Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Arbejdslyst er godt for forretningen

Arbejdslyst bør i den ideelle verden være lige så vigtigt et emne i direktionslokalet som vækst, omsætning og overskud, skriver topchef Lars Sander Matjeka fra Aller Media

Artiklens øverste billede
Allers topchef, Lars Sander Matjeka til Finans. Foto Charlotte de la Fuente

Før sommeren havde jeg en af den slags oplevelser, der bliver hængende i de mentale luftlag. I juni måned var jeg indbudt til ledelsesdebat i Krifas telt på Folkemødet, og her faldt talen på arbejdslyst. Ikke som i udtrykket ’god arbejdslyst’ – men som i lysten til at gå på arbejde. Det har fået mig til at tænke på det store ansvar, vi som virksomheder har for, at vores medarbejdere trives, går glade på arbejde, og oplever at være en del af et positivt fællesskab. For enhver virksomhed bør dette være en vital opgave – ja faktisk en form for moralsk pligt.

Danmark er bygget på en samfundskontrakt, der indebærer, at samfundet sørger for arbejdskraft, mens erhvervslivet til gengæld skaber produktion, eksport, indtægter til staten, gør brug af arbejdsstyrken og passer på den. Det er afgørende for landets fremtid, at vi i virksomhederne honorerer samfundskontrakten, men når op mod en femtedel af alle danskere ifølge analyser føler, at de står udenfor fællesskabet, så er der fortsat meget at handle på.

Som arbejdsgiver kan vi nemlig gøre en kæmpe forskel for danskernes trivsel, hvis vi har evnerne og samtidig prioriterer det. En sådan indsats øger også produktiviteten, arbejdsglæden og evnen til at tænke nyt. Det skaber både økonomisk bæredygtighed og menneskelig væredygtighed.

Det er alle mennesker, der kan falde uden for fællesskabet. Dig, mig, naboen, din nærmeste medarbejder. Det kan skyldes kronisk sygdom, skilsmisse, sociale begrænsninger, psykiske udfordringer, negativt arbejdsmiljø og meget andet. Der er med andre ord en kæmpe samfundsopgave i at tage hånd om og skabe inklusion i danskernes arbejdsliv.

Naturligvis er der grænser for virksomhedernes ansvar, og Danmark er også bygget op omkring individets eget initiativ. Men vi kan som virksomheder alligevel gøre meget for at sikre gode rammer for vores medarbejdere. Hvis man har evnerne, så bør man også bruge dem, og det er helt åbenlyst for enhver, at når virksomhederne tager ansvar, så er det således både til gavn for medarbejderne og for virksomhederne.

Vi danskere bruger i hverdagen næsten halvdelen af vores vågne timer på jobbet, og det er vores arbejde, vi taler om over aftensmaden, når vi kommer hjem. Har vi det ikke godt her, præger det vores liv og sætter også sit præg på virksomhedens præstation. En arbejdsplads kan derfor blive det helt afgørende fællesskab i ethvert menneskes liv, og skal vi bidrage til væksten i landet, kræver det også, at vi gør vores for at passe på arbejdsstyrken, når vi kan.

Arbejdslyst bør i den ideelle verden være lige så vigtigt et emne i direktionslokalet som vækst, omsætning og overskud. Evner forpligter, og som virksomhed har vi et moralsk ansvar for at gøre, hvad vi kan og bidrage til samfundskontrakten.

Af Lars Sander Matjeka, adm. direktør, Aller Media

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.