Debat

To bryllupper og en væltet Berlinmur

EU's østudvidelse har været en stor økonomisk succes, som mærkes herhjemme. De tidligere socialistiske landes betydning for dansk udenrigshandel er steget markant siden begyndelsen af 1990’erne.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

Det var september 1989, og vi var på vej hjem med toget fra min svogers bryllup i Tjekkoslovakiet.

Som sædvanligt tog vi et stopover i Østberlin, men denne gang var der en anderledes spænding over besøget i den delte by. Hele Østeuropa var begyndt at koge i kølvandet på præsident Mikhail Gorbatjovs store reformer af Sovjetunionen, og tidligere på sommeren havde Ungarn åbnet grænsen til Østrig for østtyskere, som var på ferie i landet, mens tusindvis havde søgt politisk asyl på den vesttyske ambassade i Prag.

Da vi ankom til Berlin, var der dog absolut intet, der tyede på, at det socialistiske mønstersamfund stod over for sin snarlige afslutning. Mandagsdemonstrationerne i Leipzig var kun lige begyndt og havde endnu ikke spredt sig til hovedstaden, så det var faktisk mest de store forberedelser til fejringen af 40-års dagen for DDR’s grundlæggelse, der sprang i øjnene. Og jeg lagde især mærke til, at byen var fyldt med boder, der faldbød bananer og andre friske eksotiske frugter. Det var bestemt ikke noget hverdagssyn i datidens Østeuropa.

Men festen endte som bekendt med dødskysset til Østtysklands leder, Erich Honecker, og resten er historie. Muren faldt den 9. november, og i løbet af få måneder var samtlige socialistiske regimer i Central- og Østeuropa fortid. Senere fulgte de baltiske landes selvstændighedsproces og Sovjetunionens ultimative fald i 1991. Det var en dramatisk udvikling, som ingen havde forudset.

»Czechoslovakia want’s trade, not aid,« slog den nye økonomiminister Vladimir Dlouhy fast på den første konference om Central- og Østeuropa, som jeg deltog på i Wien i 1990. Men det viste sig hurtigt, at konkurrenceevnen var svag. Privatiseringen af de statsejede virksomheder endte ofte med konkurs eller voldsomme nedskæringer, så arbejdsløsheden steg dramatisk. Enkelte lande blev også ramt af hyperinflation, fordi prismekanismen var sat helt ud af spillet i årene med statslig styring af al økonomisk aktivitet.

Den politiske omstilling var mindst ligeså brutal, både på det personlige og nationale plan. Som led i den revanchisme, der altid følger revolutioner, risikerede tidligere medlemmer af kommunistpartierne at blive udsat for retsforfølgelse eller Berufsverbot. De demokratiske institutioner skulle opbygges fra grunden, og lande måtte gennem problematiske genforeninger som Øst- og Vesttyskland eller smertelige skilsmisser, hvoraf nogle endte fredeligt som i Tjekkoslovakiet, mens andre førte til dramatiske borgerkrige. 

Efter de mange år bag jerntæppet blev en hurtig integration i vestlige samarbejdsorganer som EU og NATO en politisk hovedprioritet for de nye markedsøkonomier. Og allerede i 2004 var ønsket gået i opfyldelse for hovedparten af landene. Senere har Slovenien, Slovakiet samt Estland, Letland og Litauen også tilsluttet sig den fælleseuropæiske valuta, euroen.

At østudvidelsen faktisk er lykkedes og har været en stor økonomisk succes mærkes også herhjemme. Således er de tidligere socialistiske landes betydning for Danmarks udenrigshandel steget markant siden begyndelsen af 1990’erne, og danske virksomheder har i stor udstrækning etableret sig med produktion på de nye markeder.

Især de baltiske lande har foretaget et tigerspring og har nu en gennemsnitlig levestandard på højde med Portugals, mens Tjekkiet, som havde et noget bedre udgangspunkt, i dag kan måle sig med Spanien.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Tilsvarende har det danske arbejdsmarked over de seneste år nydt godt af den lette adgang til arbejdskraft tæt på landets grænser. Det har medvirket til at holde opsvinget kørende uden betydelige flaskehalsproblemer og overophedning, som det var tilfældet i midten af 00'erne.

Det er dog især, når vi betragter udviklingen i de nye markedsøkonomier, at de store langsigtede fordele ved regimeskiftet står klarest. Således er arbejdsløsheden i regionen i dag rekordlav, og levestandarden, målt ved bruttonationalprodukt pr. indbygger, er steget enormt. Især de baltiske lande har foretaget et tigerspring og har nu en gennemsnitlig levestandard på højde med Portugals, mens Tjekkiet, som havde et noget bedre udgangspunkt, i dag kan måle sig med Spanien.

Da vi for et par uger siden igen var til bryllup i fruens gamle hjemland, var kontrasten til ’89 da også på alle måder slående. Både ceremoni og fest blev holdt i en cool ombygget fabrikshal lidt uden for Prag, hvor der tidligere blev produceret skruer og andre metalgenstande. Butikkerne i centrum søger desperat efter personale til at betjene de horder af turister, som gør en tur over Karlsbroen til lidt af en klaustrofobisk oplevelse, og cafepriserne er tilpasset bayersk niveau. Sådan var det ikke i 80'erne.

Skulle nogen i øvrigt være på vej til at holde efterårsferie i Den gyldne Stad, kan jeg stærkt anbefale, at man lægger vejen forbi lystslottet Belvedere, hvor der vises en fantastisk informativ fotoudstilling om begivenhederne for 30 år siden. Det første, der møder den besøgende er et stykke hullet Berlinmur indviklet i pigtråd, overskrevet med grafitti og en Trabant placeret på toppen. Sikkert en af de mange, som blev efterladt i området omkring den vesttyske ambassade dengang i efteråret 1989.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også