Debat

De negative renter breder sig – og rejser flere spørgsmål

I virkeligheden er pengeinstitutternes minusrenter på kundeindlån en kærkommen udvikling set fra centralbankernes stol. Spørgsmålet er, om det virker efter hensigten.

Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest.

Negative renter på private indskud i pengeinstitutterne breder sig. I første runde var det velhavere med private indlån over 7,5 mio. kr., der blev påvirket. Nu er der taget hul på, at beløb over statens indskydergaranti på 750.000 kr. bliver tilskrevet negative renter. Der er godt 163.000 kunder, der har private midler over dette beløb. Hvor mange, der ender med at skulle betale negative renter, står uklart. Hvorvidt beløbsgrænsen sænkes yderligere, er også usikkert.

Hvordan er vi havnet i den situation? Det hele begyndte med finanskrisen i 2008, hvor det finansielle korthus faldt sammen. Siden fulgte den europæiske statsgælds- og bankkrise. Det satte vækst- og inflationsudviklingen under pres. Danmark følger indirekte via fastkurspolitikken rentepolitikken i euroområdet, der tilrettelægges af Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB satte renten ned til 0 procent i 2012 og brød endegyldigt gennem gulvet til det negative område i 2014.

Danmarks Nationalbank satte faktisk renten ned til -0,2 procent allerede i 2012. I 2015 var renten nede på -0,75 procent som nu. Efter en del års slitage på pengeinstitutternes profitabilitet ser vi nu reaktionerne. At give pengeinstitutkunder 0 procent på indlån for derefter at placere overskudslikviditet til negative renter hos Nationalbanken, eller i markedet, er en underskudsforretning. Også i Schweiz har vi set lignende tiltag, og andre lande vil følge.

I virkeligheden er pengeinstitutternes minusrenter på kundeindlån en kærkommen udvikling set fra centralbankernes stol. Hele idéen med negative renter er at presse penge ud i samfundet og skabe økonomisk aktivitet. Ambitionen er, at de negative renter skal tilskynde borgere og virksomheder til at bruge flere penge, både ved at trække penge fra kontoen og ved at optage flere lån til forbrug og investeringer.

Spørgsmålet er i høj grad, om centralbankerne vil lykkes med at skubbe økonomien mere tydeligt i den rigtige retning. For er her er endnu meget at gøre? Den tyske og italienske økonomi står i stampe. Det sker vel at mærke i et betændt internationalt politisk klima. Der er risici knyttet til handelskrigen mellem USA og Kina, brexit og oliepriserne via en spændt situation i Mellemøsten. Kerneinflationen i euroområdet er kun ca. 1 procent, halvdelen af målet. Der skal ikke meget til, før deflationstemaet igen breder sig.

Debatten om centralbankernes langsigtede uafhængighed er, desværre, i fuld gang.

Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest.

Et kritisk spotlight har længe strålet ind over den ekstreme pengepolitik både inden for og uden for centralbankernes mure. Internt i ECB er der en voksende uenighed. Man er uenige om yderligere rentesænkelser, og man var uenige om den nylige beslutning om at genoptage opkøbsprogrammet i obligationsmarkedet. Den tyske chef for Bundesbank, Jens Weidmann, er særlig kritisk. Der er således revner i en institution med en enorm indflydelse og et særskilt behov for omverdenens tillid.

Med negative renter på kontoudtoget vil også almindelige borgere i stigende grad udfordre den førte pengepolitik. Flere vil ønske at forstå tankegangen, mekanismerne og den faktiske udvikling holdt oppe mod succeskriterierne. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, valgte aldrig at sætte renten under 0 procent. Det gjorde man i Europa, og det er kontroversielt. Debatten om centralbankernes langsigtede uafhængighed er, desværre, i fuld gang.

Det er imidlertid unfair alene at skyde på centralbankerne. De kan ikke stå alene som løftestang i en verden med uforudsigelige politikere á la den amerikanske præsident Trump. Det er slående at se de kraftige opfordringer til at aktivere finanspolitikken som et helt nødvendigt vækstsupplement til pengepolitikken. Ordlyden kommer både fra ECB’s afgående chef, Mario Draghi, og indgående chef, Christine Lagarde. Rundt omkring i de europæiske regeringskontorer tilrettelægges finansloven for 2020 i disse uger. Vi har fx set den hollandske regering fremlægge et klart ekspansivt budgetforslag. Debatten kører intenst i Tyskland. Det skal blive interessant at følge de danske finanslovsforhandlinger i den kommende periode.

Rigtig mange danskere glæder sig over de lave finansieringsrenter på boliglån. Men den anden side af mønten - en regning for indskud på kontoen henne i pengeinstituttet - vinder næppe samme sympati og forståelse. Men det er ikke bare et spørgsmål om debet og kredit. Negative renter rejser grundlæggende spørgsmål om hele den samfundsøkonomiske udvikling, og om styringen af den økonomiske politik. Hvorvidt der er styr på den, står åbent.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også