidste rekordvalg i 2009, hvor 59,5 procent stemte.

Venstreleder Lars Løkke Rasmussen var ikke sen til at indramme det gode valg, og udtalte på valgaften: »Venstre har i aften fået et flot, flot valg. Venstre står styrket som Danmarks største parti. Om præcis ti døgn står vi her igen på endnu en valgaften. Og skulle vi ikke aftale med hinanden, at det bliver i lige så god stemning, som den vi har i aften«.

Der spekuleres i, om det gode valg skyldes den såkaldte Søren Gade-effekt, som blev valgets store stemmesluger vest for Storebælt, men spørgsmålet er snarere, om Lars Løkke kan bruge det gode Venstre-valg til andet end at skabe god karma hos græsrødderne.

Der er tre måder, som Lars Løkke kan bruge det gode EP-valg på:

1. Der er tilsyneladende et vælgergrundlag, som gerne vil stemme på Venstre, der ikke helt kan forudses af prognoserne. Kan Lars Løkke mobilisere de samme Venstre-vælgere den 5. juni, kan valgresultatet blive meget bedre end de katastrofale målinger. Det rækker dog næppe til en samlet sejr.
2. Hvis Venstre kan få et bare marginalt bedre valg den 5. juni, end prognoserne forudser, kan Lars Løkke udlægge det som en stor personlig sejr, selv hvis han på valgnatten ender med at afgive statsministeriet til Mette Frederiksen.
3. Lars Løkke kan i sin samlede fortælling koble valghandlingerne ved EP-valget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni sammen til en ny positiv grundfortælling, når historien skrives. En grundfortælling, der til trods for, at Socialdemokratiet vinder statsministeriet, kan handle om, at Venstre og venstreformanden trods alt har gjort det rimeligt godt.

Konklusionen er, at det gode EP-valg næppe giver Venstre så meget vind i sejlene, at Lars Løkke for alvor kan få optimisme tilbage og vinde folketingsvalget. Men han kan bruge den 26. maj til at skabe en ny positiv historie om hans statsministertid og eftermæle, så det narrativt ikke bliver så skidt endda.