Debat

Frankrig lyser op i europæisk vækstmørke

Ledigheden falder, væksten stiger og slagsmålet om brexit ser indtil videre ud til at prelle af på økonomien. Frankrig er lige nu et lyspunkt i den europæiske økonomi.

Frederik Engholm-Hansen, chefstrateg i Nykredit

Europæisk vækst ligger på det svageste niveau siden gældskrisen. Den tyske motor er løbet tør for benzin, og økonomien balancerer på kanten af teknisk recession trukket ned af en industri, der har reageret kraftigt på usikkerheden om globale og europæiske handelsforhold.

Italien har lige fået ny regering, men politisk uro har også her resulteret i vækstmæssig stilstand. I Storbritannien viser konsekvenser af tre års politiske slagsmål og stigende risiko for en hård skilsmisse med EU sig i kraftige fald i erhvervstilliden. Den plejer desværre at være et godt pejlemærke for væksten. Men lige midt i Europa lyser Frankrig op under de mørke skyer.

Frankrig er selvfølgelig ikke upåvirket af den opbremsning, der har fundet sted i både europæisk og global økonomi. Væksten er som i resten af i Europa faldet gennem de sidste år fra et højt niveau i 2017. Men mens væksten i både Tyskland og eurozonen er vigende, så har flere nøgletal i de sidste seks måneder peget på tydelig bedring i Frankrig, og over det seneste år er Frankrig vokset mere end tre gange så hastigt som Tyskland. Nye tider.

En del af forklaringen er Frankrigs lavere afhængighed af eksport. Det betyder, at man er mindre udsat over for flere af de chok, der har ramt den globale økonomi. Men den indenrigspolitiske udvikling i Frankrig spiller også en afgørende rolle for landets vækstmæssige enegang.

På den ene side betød uro i forbindelse med protester fra De Gule Veste omkring årsskiftet store forstyrrelser for det almindelige forretningsliv i en række franske storbyer. Det trak væksten ned under optøjerne, men den effekt er nu vendt, efter der igen er faldet ro på. Samtidig var protesterne et wakeup-call for Macron, der måske havde glemt den mere sociale side af sit valgprogram. Han kompenserede med skattelettelser og andre indrømmelser til udsatte grupper, og det har også bidraget til udviklingen. 

Protesterne mod Macron og hans regeringsførelse kom som sagt ikke ud af det blå, men var et resultat af en generelt stigende utilfredshed med den sociale balance i Frankrig – den viste sig også ved præsidentvalget – og en mere specifik modstand mod tiltag og reformer, som Macron allerede havde gennemført.

Men blandt dem er også tiltag, der i dag sandsynligvis bidrager til Frankrigs relative robusthed. Det gælder særligt arbejdsmarkedsreformer, der bl.a. inspireret af nordiske regler, har gjort et rigidt arbejdsmarked mere smidigt. Det er blevet nemmere at fyre medarbejdere uden en årelang opsigelsesperiode og juridiske slagsmål. Begge dele fremhæves som elementer, der har styrket appetitten på arbejdskraft og bidraget til optimismen i erhvervslivet.

Behovet var nemt at få øje på. Sammenligner vi OECD’s tal for arbejdsløsheden, så har Frankrig kun i jubelårene op til finanskrisen formået at presset arbejdsløsheden ned under 8 pct. I Danmark har vi i de sidste 25 år ikke ligget over. Macron sigter mod en arbejdsløshed på 7 pct., når hans embedsperiode udløber – den laveste nogensinde.

De seneste år vidner om, at hvis Macron rammer den rette balance mellem offensive reformer og social bevidsthed, så kan han optegne en lysere fremtid for sit land.

Frederik Engholm-Hansen, chefstrateg i Nykredit

Den slags reformer glider bedst ned, hvis man også gør det nemmere for folk, der har mistet jobbet at komme tilbage på jobmarkedet. Det kan ske styrket uddannelse og opkvalificering. Den del har også været en del af programmet.

Macron er ikke færdig. Forude ligger pensionsreformer, der sigter mod ikke bare at tvinge folk til et langt arbejdsliv, men at styrke incitamenterne til at blive hængende et par år ekstra. Den øvelse har den demografiske udvikling tvunget adskillige lande igennem, men ændringer er ofte sværere at få gennemført i Frankrig.

Macron har dog lært af sin første tid som præsident, hvor mange så ham tromle ændringerne gennem systemet. Reformer af pensionsområdet er igangsat med en periode med ”samfundsmæssig dialog”. Macrons nye tilgang og større lydhørhed over for forskellige samfundsgrupper har tjent til at forbedre hans popularitet betydeligt. Det er nok påkrævet, hvis han skal have gennemført flere dele af sit omfattende reformprogram, som på den måde forhåbentlig kan hjælpe med at gøre fransk økonomi mere robust på lang sigt.

Frankrig er ingen ø i verdensøkonomien, så går tingene helt skævt med brexit eller handelskrigen, så bliver Frankrig trukket med ned. Men Frankrig er bedre end sit rygte og har vist relativ stor robusthed. De seneste år vidner om, at hvis Macron rammer den rette balance mellem offensive reformer og social bevidsthed, så kan han optegne en lysere fremtid for sit land.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også