Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Har du talt med din investeringsrådgiver i dag?

Lad endelig en portion af opsparingen stå med lav risiko i banken. Men husk også, at markedet historisk har rettet sig ud på under syv år efter tidligere kriser.

Søren Risager Rasmussen, direktør i Skagen Fondene.

Over halvdelen af danskernes samlede opsparing i bankerne formulder til en rente på nul procent. Det svarer til, at mere end 500 milliarder kroner står og bliver mindre værd på opsparingskonti uden afkast – eller det der er værre. For når en af de største danske banker indfører negativ rente på opsparinger over 750.000 kr., er det måske på tide at tænke lidt i alternativer til bankernes svar på at gemme penge i madrassen?

Danskernes opsparing er steget de seneste år. Vi husker nemlig alle sammen stadig tydeligt den stribe af konkurser og knækkede kurver, der fulgte i kølvandet på krisen i 2008. Derfor gemmer mange hellere på kistebunden, end ser formuen smuldre væk på et øjeblik i tilsyneladende usikre investeringer.

Det er fuldt forståeligt, at danskerne er bekymrede for, om der truer endnu en krise ret forude. Den bekymring deler økonomerne også. Nouriel Roubini, professor ved New York University, sagde i august, at det lige nu er en »uhyggelig tid for den globale økonomi« med henvisning til de skyhøje olieopriser og handelskrigen mellem USA og Kina. Der er ikke nødvendigvis tale om tomme trusler fra professoren med tilnavnet Dr. Doom. For Roubini advarede også om finanskrisen i 2008. Ved et møde i IMF to år før, i 2006, forudså han nemlig recessionen ­– blandt andet fordi han bemærkede foruroligende trends i ejendomsmarkedet.

Men udsigt til krise er ikke alene grund til at gemme pengene såkaldt risikofrit på opsparingskonti. For langt de fleste analyser af aktiemarkedet peger på, at selv med de kursfald, der følger i kølvandet på en krise, så er markedet på ret kurs igen allerede godt en håndfuld år senere.

Det er værd at tage et kig på det globale MSCI All Country World Index, indekset over alle verdens markeder, der giver en fin indikation af det finansielle klima gennem årene. Her ser man nemlig, at efter både Dotcom-boblen i begyndelsen af dette årtusind og oven på finanskrisen i 2008 var markedet mindre end syv år senere retur i samme niveau som sit absolut højeste forud for kriserne.

En fornuftig strategi, når vejrhanen peger på potentiel krise, er ikke hovedløse og forhastede investeringer. Nej, men det er altså heller ikke en klog tilgang at lægge alle sine æg i én kurv. Det er bestemt smart at gemme lidt på en lettilgængelig opsparingskonto, så man kan købe et nyt køleskab, hvis det gamle går i uoprettelig strejke, eller få bilen på værksted, når den trænger. Men mange danskere kunne omvendt have glæde af at tage et realistisk blik på, hvor meget de reelt har brug for at kunne få ud i rede penge straks med et knips med fingeren.

Det smarteste – også selv om krisen lurer – er nemlig at lade den del af opsparingen, man ikke har brug for her og nu, arbejde med større risiko og større chance for fornuftigt afkast ude i markedet. Kunsten er at dele sine midler op i poster med forskellig investeringshorisont. Lad endelig en portion af opsparingen stå med lav risiko i banken. Men husk også, at markedet historisk har rettet sig ud på under syv år efter tidligere kriser. Så hvorfor ikke øge risikoen og tillige investere langsigtet med udsigt til potentielt bedre afkast end en opsparingskonto? En ting er i hvert fald sikkert: Pengene bliver ikke mere værd i banken, hvis der skal betales minus 0,75 procent i rente.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.