Debat

Pas på den etiske ESG-bølge

Efter min mening har de eneste seriøse undersøgelser af sammenhængen mellem ESG og afkast faktisk kunnet dokumentere, at lave og stigende scorer inden for ESG medfører højere afkast til investorerne. Derfor kan man faktisk godt sammenkæde god samvittighed med højere afkast - men man skal tænke sig om.

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest.

I de seneste år er begrebet ESG inden for investeringsverdenen blevet stadig mere fremtrædende.

ESG står for Environmental (miljø- og klimakorrekt eller bæredygtighed), Social (i overensstemmelse med samfundsmæssige interesser så som menneskerettigheder, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og diversitet blandt ledelse og arbejdstagere) og Governance (ansvarlig og investorvenlig ledelse af virksomheden samt aflønningspolitik og relationer mellem ledelse og arbejdstagere).

En række virksomheder har i de seneste år slået sig op på at hjælpe kapitalforvaltere med at evaluere deres investeringer mht. hvor godt de scorer i forskellige ESG-discipliner.

Også såkaldte etiske investeringer fylder mere og mere blandt kapitalforvaltere. Med ”etiske” menes typisk virksomheder, som holder sig fra produktion og salg af alkohol, pornografi, gambling, osv. Desuden fylder CO2-udledning og fossile brændstoffer også mere og mere hos både investorer og kapitalforvaltere.

Udviklingen har været undervejs i en del år, men der er stadig ikke en fast eller fælles forståelse af, hvordan man egentlig skal forstå begreberne ESG og etik, og der er endnu større uenighed om, hvordan sådanne overvejelser egentlig skal implementeres i investeringsbeslutninger.

Det skyldes en række problemstillinger, som ikke har et åbenlyst svar, selvom de fleste af os kan være enige om, at vi ønsker en bedre og sundere verden med et endnu renere miljø.

Besnærende – men en god idé?

En kapitalforvalter kan blive mødt af investorer med ønsket om at etablere en portefølje af investeringer, som scorer højt i ESG-disciplinerne.

Det er måske besnærende for investorer, som ønsker at have ren samvittighed, at investere i en sådan portefølje. Men det er ikke åbenlyst, at det er en god ide. Der er eksempelvis en række brancher, som automatisk får høje scorer (typisk industri og varige forbrugsgoder), mens øvrige typisk har lave scorer (finansielle og energi).

Hvis en investor derfor blot ønsker en høj gennemsnitlig ESG-score, risikerer vedkommende blot at komme til at eje en række selskaber, som ikke nødvendigvis har gjort noget nævneværdigt for at forbedre sig i ESG-disciplinerne, men som har fået foræret laurbærrene fra deres branchevalg.

Bagsiden af denne mønt er samtidig, at en sådan investor ikke kommer til at eje selskaber, som godt nok pga. deres branche sviner meget, men som alligevel forsøger at mindske de negative miljømæssige påvirkninger fra deres drift mere end konkurrenter.

Tilsvarende vil de heller ikke komme til at eje selskaber, som påbegynder en udvikling, hvor de tilstår deres medarbejdere flere rettigheder end deres konkurrenter – selvom disse rettigheder stadig ikke er sammenlignelige med, hvad vi stiller os tilfreds med i vestlige lande.

Det er derfor ikke åbenlyst, at høje, gennemsnitlige ESG-scorer i en portefølje faktisk gør vores samfund bedre at leve i end lave, men stigende ESG-scorer, som symboliserer reelle forbedringer i de målte discipliner.

Der har været skrevet meget bavl om ESG og etik inden for investeringsverdenen i de seneste år. En del af disse skriverier har forsøgt at påvise, at høje ESG-scorer også medfører højere risikojusterede afkast for investorer, men undersøgelserne har ofte været så misvisende og mangelfulde, at de ikke kunne anvendes som beslutningsgrundlag for seriøse investorer.

Efter min mening har de eneste seriøse undersøgelser af sammenhængen mellem ESG og afkast faktisk kunnet dokumentere, at lave og stigende scorer inden for ESG medfører højere afkast til investorerne. Derfor kan man faktisk godt sammenkæde god samvittighed med højere afkast, men man skal tænke sig om.

Læs også
Top job