Erhvervslivets hotteste ord står overfor et folkeligt gennembrud

Det store nye ord i forretningsverdenen i 2019 blev ESG - Environmental Social Governance - og alt tyder på, at begrebet bliver mainstream i 2020. Derfor er de fremadskuende ledere allerede ved at lave en plan for at få ESG integreret i strategien. 

ESG er et fuldstændigt billede på virksomhedsdrift, hvor forretningens indvirkning på miljø og samfund stilles op ved siden af det økonomiske resultat. Det er startet som et krav fra investorer, der er begyndt at bede om en ESG-rapport sammen med årsrapporten for at forstå de fulde omkostninger af virksomhedens virke.

En aktiv stillingtagen til ESG betyder, at virksomheder er transparente om alt fra produktion til levering. Derudover vælger virksomheden selv ESG-indsatsområder, som kan være tiltrængte eller fokusområder, der kan trække i en positiv retning. I Danmark vælges der ofte at fokusere på miljø. Det kan f.eks. være plastfri emballage, lokal produktion og skifte til grøn energi.

Indenfor området ’Social’ kan det være tiltag om at sikre kønsbalance på ledelsesniveau eller støtte til lokale foreninger. ’Governance’ referer til etiske ledelsesprincipper såsom en aktiv handling imod hvidvask og korruption eller loft på topledelsens lønninger.

I USA er ESG for længst blevet en central og afgørende del af forretningslivet. Næsten 25 procent af de professionelt forvaltede investeringer i USA tilgår nu ESG-virksomheder, viste en nylig rapport. Mellem 2016 og 2018 voksede andelen med hele 38 procent og udgør nu 12 billioner dollar. Der er altså investeret 78.000 milliarder kroner i ESG-selskaber, hvilket svarer til en værdi på over 30 gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Motivationen for ESG er pragmatisk. Den bunder i pres fra investorer, behovet for branding, evnen til at tiltrække de dygtigste talenter og efterspørgsel fra forbrugerne. Miljøhensyn spiller f.eks. en ekstrem vigtig rolle for 83 procent af den attraktive forbrugergruppe mellem 20 og 40 år – de såkaldte millenials – viste en forbrugerundersøgelse lavet af analysehuset Nielsen i 2018. Miljøhensyn er altså afgørende for, hvad mange yngre forbrugere putter i indkøbskurven.

På det danske marked er flere virksomheder kommet med ambitiøse tiltag. Salling Group, som bl.a. står bag supermarkederne Bilka, Føtex og Netto, har meldt ud, at de vil spare en tredjedel af emballagen på egne varemærker og indføre 100 procent genanvendelige materialer i resten. Flere produktionsvirksomheder er stiftet til miljøcertificeret tekstil- og træprodukter som f.eks. JYSK, der dog ikke endnu har angivet et konkret mål for anvendelsesprocenten. På en mindre skala har Sofakompagniet produceret en sofa af 165 plastikflasker, og det bæredygtige mærke Aiayu producerer bl.a. kludetæpper af sit overskudsstof.

De engagerede forbrugere giver også plads i markedet til nye spillere, og en underskov af startups målrettet mod denne forbrugergruppe er på vej frem. De inkluderer Too good to go, en dansk applikation for madspild, som i februar rejste yderligere 45 mio. kr. i kapital. Selskabet er nu i flere lande og har næsten 500 ansatte. Det er også Fjord Ruby, som producerer overtøj udelukkende af overskudstekstiler, som eller ville blive smidt ud. Og modebrandet Carcel, hvis luksustekstiler er produceret i kvindefængsler for at give de indsatte en levevej. Selskabet vandt for nylig Magasins modepris.

ESG kommer med al sandsynlighed til at erstatte corporate social responsibilty (CSR), og det er godt nyt for verden. Da CSR kun har repræsenteret en udgift, blev det aldrig taget alvorligt i virksomhederne. Men da ESG repræsenterer salg, talentfastholdelse og forebyggelse af potentielle bøder og lovkrav, er det af strategisk vigtighed.

I bund og grund handler ESG om at følge tidens strømning med rettidig omhu og selv sidde i førersædet for en forandring, der ellers på sigt vil blive afkrævet af regeringer og forbrugere. På den måde er en langsigtet ESG-plan et udtryk for effektivitet og fremsynethed.