Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi skal forherlige, dyrke og udvikle præstationsræset

Præstationsræs er blev et fyord. En term, der beskriver udnyttelsen, degraderingen af det enkelte individ til et kvantitativt element i en pervers konkurrencestat. Men det er den helt forkerte opfattelse. For vi skal dyrke præstationerne endnu mere. Til alles bedste.

Siden mit første job som fejedreng var der krav til min præstation. Der skulle mødes til tiden, fejes lidt, resten klares med en industristøvsuger. Præstationen var ret simpel, nemlig at undgå at blive fyret.

En præstation tilfredsstiller os som mennesker, den giver os identitet. At præstere er kernen i vores erhvervsliv, for det skal konstant optimere og præstere mere. Derfor skal vi i dansk erhvervsliv hylde præstationsræset. For det er lige præcis det ræs, det kapløb, som skaber mere værdi, og det kapløb, der udvikler os som mennesker.

At vi tillægger præstationer noget negativt, er ikke blot underminerende for vores erhvervsliv, der skal finansiere politikernes løfter – som de så tillader sig at fremstå som giver af – men det er også ødelæggende for det enkelte individ, der konstant må give afkald på en personlig udvikling.

Her taler vi ikke udelukkende om de klassiske karriereindivider, men også om nogle af vores allersvageste, der via målbare præstationer får bekræftelse og identitet. Mennesker med downs syndrom, der passer det konventionelle job. Autisten, som konstant har haft det svært, altid følt sig anderledes.

Med fokus på præstationer kan de nu præstere, kode it-systemer på et niveau, så alle de strømlinede, der så skævt til hende eller ham, står måbende tilbage, mens vi endnu engang kan konstatere, at arrogancen har mange facetter. At vi skal stoppe præstationskulturen af hensyn til de svageste, er en misforståelse, for lige præcis de såkaldt svageste får med fokus på præstationer muligheden for hævde sig.

Præstationer er ikke ensretning, men derimod diversitet. Naturligvis er det i erhvervslivet den samme endelige målestok, nemlig mere effektiv produktion, større profit. Men under disse komplekse mellemregninger gemmer der sig en lang række delmål, hvor vi netop skal forherlige, dyrke og udvikle præstationskulturen. Til gavn for den enkelte, til gavn for den svage, til gavn for den handicappede. For den stærke. Til gavn for et stærkere erhvervsliv, der skal skabe et velfærdssamfund.

Vi skal dyrke præstationerne. Dem, der ikke ønsker det, er de strømlinede, dem der ikke vil have deres bidrag til fællesskabet, eller i særdeleshed mangel på samme kommer for dagens lys.

Måske derfor er politikere og djøf’ere blandt de argeste modstandere af præstationskapløbet.

BRANCHENYT
Læs også