Debat
0

De negative renter rammer nu befolkningen. Hvem får aben?

For første gang i danmarkshistorien er der privatkunder, der har penge i banken til negativ rente. Det vil formentlig sprede sig og sætte gang i en lavine af ansvarsfralæggelse. For hvem er egentlig skyld i, at der nu reelt indføres skat på likvide formuer i Danmark?

Direktør i Jyske Bank, Anders Dam, har i forbindelse med bankens halvårsregnskab krydset en mental grænse i finansverdenen ved at indføre negativ rente på rige privatkunders indestående i banken. Beløb over 7,5 mio. kr. forrentes nu med negativ 0,6 procent, hvis man ikke individuelt kan slå en bedre handel af med banken. Bankernes indtjening er presset af faldende renteindtægter, hvorfor flere banker formentlig vil følge trop – og med tiden udvide kredsen af personer, der rammes af negative renter.

Hen over sommeren har den journalistiske dækning af de negative renter gødet jorden for Anders Dams beslutning ved at fremme fortællingen om, at der findes en såkaldt 'naturlig' rente, som ganske fornuftsstridigt er blevet negativ, og som tvinger Nationalbanken til at jagte dette uobserverbare renteniveau ned i negativt territorium. »Jeg vil gerne understrege, at det ikke er centralbankernes lempelse af pengepolitikken, der har skabt det store fald i den naturlige realrente«, udtalte Nationalbankens chef for økonomi og pengepolitik, Signe Krogstrup.

Scenen er sat til en lavine af ansvarsfralæggelse gennem pengesystemets niveauer. De negative renter er nemlig effektivt en skat på likvid formue og derfor voldsomt upopulær blandt indflydelsesrige mennesker – og almindelige lønmodtagere, når de efterhånden rammes. Hos bankerne vil der udspille sig en kamp mellem indskyderne og ejerne – skal Jyske Banks indskydere f.eks. betale negative renter for, at overskuddet på 2,5 mia. kr. fra 2018 ikke må forværres markant?

Denne kamp smitter af på bankernes forhold til deres egen bank, Nationalbanken. For bankerne ville ikke have kundeproblemer, hvis ikke Nationalbanken havde indført negative renter på sine indskudsbeviser. Nationalbanken kunne have sendt aben videre til Christiansborg med henvisning til, at fastkurspolitikken har tvunget dem til at følge med eurorenten ned i negativt leje, men man har valgt historien om den 'naturlige' rente for ikke at politisere pengepolitikken og udfordre de økonomiske tekstbøger. Hvis det, som påstået, er grundlæggende kræfter, der tvinger Nationalbankens hånd, er der jo ikke andet at gøre end at trække på skuldrene og betale sine negative renter. Der er en vis ironi i, at de rigeste nu rammes af centralbankernes uafhængighed og den neoklassiske økonomiske teori, som hidtil har tilsmilet dem.

Den naturlige rente er dog blot en idé, som man gør klogt at tage sig i agt for.

Asker Voldsgaard, phd.-studerende ved University College London.

Den naturlige rente er dog blot en idé, som man gør klogt at tage sig i agt for. Denne idé er en vigtig grundsten i neoklassisk økonomi, som tilsiger, at renten altid kan skabe optimal beskæftigelse, hvis blot den sættes til det rette niveau, der skaber ligevægt mellem opsparing og investeringer. Som Nationalbankens Signe Krogstrup udtalte: »Når opsparingen stiger, er renten nødt til at falde for at cleare markedet for opsparing og investeringer«.

Denne neoklassiske opfattelse, som havde sin forrige storhedstid for 100 år siden, hviler dog på en fejlagtig opfattelse af, hvordan den finansielle sektor fungerer. Banker kanaliserer ikke husholdningernes opsparing videre til investeringer, men skaber nye penge til investeringer, når de laver udlån, som husholdningerne efterfølgende sparer op, når investeringerne udbetales som løn og profit. Som Bank of Englands økonomer skriver: Retningen er »fra finansiering til investering til opsparing. Med andre ord, opsparing finansierer ikke investeringer, det gør finansiering«.

Forskningschefen i centralbankernes fællesorganisation Bank for International Settlement (BIS) peger også på, at den neoklassiske tilgang til økonomien overser forskellen på opsparing og finansiering: »Investering, og udgifter generelt, kræver finansiering, ikke opsparing (..) de fleste modeller i brug overser bankernes rolle med endogent at skabe købekraft og dermed finansiering, hvilket ville gøre forskellen mellem opsparing og finansiering endnu tydeligere«. I forlængelse heraf, vurderer de samme BIS-forskere at deres forskningsresultater »rejser spørgsmål om brugbarheden af den naturlige rente som guide for politik«.

Den naturlige løsning på de mange gryende konflikter ville være at parkere renten permanent på 0, lade kronen flyde og skabe bedre plads til økonomisk forskning, der ikke har udgangspunkt i neoklassisk økonomi som hos Bank of England og BIS. Hvis de lave renter giver anledning til aktivbobler og ulighed, må man øge kreditreguleringen, som har en stolt historie i Vesten og senest blev benyttet af Brian Mikkelsen i 2017. Den negative rente bør ikke afveksles med en positiv risikofri rente, hvis man ønsker et samfund, der belønner en produktiv indsats og risikovillighed.

BRANCHENYT
Læs også