Pensionsreform kan finansiere grøn omstilling og øge ligheden

Stort alle de politiske partier siger, at de vil respektere Paris-aftalen om at bidrage til at holde den globale temperaturændring under to grader. Mange klimaforskere mener dog, at Paris-aftalen er utilstrækkelig til at forhindre klimakrisen. Paris-aftalen burde derfor være et minimumsmål.

Et ofte brugt argument for ikke at have en mere ambitiøs klimapolitik er, at der ikke er råd til en stigning i de offentlige udgifter i det krævede omfang. Det vil vi gerne udfordre med denne kronik.

Danskeres pensionsformue består dels af en privat del og dels en udskudt beskatning på grund af fradragsretten for pensionsindbetalinger. Det vil sige, at 40 procent af de i alt 4.000 milliarder kr., som pensionsformuerne udgør i dag, faktisk er statens ejendom. Det er et beløb på svimlende 1.600 mia. kr. Formuen er tænkt til at finansiere de øgede udgifter ved alderdom, så pengene kommer i kassen, når den pensionerede borger medfører samfundet højere omkostninger. En praksis, der forebygger en mulig ældrebyrde, og som var ret genial, da den blev indført.

Nu står vi bare over for en historisk klimakrise og en trussel om udryddelse af biologisk mangfoldighed, som begge truer den moderne civilisations overlevelse. Det har verdens førende forskere kommunikeret ud de sidste måneder. Så måske skulle skattedelen af vores pensionsformue i højere grad anvendes til at forebygge et økologisk kollaps frem for udelukkende at gemmes til de i fremtiden stigende udgifter på ældreområdet? Pensionsopsparingens formål er at sikre kommende pensionister en tryg alderdom, men den udfordres unægteligt af de krisescenarier, der udvikles, hvis der ikke i dag gennemføres de nødvendige investeringer.

Alternativet har foreslået at beskatte 200 milliarder ud af de samlede 4.000 mia. kr. med det samme. Det vil give 80 mia. kr. i statskassen, som skal anvendes til grønne investeringer over en fireårig periode. Denne tilgang er en mulighed, men der kan også anvendes en anden tilgang, som samtidig løser en indbygget social uretfærdighed i det nuværende pensionssystem.  

Vi kan nemlig omlægge fremtidige pensionsindbetalinger til at skulle beskattes ved indbetalingstidspunktet. Det vil medføre, at staten får en del flere penge til rådighed, som kan anvendes til grøn omstilling i en begrænset periode på fem eller ti år.

Det vil ikke ramme den almindelige lønmodtager, idet pensionsudbetalingerne i samme åndedrag gøres skattefrie. Lad os forklare: Vi kigger først på almindelige danskere, som ikke betaler topskat. Hvis de under de nuværende regler indbetaler 1000 kr. til pension, så får de en reduktion i skatten på 400 kr. Netto indbetales altså 600 kr. Lad os antage, at formuen på 1.000 kroner efter 20 år er fordoblet i værdi til 2.000 kroner. Med det nuværende system beskattes det med ca. 40 pct. og fører til en udbetaling på 1200 kr. Det er præcis en fordobling af det nettobeløb (600 kroner), der blev indbetalt. 

Hvis pensionen i stedet beskattes ved indbetalingen, bliver resultatet nøjagtigt det samme. De 600 kr., der indbetales efter skat fordobles til 1.200 kr., der til gengæld udbetales ubeskåret. Den fremtidige pensionist oplever ingen forskel. Men staten får fremrykkes sin dispositionsret over et ganske betydeligt skatteprovenu.

Hertil kommer der en større lighed for alle fremtidige pensionister, idet en sådan ændring i beskatning fra udbetaling til indbetalingstidspunktet, vil stille alle lige. I dag er det nemlig sådan, at fradragsretten for pensionsindbetalinger i toppen af indkomsten betyder, at de mest velstillede som betaler topskat, i det nævnte eksempel får tredoblet deres pensionsopsparing fra en nettoindbetaling på 450 kr. til 1200 kr.

Den skitserede omlægning af pensionsbeskatningen skal ikke nødvendigvis ske fra det ene år til det næste. Der er tale om et meget stort beløb. Den samlede pensionsindbetaling udgør ca. 120 mia. kr., hvoraf den udskudte skat udgør 48 mia. kr. Man kunne derfor indlede reformen med, at skattefradraget blev ens for alle. Det vil sige, at pensionsindbetalinger i fremtiden fradrages i bunden af indkomsten. Denne ændring er simpel, da den intet ændrer for alle de borgere, der ikke rammer topskattegrænsen og tjener mindre end 500.000 kr. om året.

Næste skridt i denne pensionsreform kunne være en glidende ophævelse af fradragsretten for pensionsindbetalinger. Det vil straks forbedre de offentlige budgetter skabe plads til et løft i de ønskede investeringer i klima (og i sundhed, undervisning og forskning). Når disse investeringer er gennemført, vil de offentlige udgifter blive reduceret, hvilket tidsmæssigt falder sammen med, at pensionerne udbetales uden beskatning.

Denne fremrykning af pensionsskatten vil således muliggøre, at nødvendige investeringer for blot at overholde Paris-aftalen kan igangsættes, uden det bryder med hverken budgetlovens eller EU’s regler for de offentlige budgetter.

Hertil kommer som påvist af Klimarådet, at grøn omstilling vil være billigst, hvis den påbegyndes tidligt. Det giver nemlig bedre tid at gennemføre en koordineret omstilling af hele energiforsyningen og energiforbruget, samtidigt med at udgifterne til fossile brændstoffer, der i stigende grad importeres mindskes. Samtidig vil dansk erhvervsliv nyde godt af at få statslige ordre på grønne investeringer, der kan fastholde dem i den grønne førertrøje.

Hertil kommer den etisk forpligtelse, der påhviler alle de rige lande, der gennem tiden har bidraget mest til klimaforværringen og derved har en særlig forpligtelse til at gå i front med at løse denne trussel mod den globale civilisation.

Den foreslåede pensionsreform vil ikke ændre ved almindelige borgeres privatøkonomi, men de vil kunne gå en mere tryg fremtid i møde, hvis det fremrykkede skatteprovenu investeres i en bæredygtig udvikling. Politikerne står reelt med Columbus Æg til at finansere en bæredygtig samfundsudvikling, som de bare skal benytte sig af. 

Af Jesper Jespersen, professor emeritus på RUC og Rune Wingård, undervisningsassistent på RUC.