Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvis ECB-chef Lagarde flytter målstregen, kan det også være hun flytter dine boligrenter

Den Europæiske Centralbanks strategiske gennemgang af pengepolitikken kan gå hen og blive ét af de helt store temaer på finansmarkederne i 2020.

Der har været vagtskifte i toppen af ECB, hvor Christine Lagarde har afløst Mario Draghi som præsident for centralbanken. Hun søsætter nu en strategisk gennemgang af den europæiske pengepolitik og inflationsmålsætningen.

Det er første gang siden 2003, at centralbanken foretager den manøvre, og siden da er meget forandret for den europæiske pengepolitik. Obligationsopkøb og negative renter er blevet en del af hverdagen. Derfor kan den strategiske gennemgang medføre betydelige ændringer. Både i eurozonen og i Danmark, hvor vi som konsekvens af fastkurspolitikken har importeret de negative renter. Noget mange danskere efterhånden kan aflæse både på deres boliglån og kontoen i banken.

Lagarde åbner i hvert fald bredt op for, hvad centralbanken kan kigge på. Den strategiske gennemgang vil ikke kun veje effekterne af de negative renter, men kan blandt andet også indeholde en vurdering af inflationsmålet og hvordan, man egentlig måler inflationen. Ja, sågar centralbankens rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne kan blive diskuteret.

Diskussionen om de negative renter er blusset yderligere op, efter at Sveriges Riksbank som den første centralbank har kastet håndklædet i ringen og opgivet negative renter. Tilsyneladende fordi ulemperne ved negative renter i svenskernes øjne nu overstiger fordelene.

Hvis ECB kommer til samme konklusion, kan det løfte de korte renter. Det gælder også i Danmark, hvor boligejerne med de korteste rentebindinger kan opleve rentestigninger på omkring et halvt procentpoint. Indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at ECB vil fjerne de negative renter fra værktøjskassen, men ECB vil nok følge situationen i Sverige nøje.

Et andet fokusområde er inflationsmålsætningen. Under den nuværende målsætning bliver 2 procent ofte tolket som et loft over inflationen. Det kan have hæmmet effekten af de seneste års pengepolitiske lempelser, hvis investorerne forventer ECB, at vil stramme pengepolitikken, så snart inflationen nærmer sig 2 procent. Det problem kan ECB imødekomme ved at understrege, at inflationen i perioder også godt kan få lov at være på mere end 2 procent.

En symmetrisk inflationsmålsætning vil derfor trække i retning af en længere periode med en lempelig pengepolitik. Det kan presse nogle af de lange renter en tand ned. Det udfald af den strategiske gennemgang er bestemt en realistisk mulighed. Hvis det skal virke, kræver det dog, at investorerne tror på ECB, og den troværdighed er tyndslidt efter flere år med en inflation, som rammer under målskiven.

ECB kan også se på, hvordan inflation i det hele taget skal måles. Lagarde fik på det seneste pressemøde klemt ud mellem sidebenene, at man kunne kigge på, hvor meget boligposten skal fylde i inflationen. Her vil der for alvor være tale om at flytte målstregen lidt tættere på.

Med den nuværende fremgang på boligmarkedet vil det isoleret nemlig løfte inflationen i eurozonen, hvis man skruer op for, hvor meget boligposten fylder i inflationsmålet. Hvis hun på den måde flytter målstregen tættere på, kan det altså også flytte renterne i opadgående retning.

ECB’s strategiske gennemgang af pengepolitikken kan gå hen og blive ét af de helt store temaer på finansmarkederne i 2020. Særligt de korte renter kan være i skudzonen. I så fald vil Lagarde nok forsøge at gøde jorden ved gradvist at varsle investorerne inden.

BRANCHENYT
Læs også