Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Træder Boris Johnson på kickstarteren og halverer den britiske selskabsskat?

Den britiske premierminister planlægger formentlig en fremtid for Storbritannien efter brexit. Den kunne indeholde en markant saltvandsindsprøjtning i form af selskabslettelser

Det begynder at se ud som om, at den konservative premierminister Boris Johnson – i modsætning til sin forgænger Theresa May – får gennemført sit brexit. Alt peger dermed på, at Storbritannien efter tre-fire års tovtrækkeri trækker sig af den europæiske union.

Den britiske økonomi er gået fra at være vækstmæssigt foran til nu at halse efter det øvrige Europa. De seneste tal for andet kvartal viser samtidig, at væksten faktisk var negativ med 0,2 procent. Ikke meget, men intet tyder på, at det har ændret sig i 3. kvartal. Inputfaktorerne er de samme. Faldende global vækst og en fortsat uafklaret fremtid for brexit.

Forbrugerne har de seneste år holdt den britiske økonomi flydende. En stigende beskæftigelse, lave renter og lønstigninger, som ligger over inflationen, har bidraget positivt. Det svage britiske pund har gavnet eksporten og turistindtægterne med London som magnet.

Virksomhederne har derimod været tilbageholdende med investeringerne. Hvis man hverken kender afsætningsmulighederne på hjemmemarkedet eller den langsigtede handelsmæssige tilknytning til EU, som er Storbritanniens suverænt største samhandelspartner, vil virksomhederne naturligt nok være meget tilbageholdende med at investere.

Det er lige netop det, som virksomhederne har været: Tilbageholdende. Og det kan mærkes. Den britiske økonomi har kørt på en enkelt eller to cylindre, som nu synes at være slidt og udtjent. Hvis økonomien skal op i gear, kræver det, at virksomhederne kommer i gang med at investere igen.

Der er givetvis to faktorer, som kan få virksomhederne til at se mere positivt på fremtiden. Den ene er en konstruktiv afklaring med hensyn til brexit: Tidsdimension og indhold. Jo bedre vilkår og jo mere afklarede de er, jo mere stiger sigtbarheden og jo mindre tåget vil det være. Det er godt for investeringerne.

Virksomhedernes lyst til at investere kræver dog givetvis, at nogen træder på kickstarteren. Noget, som kan gøre overgangsperioden kortere end ellers. Mit bud er, at Boris Johnson pønser på at nedsætte selskabsskatten dramatisk og omfavne erhvervslivets lyst til at investere.

Fra starten af 1990erne var det økonomiske vækstmirakel i Irland funderet på netop den lave selskabsskattesats. Den keltiske tiger brølede takket været den lave beskatning, som fik bl.a. store amerikanske selskaber til at lægge deres europæiske forankring i Irland. En markant lavere britisk selskabsskat vil dog næppe blive modtaget med europæisk kyshånd, hvor regeringer i en række lande hellere vil gå den anden vej og hæve selskabsskatten.

Men det kan Johnson ret beset trække på skuldrene over, når Storbritannien forlader EU. Den britiske sats er i øjeblikket 19 procent. Den vil med de nuværende planer falde til 17 procent næste år. Det bør næppe være nogen større sensation, hvis Johnson, så snart blækket er tørt på en brexitaftale, annoncerer en rundbarbering af skattesatsen. Den vil formentlig komme ned på omkring den irske på 12,5 procent i løbet af få år. Det vil sandsynligvis skabe både frustration i Europa og investeringsglæde i Storbritannien. Samtidig vil få flere virksomheder til at bosætte sig i landet.

Lige nu og over de næste kvartaler er det vanskeligt at være rigtig optimistisk for britisk økonomi. Men investorerne bør dog ikke blive forbavsede over, hvis der om 12 måneder er kommet noget mere fremdrift i den britiske økonomi. Den politiske vilje til at gå langt for at sparke gang i økonomien kan vise sig at være endog særdeles stærk.

BRANCHENYT
Læs også