Serier

Mulig konjunkturvending – tør man håbe?

Der er helt åbenlyst grund til at være skeptisk overfor verdensøkonomien, der er presset af handelskrig og brexit. Men der er også overraskende mange lyspunkter, herunder i Europa.

Brexit - britisk farvel til EU
Jens Nyholm, cheføkonom Spar Nord.

De seneste temperaturmålinger for den europæiske industri viste en stabilisering.

Derfor kunne man fristes til at spørge, om vi nu har set bunden på den europæiske vækstnedgang, vi har været vidne til siden udgangen af 2018? I det nuværende højspændte makroøkonomiske klima vil det være en ret pæn præstation.

Mange har over de seneste måneder frygtet, vi er på vej ind i en ny recession. Men det er som om, at økonomien ikke rigtig vil knække: At der er en underliggende styrke, som selv udsigten til brexit, handelskrig, ødelagte globale forsyningskæder, faldende global handel og geopolitiske spændinger ikke kan få bugt med.

Og selvom de historisk lave renter selvfølgelig er stimulerende, så skyldes robustheden måske, at industrien ikke fylder så meget i økonomien, som den historisk har gjort. Samtidig har der været et historisk beskæftigelsesboom, hvor der skabt 2 millioner flere job i Europa i perioden 2013-2019 sammenlignet med perioden 2002-2008. Altså er langt de fleste job skabt inden for service, og færre job er derfor afhængige af industrikonjunkturerne.

Der er ganske rigtigt en vis træghed at se i industrimålingerne fra Frankrig og Tyskland. Det er næppe overraskende. Tyskland er blandt de lande, der rammes hårdest af svagere global samhandel og svagere investeringsaktivitet. Landet befinder sig sandsynligvis i en teknisk recession, når væksttallene for 3. kvartal offentliggøres den 14. november. Det er heller ikke kun tilbagegangen i den globale økonomi, der rammer eksporttunge Tyskland. Tyskland har servicevirksomheder, som er koblet direkte op på industriaktiviteten, og som nu bliver ramt.

Men omvendt må man også konstatere, at brexitusikkerheden efterhånden har stået på i 3,5 år og handelskrigen mellem USA og Kina har stået på i snart to år. Mange af de negative konsekvenser er allerede realiseret i de globale forsyningskæder. Hvor længe kan disse forhold blive ved med at påvirke de månedlige målinger negativt? Europas største økonomi, Tyskland, vil også være blandt de første lande til at mærke afklaringer på handels- og brexitområdet. Hertil kommer, at det meget store fald i den tyske bilproduktion, der har fundet sted siden september 2018, på et tidspunkt når et vendepunkt.

Samtidig er der en teknisk betragtning, der giver anledning til optimisme. Jo længere tid, at virksomhederne har ligget underdrejet, desto større er sandsynlighed for, at virksomhederne har set bunden, og at de begynder at svare ”uforandret” eller ”fremgang” i stedet for ”tilbagegang” i de månedlige målinger. Det vil trække indekset opad.

Der er også andre politisk spor, der trækker i en positiv retning. Det amerikanske præsidentvalg kommer d. 3. november 2020, og det giver Donald Trump et kraftigt incitament til at få ro omkring handelskrigen. Samtidig er der en faldende risiko for et hårdt brexit. Alt i alt er der måske grund til at være optimistisk for økonomien.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også