Debat

Vær grådig, hvor andre frygter

Frygt ikke frygten, men slik dem i stedet om munden, hvis De har penge på kistebunden, som trænger til at blive investeret.

Vores tidligere finansminister, Mogens Lykketoft, sagde efter sigende i begyndelsen af 1980’erne, at markedet var styret af »en flok gamle, hysteriske kællinger«. Med dette udtryk mente Lykketoft formentlig, at den store volatilitet, vi under tiden kan observere i markedet, er irrationel og drevet af følelser snarere end rationelle forventninger.

Noget kan der være om snakken – selvom de finansielle markeder godt nok er noget domineret af mandlige aktører. På kort sigt – hvor der kan være stor usikkerhed om betydningen af nyheder – kan priserne på finansielle aktiver afvige en del fra deres fundamentale værdier, men på længere sigt er disse fluktuationer små, fordi nyhedernes indflydelse er blevet velkendt af markedet aktører, som har fået tid til at tilpasse priserne på aktiverne.

Diskussionen om, hvorvidt markederne er efficiente eller ej (dvs. hvorvidt priserne akkurat afspejler aktivernes risikojusterede, fremadrettede afkast), har buldret frem og tilbage i akademiske kredse i flere år. Efterhånden er empirien dog så stærk, at selv de mest forbenede fortalere for, at markederne skulle være helt efficiente (og at de ”hysteriske kællingers” indflydelse er nul) må medgive, at dette formentlig kun er tilfældet i de største og mest likvide aktivklasser som statsobligationer.

På landsplan er boligpriserne siden 2012 steget med næsten 30 pct., og der har stort set ikke været et kvartal, hvor priserne er faldet.

David Bakkegaard Karsbøl

Jo mindre likvid aktivklassen er og jo større omkostninger, der er forbundet med handel i sådan en, jo mindre efficient prisfastsat vil den med andre ord tendere at være, og jo større rolle kan følelser dermed have på prisdannelsen. Med andre ord skal man ikke forsøge at være klogere end obligationsmarkedet, men man kan godt forsøge at være klogere end de andre investorer i mindre og illikvide aktier. Det oplagte eksempel vil dog være ejendomsmarkedet, som er karakteriseret ved relativt store handelsomkostninger og meget ringe likviditet.

De fleste tilhængere af teorien om efficiente markeder vil påstå, at man blot har været heldig, hvis man i eksempelvis aktiemarkedet har købt på bunden og solgt på toppen. Deres påstand vil være, at når aktiemarkedet falder, har det en fundamental årsag, og at de lavere priser derfor afspejler en ændring i risikobilledet og/eller de fremtidige indtjeningsforventninger.

Ikke desto mindre vil jeg mene, at Warren Buffets råd om at frygte, når andre er grådige og være grådig, når andre frygter, er værd at læne sig op ad, hvis det handler om at købe på bunden og sælge på toppen. Når Børsens forsiden den 4. oktober eksempelvis er prydet af en overskrift om, at danskerne (i en undersøgelse) siger, at boligejernes prisfest er slut, er det værd at hæfte sig ved de finere nuancer.

Overskriften bygger på det såkaldte nettotal for forventninger om boligprisernes udvikling (dvs. antallet, der forventer stigende priser fratrukket antallet, der forventer faldende priser). Dette nettotal er det laveste siden 2012, men hvad er egentlig implikationen heraf? Hvis vi følger Warren Buffets råd, vil implikationen jo være, at man bør købe et (større) hus nu. Kigger vi på, hvad der skete, sidst nettotallet var så lavt, viste det sig tilsvarende, at det var et glimrende tidspunkt at købe ejendom på. På landsplan er boligpriserne siden 2012 steget med næsten 30 pct., og der har stort set ikke været et kvartal, hvor priserne er faldet.

Et andet tal kan hjælpe med at illustrere Buffets pointe. Der findes et hav af tillidsindikatorer, hvor man spørger indkøbschefer, investorer, husejere, forbrugere etc. om deres forventninger til fremtiden. En stor andel af disse – selv dem, der er præget af professionelle aktører – er præget af en ret markant negativ samvariation med de fremadrettede aktiemarkedsafkast.

Når PMI-tallene (indeks baseret på svar om virksomheders faktiske aktivitet, red.) eksempelvis er meget lave, fyldes avisoverskrifterne af negative nyheder, der påvirker aktiemarkedet i nedadgående retning og skaber frygt for recession. Der er dog sjældent et bedre tidspunkt at købe aktier på, og i de efterfølgende 6-18 måneder vil aktiemarkedet næsten altid være højere.

Frygt derfor ikke frygten, men slik dem i stedet om munden, hvis De har penge på kistebunden, som trænger til at blive investeret.

BRANCHENYT
Læs også