Debat
0

Klimaforandringerne er en tikkende bombe under den finansielle stabilitet i Danmark

Klimaforandringerne truer med at vælte dansk økonomi. Det kræver, at vi udvider Nationalbankens mandat og tilsyn med den makroøkonomiske udvikling i Danmark

Vi har for vane at forsikre os mod den ukendte fremtid. Når vi køber en bil, køber vi en forsikring, hvis nu noget skulle gå galt. Det samme er tilfældet, når vi køber hus og rejser. Efter samme logik bruger finanssektoren, som forvalter vores opsparede midler, store summer på at udregne forskellige risici for at beskytte sig mod tab af afkast.

Men i mødet med den potentielt største katastrofe i vores tid, klimakrisen, udviser den danske finanssektor ikke rettidig omhu. Alene de seks største banker i Danmark har en samlet balance svarende til 280 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt, mens den danske forsikrings- og pensionsbranche forvalter 4.150 mia. kr. Det er en forsvindende lille andel af disse enorme ressourcer, som er investeret i den grønne omstilling, vores planet skriger på.

Advarslerne er ellers til at forstå. FN’s klimapanel advarede, at det ville kræve en hurtig og vidtrækkende omstilling af stort set alle sektorer i vores samfund, hvis vi skal holde os inden for Paris-aftalens målsætning om en temperaturstigning på 1,5 grader.

En ting er konsekvenserne for klimaet, men også den finansielle stabilitet er truet, hvis ikke vi tager omstillingen seriøst. Overvismand Michael Svarer advarede for nylig, at klima var den største udfordring for dansk økonomi. Nogenlunde samtidig meldte Network for Greening the Financial System, NGFS, som Danmarks Nationalbank netop er blevet en del af, ud at klimaforandringerne udgør finansielle risici, og disse risici ikke er reflekteret i værdiansættelsen af aktiver.

Det betyder kort sagt, at f.eks. værdipapirer aktuelt har en for høj værdi, fordi klimaforandringerne vil gøre dem mindre værd i fremtiden. Hvis finanssektoren derfor ikke indarbejder de klimarelaterede risici i deres investeringsbeslutninger, risikerer vi et klimaskabt Minsky Moment – en betegnelse, der dækker over et pludseligt kollaps i aktivpriser.

Sidste gang vi oplevede et Minsky moment var i forbindelse med finanskrisen, hvor boligboblen brast og udløste en global krise og skubbende tusinder af menneskers liv ud i usikkerhed. Hvis vi vil undgå en lignende CO-boble, er det kun sund fornuft at integrere klimahensyn alle steder, hvor det giver mening.

Den britiske centralbank, BoE, fandt i et studie fra 2018, at 70 procent af den britiske banksektor anerkender, at klimaforandringer udgør finansielle risici, men kun 10 procent styrer disse risici strategisk og langsigtet. Som reaktion annoncerede BoE, at tilsynsmyndigheden ville optrappe indsatsen for at føre tilsyn med bæredygtighedsrisici. Senest har det britiske parlament enstemmigt erklæret undtagelsestilstand for miljøet og klimaet.

Vi skal optrappe vores indsats i Danmark og helt konkret vil SF integrere klima- og bæredygtighedshensyn i Finanstilsynets og Nationalbankens mandater. Det vil betyde, at Finanstilsynet også skal holde øje med klimarelaterede finansielle risici, når de skal vurdere bankernes og pensionskassernes risikostyring, mens Nationalbanken vil skulle integrere dem i deres overvågning af den overordnede, finansielle stabilitet i Danmark. På den måde forebygger vi en klimadrevet finanskrise og fremmer en bæredygtig fremtid.

Det er præcis, hvad NFGS, som Nationalbanken er del af, har anbefalet at gøre. Og både Holland, Frankrig, Sverige og Storbritannien har allerede taget skridt i retning af integrere de klimarelaterede finansielle risici i finanssektorens og tilsynsmyndighedernes risikostyring. De anbefaler også, at centralbanker skal integrere bæredygtighed i deres egen porteføljeforvaltning. Det skal vi også gøre i Danmark.

Selvfølgelig kan den finansielle sektor ikke alene bane vejen for den grønne omstilling – det kræver en bredere indsats. En politisk prioritering af massiv reduktion af CO2-udslip. En hurtig omstilling til vedvarende energi. Strukturelle forandringer i retning af bæredygtig produktion, forbrug og transport.

Men det er omvendt svært at forestille sig en grøn omstilling, hvis ikke vi får finanssektoren og de mange milliarder af vores opsparede midler, den forvalter, mere seriøst med ind i kampen. Lige nu er størstedelen af vores penge investereret i en fremtid, vi ikke har lyst til at bo i.

Derfor bliver vi nødt til at udvise rettidig omhu og bane vejen for en grøn omstilling af finanssektoren. Den omstilling skal starte nu. Og den starter ved at tvinge bankerne til at tage klimaet seriøst.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også