Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Next stop 2030

De sidste 10 år har bragt særdeles gode afkast på de finansielle markeder. Men hvad mon årene frem til 2030 vil bringe? De fleste prognoser peger på meget moderate investeringsafkast. Udgangspunktet for aktiemarkederne er høje kurser. Og renterne på obligationer er lave. Der er strukturelle modvinde i form af faldende vækst i arbejdsstyrken, en aldrende befolkning og en lav såkaldt produktivitetsfremgang. Vi kan imidlertid blive positivt overaskede. Det handler i høj grad om gennemslaget af den teknologiske udvikling.

For 100 år siden stod man på tærsklen til de ”brølende” 1920’ere. 1. verdenskrig var slut. Mens Europa kæmpede sig op, var USA eminent placeret til at høste frugterne af en industriel revolution. Udbredelse af elektricitet og fossile brændstoffer, nye opfindelser og rigelig arbejdskraft igangsatte masseproduktion af biler, kommercielle fly, hårde hvidevarer, radio, tv og telefoni. Finanssektoren muliggjorde køb på afdrag i stor skala. Nye kæder af varehuse og supermarkeder sikrede et udbud til købelystne forbrugere, der indrettede husene i de nye forstæder og lejlighederne i de nye skyskrabere. Turisme-, underholdnings- og reklameindustrierne sprang frem. Byer, vejnet, jernbaner bredte sig. Indtjeningen boomede i et stadig mere nuanceret erhvervsliv og skabte store stigninger på aktiemarkederne frem til krakket i oktober 1929. Her forsvandt så op mod 90% af de børsnotere værdier, før rejsen mod nye aktierekorder begyndte igen.

100 år efter er det en reel mulighed, at den såkaldte fjerde industrielle revolution får et virkeligt gennembrud gennem 2020’erne. Vi ser ind i en tid med udviklingen af nye banebrydende teknologier, der vil ændre mærkbart på den måde, vi lever på gennem livet, på tværs af uddannelse, arbejde, fritid, bolig, transport, kommunikation, fødevarer, sundhed, miljø. Udviklingen er i fuld gang og kan forventes at accelerere inden for bl.a. AI (kunstig intelligens), IoT (Internet of Things), EV’s (elektriske køretøjer), AV’s (selvkørende biler), dronetaxaer, smarte byer, hyperloop toge, kvant-computere, cloud-computing, dark factories (fuldautomatiserede fabrikker med begrænset lys, da robotter/maskiner ikke har brug for dette), organoids (dyrkede organer), robotter, cyborgs (fusion mellem menneske og maskine), nanoteknologi, bioteknologi, rumfartsturisme, VR (Virtual Reality) og mere til. Elon Musks Neuralink er i gang med at udvikle små tråde af fleksible elektroder, der kan blive indopereret i den menneskelige hjerne via mikrokirurgiske robotter. Richard Bransons Virgin Hyperloop One blev i sommers godkendt af den indiske regering til at bygge en togforbindelse mellem Mumbai og Pune. Hastigheden vil blive omkring 500 km/t. Dubai er i gang med at teste ubemandede dronetaxaer. Kina er ved at udvikle en officiel blockchainbaseret cryptovaluta.

For investorerne er spørgsmålet, om der bliver tale om et mærkbart løft i den økonomiske værdiskabelse. Det er bestemt muligt. Enorme voksende mængder af digitaliseret information, ekstremt stærke selvlærende computere og store landvindinger inden for energi-, fødevare- og bioteknologi, peger på et betydeligt løft i produktiviteten på tværs af vareproduktion og serviceydelser. Og hvis det er tilfældet, vil der være udsigt til væsentlige aktiekursstigninger i det kommende årti. Udfordringen bliver at identificere de selskaber, der vil have førertrøjen på. 2010’erne var de såkaldte FAANG- (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google (Alphabet)) og BAT-aktiers (Baidu, Alibaba og Tencent) årti. Lad os se hvem vinderne bliver frem mod 2030. At det vil rime på TECH er ret oplagt.

BRANCHENYT
Læs også