Debat

Hvordan foretager man bæredygtige investeringer?

Det er svært at vende en global supertanker, hvis drivkraft er baseret på en økonomisk tankegang, der ligger langt fra bæredygtighed, skriver investeringsrådgivere.

Økonomen Milton Friedman skrev i New York Times i 1970, at virksomheders eneste formål er at skabe profit til aktionærerne. Og virksomheder med en mere »ansvarlig« tilgang pålægger sig selv flere begrænsninger og bliver mindre konkurrencedygtige.

Allerede dengang var det en stærkt provokerende holdning, som fik mange til at protestere. Ikke desto mindre har profitmaksimering været de fleste virksomheders højeste prioritet siden. Men menneskelige aktiviteter har sat sine spor på planeten og skabt miljømæssige trusler. Som investor kan man skubbe udviklingen i en bæredygtig retning ved at investere i bæredygtige virksomheder. Men er det enkelt? Nej. Desværre.

Man kan kunne f.eks. læne sig op ad ratings fra Reuters og Sustainalytics, der bedømmer virksomhedernes bæredygtighed. Men problemet er bare, at de ofte kommer frem til vidt forskellige konklusioner. Vi mangler simpelthen tal og standarder for bæredygtighed, der modsvarer finansielle nøgletal og regnskabsstandarder.

Investorernes interesse i bæredygtighed har også udmøntet sig flere investeringsforeninger og indeksfonde (ETF'er) med bæredygtighed som retningslinjer. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Analysehuset Morningstar påpeger, at 62 eksisterende fonde reelt blot tilføjede kriterier knyttet til de såkaldte ESG-kriterier, der stiller krav til miljø, sociale og ledelsesmæssige hensyn, i deres prospekter i 2018, men kun 11 lavede helt om på fondens aktiebeholdninger. Talrige andre fonde tilføjede blot ”ESG-overvejelser” i deres prospekter uden nødvendigvis at lave ændringer i porteføljerne.

Der har også været kritik af bæredygtige aktieindeks. I august meddelte Vanguard, at man havde ekskluderet 29 selskaber, heriblandt en våbenproducent og en fængselsoperatør fra såkaldte ESG-fonde, der netop sigter efter at opfylde et eller flere af FN's verdensmål. Et andet eksempel er Tesla. Selskabet formåede sidste år at ligge både i toppen og i bunden på en liste over verdens mest ansvarlige bilproducenter på en og samme tid. Forklaringen er, at det handler om, hvad man måler på.

Mange er også begyndt at sortere 'syndige aktier' fra. Det kan omfatte våben, sexindustrien, spil, alkohol, tobak, olie- og gas, kemi og genmodificerede afgrøder osv. Det virker enkelt, men det er også problematisk. Skal man ekskludere alkoholproducenter, mens man samtidig gerne vil nyde et godt glas rødvin til maden? Skal man skære fossile brændstoffer fra, selvom verden er dybt afhængig af dem mange år endnu?

Problemet er, at mange af verdens miljøudfordringer er så komplekse og integrerede i det nuværende system, at de ikke bare kan pilles ud. Et godt eksempel er kobolt. Det er et metal, der findes i alle genopladelige lithiumbatterier og dermed smartphones, tablets, bærbare computere og elbiler. Over 60 pct. af verdens kobolt udvindes i Demokratiske Republik Congo. Man skønner, at 35.000 børn helt ned til seks år deltager i arbejdet for at bidrage til familiens indkomst under elendige arbejdsvilkår, udsat for giftige mineraler og minekollaps. Skal investorer (og forbrugere) så boykotte Apple, Samsung, ASUS, Tesla?

Og hvis man forbyder børnearbejde, vil familierne så få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste? Vil man sikre bedre arbejdsvilkår for de voksne minearbejdere? Der er masser af andre eksempler på lignende dilemmaer, som gør det uhyre vanskeligt at være etisk korrekt i både levevis og investeringer.

Men den bæredygtige revolution vil tage til i styrke. Mange virksomheder har allerede i dag erkendt, at det er mere risikabelt at ignorere ESG-forhold end at imødegå dem i strategi og forretningspraksis. Og det vil med tiden spille en stor rolle i prisfastsættelsen af en aktie. Som Larry Fink, chef for Blackrock, verdens største investeringsfond, udtalte i 2018: »Inden for fem år vil alle investorer måle et selskabs ESG-performance for at bestemme selskabets værdi.«

Der er vi ikke endnu, men gradvist vil man formentlig finde frem til fælles kriterier. Indtil da må investorerne navigere i et stadig meget uigennemsigtigt marked, mangel på data, greenwashing, og virksomheder der lover mere, end de holder.

Men for at opsummere: Hvordan foretager man bæredygtige investeringer? Der er ingen nem løsning. Man skal tage stilling til, hvad det er, man ønsker at påvirke. Som altid er det vigtigt at sprede risikoen på mange forskellige selskaber og sektorer. Sol og vind er ikke nok. En bred vifte af brancher skal stimuleres til at deltage mere aktivt i den bæredygtige transformation. Den største udfordring ligger formentlig med at finde de selskaber, der virkelig gør noget ved sagen.

Man skal også stille sig spørgsmålet, om man er villig til at betale en pris. Når efterspørgslen er særligt stor efter nogle aktier, kan kursen stige til niveauer, der ud fra rent finansielle betragtninger er dyre i forhold til de aktier, der er mindre bæredygtige eller slet ikke. Hvis de upopulære aktier bliver tilstrækkeligt billige, kan de blive samlet op af andre, da de vil kunne give et højere relativt afkast. Vil du være en af dem?

Af Mads Jensen, stifter og managing partner i Jentzen & Partners og Allan Soon Lorentzen, managing partner i Jentzen & Partners.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også