Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Federal Reserve har skabt bjerge af dollars – alligevel er det for lidt

Den amerikanske centralbank har siden finanskrisen sendt bjerge af dollars ud i økonomien. Alligevel er det utilstrækkeligt til, at det finansielle system fungerer gnidningsfrit. Desværre forstår ingen helt hvorfor.

Da den enorme amerikanske investeringsbank Lehman Brothers kollapsede under vægten af dårlige boliglån til ubemidlede eller ikkekreditværdige amerikanske boligejere, reagerede den amerikanske centralbank hurtigt. Belært af fejlslagen politik, da kaskader af bankkrak under 30’ernes Store Depression satte økonomien i stå, så sørgede Federal Reserve for at overpøse amerikansk økonomi med penge for at (forsøge) at stabilisere det finansielle system og væksten.

I dag – 10 år senere – er pengemængden i USA adskillige gange større end før krisen. Alligevel er der tegn på, at det ikke er nok for det finansielle system, sådan som det fungerer efter finanskrisen.

Da gnisten, der startede finanskrisen og satte hele verdensøkonomien i brand, blev tændt i 2008, formåede ingen at kvæle den i tide. Mens den amerikanske centralbank efter eget udsagn var uden redskaber, bemyndigelse og dermed ude af stand til at holde hånden under insolvente Lehman Brothers, så ville den gøre, hvad den kunne for at begrænse spredningseffekterne. Den ville med alle midler forhindre, at uklarhed og mistillid bankerne imellem accelererede, så hele det finansielle system blev revet i stykker. Centralbanken frygtede – med rette – at ellers (relativt) sunde banker endte med at drukne i likviditetsproblemer trods positiv egenkapital selv efter indregning af store tab på både udlån og investeringer.

Så mens bankerne var uvillige til at låne til hinanden, sikrede Federal Reserve via lånefaciliteter og opkøb af obligationer, at der var rigeligt penge til at klare de daglige betalinger. Det blev tidligere klaret gennem pengemarkederne ved, at banker lånte af andre banker, der havde overskud på kontoen den pågældende dag – men det system kollapsede under usikkerheden og uigennemsigtigheden. Der var også andre argumenter bag Federal Reserves ønsker om at oversvømme systemet med penge, nemlig et lavt renteniveau for økonomien som helhed. Men uden et velfungerende banksystem, der kunne transmittere lavere renter ud til forbrugere og virksomheder, ville effekten være ringe.

Federal Reserve skabte fra 2008 til 2015 penge i et enormt omfang og nåede en balance på 4.500 mia. dollar – knap fem gange niveauet inden krisen. Den enorme beholdning af stats- og realkreditobligationer blev fra 2017 langsomt nedskaleret, og denne sommer nåede Federal Reserve et niveau på 3.800 mia. dollar – stadig over 4 gange så stor som inden krisen.

Men fra sensommeren har det vist sig, at selv det omfang er utilstrækkeligt til, at det finansielle system fungerer, som det skal. Det amerikanske pengemarked, hvor banker placerer sine daglige likviditetsoverskud eller får dækket sine likviditetsunderskud, har igen vist tegn på stress. Slet ikke i det omfang vi oplevede op til finanskrisen – enhver sammenligning med den situation virker overdreven – men ikke desto mindre. Renterne i pengemarkedet har på dage afveget ganske betydeligt fra det niveau, Federal Reserve prøver at sigte efter med styringsrenten. På de værste dage har vi set afvigelse på ikke bare små decimaler men adskillige procentpoint.

Forklaringer på udviklingen er mange, og meget tyder da også på, at et sammenfald af begivenheder har medvirket til udviklingen. Store skattebetalinger i amerikanske virksomheder skabte et stort likviditetstræk i det finansielle system, da problemerne startede. Det foregik tilmed tæt på afslutningen på et kvartal, hvor likviditetsbehovene også stiger og bidrager til yderligere pres. Men selv efter kvartalet blev afsluttet, og skattebetalingerne overstået, forblev renterne ustabile.

Federal Reserve trådte derfor hurtigt til og indskød dagligt milliarder i kortfristet likviditet til pengemarkedet. Men da behovet viste sig mere vedvarende end først antaget, blev denne tilgang suppleret med nye obligationsopkøb – 60 mia. dollar pr. måned frem mod næste sommer, der igen og mere permanent skal øge niveauet af penge i systemet.

Hele historien vidner om, at vi et årti efter finanskrisen og et hav af forskellige krisepakker fra centralbankerne desværre ikke fuldt ud forstår, hvordan det finansielle system fungerer under påvirkning af ny regulering, ny adfærd og nyt pengepolitisk system. Meget af det, centralbankerne har foretaget sig de sidste 10 år, er et eksperiment, som aldrig før er afprøvet i samme skala, og som man ikke fuldt ud kender virkningen af. Ingen havde rigtig set, at der var tegn på stress i det finansielle system. Det er ikke betryggende, at verdens vigtigste centralbanker ikke kender virkningen og konsekvensen af deres redskaber særlig præcist. Det understreger nye usikkerhedsmomenter og er nok desværre et livsvilkår i den økonomiske verdensorden efter finanskrisen.

BRANCHENYT
Læs også