Debat

Kviklånere er »skruppelløse lånehajer«, der lukrerer på »menneskelige tragedier«

Regeringen vil sætte en stopper for en aggressiv forretningsmodel, der slet ikke hører hjemme i det danske samfund.

Som samfund har vi et ansvar for at sige fra, når skruppelløse lånehajer tjener stort på forretningsmodeller, der ender i menneskelige tragedier. Kviklånsfirmaerne buldrer frem med aggressiv markedsføring målrettet unge og svage sjæle. Lån, der lyder let og ligetil. Men hvor de årlige omkostninger let kan løbe op på 700-800 procent af lånets værdi.

Som erhvervsminister kan og vil jeg ikke stå på sidelinjen og acceptere det. Det handler om anstændighed. Og om de menneskelige omkostninger gældsspiralerne fører til. 

Danmark er et af de bedste lande i verden at drive forretning i. Vi stiller som samfund en lang række goder op for både virksomheder og arbejdstagere. Men det kommer med en forpligtelse. En samfundskontrakt om at man skal drive forretning på en ordentlig måde. Det gør de ublu kviklånsvirksomheder ikke.

Stofmisbrugere, hjemløse og psykisk syge tager ifølge kommunerne alt for ofte kviklån med høje renter, som de ikke kan betale tilbage. Kviklånene er med til forværre en tragisk situation. Man skal ikke have kørt meget i busser og S-tog eller set sport i fjernsynet for at blive bombarderet med reklamer for hurtige lån. For sidstnævntes vedkommende ofte lige i hælene på reklamer for væddemål på fodboldkampene. Det er ikke underligt, at mange lader sig lokke.

Men kviklån bliver til kviksand, som kan være tæt på umuligt at slippe ud af, hvis man først er fanget.

I sidste måned bragte Jyllands-Posten en artikel om Anders Jørgensen, der for flere år siden tog sit første kviklån på 4.000 kr. Men kombinationen af ludomani og hurtige lån gjorde, at hans gæld voksede til 250.000 kr. på få år. Og i sidste uge var det Morten Schultz Pedersen, der trådte frem i Politiken og fortalte, hvordan han havde brugt det ene lån til at betale det andet. Gældsspiralen endte med en gæld på næsten 400.000 kroner og en dyb personlig krise.

Jeg tager hatten af for Morten og Anders’ mod til at stå frem og fortælle om de konsekvenser et ureguleret lånemarked har haft for dem. Men jeg ryster samtidig på hovedet over, hvordan nogle virksomheder her i Danmark er villige til at udnytte mennesker.

For Anders og Morten er ikke alene. Flere og flere danskere bliver hvert år lokket af den hurtige adgang til penge. I 2018 tog 357.000 danskere således kviklån, oplyser brancheforeningen Digitale Långivere. 40 procent af dem fortryder det efterfølgende, viser en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Tal fra branchen viser, at omfanget af kviklån er fordoblet bare på det seneste år. Der er med andre ord brug for, at vi griber ind nu og får sat en stopper for en forretningsmodel, der ikke hører hjemme i det danske samfund.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også