Nødhjælpsteknologier vil transformere den globale flygtningeindsats
Hastige fremskridt indenfor særligt mobilteknologi bruges til at forbedre den humanitære indsats for verdens 70 millioner flygtninge. Men teknologien skal bruges med omtanke, skriver forskere fra IT-universitetet.
I disse år udvikles der i vid udstrækning teknologi, som kan sikre, at den internationale nødhjælp når frem til dem, som har mest brug for den.
Mange flygtninge har i dag f.eks. en mobiltelefon, hvilket giver dem mulighed for at komme i kontakt med nødhjælpsorganisationerne - og omvendt. Derfor arbejder forskere fra IT-Universitetet sammen med en bangladeshisk ngo for at undersøge, om man ved hjælp af mobilapplikationer kan bekæmpe bl.a. under- og fejlernæring og traumer blandt de mere end 700.000 Rohingyaer, som er flygtet over grænsen til Bangladesh.
Som led i et større forskningsprojektet vil de bl.a. teste et digitalt screeningsværktøj, som paramedicinere kan bruge til at finde ud af, hvilke flygtninge som skal henvises til behandling af psykiske problemer i flygtningelejrenes klinikker.
Projektet er et blandt mange. De forskellige organisationer under FN investerer i disse år massivt i nødhjælpsteknologier, som kan komme verdens 70 millioner flygtninge til gode. Et af de mest iøjnefaldende projekter foregår i den jordanske flygtningelejr Zaatari, hvor mere end 75.000 syriske beboere kan få udleveret mad i lejrens supermarkeder ved at lade deres iris scanne.
Systemet er en del af en blockchainløsning, som FN's World Food Programme har implementeret for at sikre, at distributionen af fødevarer foregår som tilsigtet.
Selvom nødhjælpsteknologierne giver nogle oplagte muligheder for at effektivisere og forbedre den globale humanitære indsats, er de også forbundne med en række alvorlige risici. For det første bliver de brugt af mennesker, som er forfulgte, og vi må derfor også gå ud fra, at forfølgerne vil kunne udnytte disse teknologier.
Et eksempel er sundhedsdata om race, smitsomme sygdomme eller seksuel orientering. Hvis de falder i de forkerte hænder, vil kunne gøre det endnu vanskeligere og farligere for nogle flygtninge at vende hjem i fredstid. Et andet eksempel er muligheden for at spore flygtningenes færden, hvilket kan gøre det sværere at stoppe forfølgernes overgreb.
Når nødhjælpsområdet i de kommende år vil blive digitaliseret, er det vigtigt ikke at lade den kritiske sans forsvinde i en teknologioptimistisk eufori, som der har været tendens til i de seneste årtier. I digitaliseringen af nødhjælpen er der ikke råd til fejl.
Af Lars Rune Christensen, lektor, IT-Universitetet, Hasib Ahsan, PhD stipendiat, IT-Universitetet, og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, IT-Universitetet