Debat
0

Sæt pensionen fri

Fire fremtrædende finansfolk med mange års beskæftigelse i pensionsbranchen på cv’et går i denne kronik i brechen for en omfattende reform af det private pensionssystem, som skal give danskerne højere pensioner.

Kim Skinnerup (tv.), Niels Lehde Pedersen, Jørgen Klejnstrup og Jesper Winkelmann.

Det danske pensionssystem siges ofte at være verdens bedste. En væsentlig å̊rsag er den høje danske pensionsopsparing, der navnlig knytter sig til arbejdsmarkedspensionerne. Det er værd at fejre og være stolte over. Der er naturligvis også̊ mange andre gode sider ved det danske pensionssystem, som vi skal fastholde.

Men det betyder ikke, at der ikke er forbedringsmuligheder. I det følgende vil vi komme med et par forslag hertil. Forslagene vil efter vor opfattelse give højere pensioner på̊ sigt, bedre opsparingsprodukter og mere tilfredse pensionsopsparere.

Valg af pensionsselskab: Som bekendt har den enkelte opsparer som oftest ingen indflydelse på̊, hvilket pensionsselskab opspareren indbetaler til, og som forvalter de opsparede midler. Valg af pensionsselskab foretages stort set altid enten af arbejdsgiver eller er fastlagt via overenskomsten. Det er dette, vi vil gøre op med.

For nogle synes denne model at være naturlig – undertiden kaldes den ligefrem "den danske model" og på̊stå̊s at være særlig solidarisk. Af og til kan man også̊ få̊ indtrykket af, at det er bedst, at den enkelte ikke skal træffe for mange valg vedrørende pension, fordi pension er "svært" og mest for fagfolk.

Efter vor opfattelse vil et frit valg af pensionsforvalter hverken være usolidarisk eller for svært for den enkelte. Tværtimod ser vi en række fordele ved at lade den enkelte vælge: Større konkurrence mellem pensionsselskaberne i form af lavere priser og nye produkter og mulighed for den enkelte til at vælge den porteføljesammensætning, man foretrækker.

Den svenske model: Vi er i høj grad inspireret af den svenske model. I store træk gå̊r den ud på̊ at opsplitte pensionsbidragene i to dele. En del som vedrører de så̊kaldte risikoprodukter og en del som vedrører den egentlige opsparing.

Som bekendt bestå̊r en arbejdsmarkedspensionsaftale som oftest af disse to elementer, hvor risikoprodukterne er egentlige forsikringsprodukter (tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, død mv.), mens opsparing som hovedregel enten er rateopsparing eller livrenter.

I den svenske model har den enkelte ikke mulighed for at vælge leverandør af risikoprodukterne. Det er fastlagt af arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationer og foregå̊r ved, at en udbyder vælges for en å̊rrække på̊ baggrund af en udbudsproces, hvor en række forsikringsselskaber konkurrerer med hinanden.

Derimod har den enkelte opsparer mulighed for at vælge mellem en række kapitalforvaltere. Hvis den enkelte ikke ønsker selv at vælge kapitalforvalter, er der udvalgt et så̊kaldt default-selskab, som automatisk indgå̊r som kapitalforvalter, med mindre der foretages et andet valg.

Den svenske model på̊ dansk: Selvom det efter vor opfattelse er relevant at lade alle pensionsopsparere få̊ mulighed for at vælge pensionsforvalter, vil vi i det følgende koncentrere os om de situationer, hvor det alene er arbejdsgiveren, der vælger pensionsleverandør. Det er i dette segment, det er lettest af lave forandringer på̊ den korte bane, og hvis det bliver succesfuldt, vil det sandsynligvis sidenhen brede sig til det overenskomstdækkede områ̊de.

Vi forestiller os, at arbejdsgiveren også̊ fremover skal vælge leverandøren af risikoprodukterne, dvs. at alle medarbejdere få̊r samme leverandør. Det er der mange gode grunde til, herunder forsikringstekniske, der betyder, at alle medarbejdere kan optages uden individuel helbredsbedømmelse. For store arbejdsgivere er det også̊ vigtigt, at der er en sammenhæng mellem risikoprodukterne og virksomhedens øvrige HR-politik.

Det nye, som vi foreslå̊r, er, at den enkelte medarbejder få̊r mulighed for selv at vælge kapitalforvalter. I dag har næsten alle markedsprodukter, hvor medarbejderen selv bærer investeringsrisikoen. Der er derfor intet unaturligt i, at valg af kapitalforvalter også̊ foretages af medarbejderen.

For at muliggøre at den enkelte kan vælge kapitalforvalter på̊ et oplyst grundlag, foreslå̊r vi, at der etableres en portal, hvor opspareren kan sammenligne forskellige pensionsselskaber og let træffe valg af forvalter.

En så̊dan sammenligning er i øvrigt blevet lettere ved, at alle pensionsselskaber fra 2020 skal benytte ensartede definitioner på̊ de produkter, de udbyder. Eksempelvis skal en middelrisikoprofil repræsentere en investeringsrisiko, der tilnærmelsesvis er den samme uanset pensionsselskab.

Vi forestiller os videre, at portalen skal indeholde relevante oplysninger i form af nøgletal for historisk performance, risiko samt omkostninger. Der skal også̊ være oplysninger om, hvilken investeringsfilosofi, det enkelte pensionsselskab anvender – f.eks. om der er tale om en passiv strategi, en særlig grøn strategi osv.

Ønsker den enkelte opsparer at flytte sin opsparing fra et selskab til et andet, skal dette kunne gøres via portalen ved at give det tilvalgte pensionsselskab besked, så selskabet kan begynde sin rå̊dgivning mv. over for kunden.

Hvorfor reformere? De svenske erfaringer viser, at investeringsomkostningerne vil blive nedbragt, hvis de konkurrenceudsættes. Egentligt ikke så̊ mærkeligt.

Eksempelvis opgør en af de svenske pensionsordninger, at investeringsomkostningerne over en å̊rrække er blevet reduceret med over 0,5 procentpoint for samme pakke af investeringsprodukter (altså̊ ikke ved at gå̊ fra forvaltede til ikke-forvaltede produkter, men netop for samme pakke af investeringsprodukter). 0,5 procentpoint lyder umiddelbart ikke af meget, men hen over et langt opsparingsforløb kan det for en typisk opsparer blive til omkring 10 pct. mere pension i sidste ende.

En anden fordel vil være, at den enkelte kunde vil få̊ større forhandlingskraft over andre aktører i det finansielle system. Eksempelvis til at forhandle en bedre aftale igennem med en bank, hvis denne også̊ udbyder pensionsprodukter.

Det er vel også̊ naturligt, at hvis en opsparer har stærke ønsker om en særlig investeringsfilosofi (eksempelvis grøn), skal på̊gældende have mulighed for at vælge en forvalter, som vægter dette særligt højt.

Argumenter imod: Vi synes, at det er svært at komme med stærke argumenter mod at give den enkelte mulighed for at vælge kapitalforvalter. Men lad os alligevel vende et par.

Nogen kunne må̊ske frygte, at den enkelte opsparer kunne foretage uheldige valg, så̊ hele pensionsopsparingen blev tabt. Eller at der ville ske en overdreven flytten rundt med pensionerne fra et selskab til et andet i jagten på̊ afkast. Hertil er at sige: For det første skal den enkelte ikke kunne vælge enkelte aktiver (f.eks. en bestemt aktie), men porteføljer inden for de velkendte grupper "lav, middel eller høj investeringsrisiko". Det vil sige de samme valgmuligheder som i dag. I øvrigt vil det pensionsselskab, der få̊r en kunde, stadig have en rå̊dgivningsforpligtelse (som nu).

For det andet er der os bekendt ikke erfaringer fra Sverige for, at der bliver flyttet meget rundt mellem selskaberne. Her vælger ca. 30 procent en anden kapitalforvalter end default-forvalteren, og vi tror ikke, at tallet bliver så̊ højt i Danmark, som har en anden investeringskultur. Hertil kommer i øvrigt, at selskaberne i Sverige ikke tager et særskilt gebyr for at flytte midler – det er nemlig konkurreret væk.

Er vores forslag usolidarisk? Det har vi svært ved at se. Solidariteten ligger jo i, at alle kan tilbydes risikoprodukterne (som i dag). Hvorfor skulle det være usolidarisk at øge konkurrencen blandt pensionsselskaberne?

Hvad så̊ med prisen på̊ risikoprodukterne? Vi ved jo, at mange pensionsselskaber taber store beløb på̊ disse produkter. Hvis ikke pensionsselskaberne er sikre på̊ også̊ at få̊ kapitalforvaltningen, må̊ de jo hæve priserne på̊ risikoprodukterne.

Ja, det er formodentlig rigtigt, men også godt. Det er jo fundamentalt set usundt at lave en krydssubsidiering, og i øvrigt få̊r kunderne jo lov til at betale underskuddet på̊ risikoprodukterne via omkostningerne til kapitalforvaltning. I vores forslag vil priserne på̊ risikoprodukterne formodentlig stige, men samtidig vil kapitalforvaltningsomkostningerne forventeligt falde.

Hvad siger virksomhederne? Vi har forelagt vore tanker for en række virksomheder – bå̊de store C20-virksomheder og mindre. Overalt er vores forslag blevet positivt modtaget.

De store virksomheder ønsker at have indflydelse på̊ valg af leverandør af risikoprodukterne, men synes at det er meget bedre governance at give medarbejderne mulighed for selv at vælge kapitalforvalter.

De mindre virksomheder lægger også̊ vægt på̊ udsigten til lavere omkostninger, idet portalen ses som en markedsplads, de savner i dag. Faktisk har vi endnu ikke mødt nogen virksomhed, der var imod forslagene, og vi har talt med ca. 20 virksomheder.

Hvad siger pensionsselskaberne? Vi har også̊ forelagt vores forslag for en række pensionsselskaber. De er ikke i samme grad begejstrede for nyskabelsen.

Det er må̊ske forstå̊eligt, at en branche ikke af sig selv ønsker at øge konkurrencen. På̊ den anden side undrer det os lidt – generelt er selskaberne jo ganske gode kapitalforvaltere, og flere pensionsselskaber tilbyder også at forvalte frie midler.

Hvis de ønskede det, kunne de bruge portalen som platform til også̊ at tilbyde kapitalforvaltning af frie midler. Her er deres konkurrenter jo i høj grad bankerne, som ofte har meget højere investeringsomkostninger end pensionskasserne. Tænk hvis modellen med "lav, middel og høj risiko" kunne anvendes på̊ frie midler – det er nemmere at forstå̊ end fagtekniske finansielle termer og vil måske få̊ mange til at fravælge renteløse indskud i pengeinstitutter til fordel for velbalancerede porteføljeprodukter med lav risiko i pensionsbranchen.

Næste skridt: Vi har undersøgt de tekniske muligheder for at etablere en portal, som kan benyttes til at pensionsopsparerne kan få̊ et frit valg af kapitalforvalter. Vi er nå̊et frem til, at det er en forholdsvis overkommelig opgave, og en så̊dan platform kan etableres i løbet af ca. et å̊r for en begrænset investering. Det er med andre ord ikke teknikken, der hindrer en portal inden for en overskuelig tidshorisont.

Konkurrencerå̊det har siden 2017 arbejdet på̊ en analyse af konkurrencen på̊ pensionsmarkedet, og Rå̊det skrev dengang i en pressemeddelelse: "Den danske pensionsformue er på̊ omkring 4.000 milliarder kroner, og umiddelbart ser det ud til, at forbrugernes mobilitet er meget begrænset. Mange hensyn skal tilgodeses, nå̊r man indretter pensionssystemet, og effektiv konkurrence er et af dem. Med effektiv konkurrence vil pensionsselskaberne have et stærkere fokus på̊ at reducere omkostningerne og levere mere attraktive ydelser til danskerne.”

Må̊ske Konkurrencerå̊dets rapport bliver fødselshjælperen, der baner vejen videre frem for et konstruktivt samspil med arbejdsgiverne, arbejdsmarkedets parter og pensionsselskaberne.

Af Niels Lehde Pedersen (ph.d. og bestyrelsesmedlem i Pensam) Jesper Winkelmann (tidl. direktør i Danica Pension og Baltica Forsikring), Kim Skinnerup (konsulent) og Jørgen Klejnstrup (tidl. direktør i Danske Bank).

BRANCHENYT
Læs også