Debat

Min videregående uddannelse fortsætter på 19. år

Vi har ikke brug for flere uanvendelige uddannelser og lange køer af færdiguddannede i Danmark.

Efter det seneste medierøre om uddannelser og færdiguddannede, der ikke gider at arbejde med noget, som ligger for langt væk fra deres studieretning, samt et konstant fokus på forestillingen om uddannelse som altafgørende for både individet og Danmarks fremtid må jeg her afsløre, at jeg på 19. år er i gang med at uddanne mig.

Pointen er, at det ikke primært er min bachelorgrad i kommunikation og erhvervsøkonomi fra CBS eller min overbygning som cand.it., der har banet vejen for min succes. Det har derimod mine personlige egenskaber i kombination med de erhvervserfaringer og fiaskoer, som jeg gennem årene har samlet på, og som tidligere i år førte til, at jeg solgte min virksomhed Billy.

I Danmark har vi så meget at lære – men flere uanvendelige uddannelser og lange køer af færdiguddannede har vi ikke brug for. Som topchefen i Aller-koncernen, Lars Sander Matjeka, så fint formulerer det, skal vi i virksomhederne vælge folk efter deres personlighed og ikke deres cv.

Der er imidlertid tre gennemgående problemer i Danmark, når det gælder uddannelse og udvikling af personlige egenskaber. Problemer, som begrænser vækst og livskvalitet og muligheden for flere skattekroner i statskassen.

For det første skal vi gøre op med den gammeldags måde at anskue uddannelse på, nemlig som om den kun retter sig mod én bestemt stilling. År for år vil arbejdsmarkedet blive mere og mere fragmenteret, og det betyder helt enkelt, at erhvervslivet vil efterspørge nogle konkrete færdigheder frem for en færdigbrygget kop kaffe.

Hvis basisingredienserne er til stede, skal virksomheden nok sørge for videreuddannelse, således at medarbejderens kompetencer kan benyttes til mere specifikke opgaver.

Folk, der har afsluttet deres uddannelse – uanset om det er på bachelor- eller overbygningsniveau – må acceptere, at det er for nederen at rende rundt på understøttelse (med mindre man har en gyldig grund), og i stedet tilbyde deres arbejdskraft, hvor der måtte være ledige stillinger.

Dernæst skal vi have flere erhvervsrettede og praktiske erfaringer ind i uddannelserne. Dermed vil teori lynhurtigt kunne omsættes til udførelse af konkrete opgaver, og de studerende vil nemmere forstå, hvad de rent praktisk kan bruge deres nye viden til, i stedet for at den blot udkrystalliseres i topkarakterer.

Endelig skal både studerende og politikere interessere sig langt mere for, hvordan samfundet vil se ud, når en uddannelse er færdiggjort. F.eks. lider Danmark under en kronisk mangel på softwareudviklere, og mon ikke der også er brug for flere teknisk uddannede på mange andre felter – ikke mindst i betragtning af klimaudfordringerne?

Skal vi så droppe uddannelse og undergrave uddannelsessystemet? Nej, naturligvis ikke. Men det skal reformeres, og vi skal som mennesker gøre os umage for først at skabe os en grundplatform at vokse fra og dernæst skaffe os nogle konkrete færdigheder, der gør os attraktive på jobmarkedet.

BRANCHENYT
Læs også