Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sæt konkurrencen om pensionerne fri

Øget konkurrence vil give lønmodtagerne højere pension, og det vil på sigt lette presset på de offentlige finanser, mener forfatterne til dette indlæg.

Artiklens øverste billede
Kim Skinnerup (tv.), Niels Lehde Pedersen, Jørgen Klejnstrup og Jesper Winkelmann.

Konkurrencestyrelsen har i en ny og længe ventet rapport analyseret konsekvenserne af manglende konkurrence på det danske pensionsmarked.

Styrelsens konklusionen er klokkeklar: Pensionsselskabernes indtjening eller omkostninger er overnaturligt store, fordi konkurrencen om kunderne er begrænset. De danske lønmodtagere – og dermed pensionsopsparerne – betaler prisen, idet de alt i alt kan lægge ca. 2,5 mia. kr. oven i opsparingen hvert år for hver 0,1 pct., omkostningerne til forvaltning og administration af deres pensionsordning kan sænkes.

Nogle af rapportens anbefalinger vil styrke konkurrencen. Andre vil skabe større gennemsigtighed og mere effektiv forvaltning af pensionsmidlerne. Men desværre giver Konkurrencestyrelsen ingen anbefaling på det felt, der ville være den mest effektive vej til øget konkurrence: At give pensionsopsparerne frit valg af, hvilken kapitalforvalter der skal pleje opsparingen.

Rapporten foreslår nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal se på en mere transparent prisdannelse af forsikringspakken i pensionsprodukterne og undgå krydssubsidiering mellem opsparings- og forsikringsprodukter, hvilket i praksis hen over tid vil bane vejen for adskillelse af indkøb af kapitalforvaltning og forsikringer. Det støtter vi fuldt ud.

Vi har i en tidligere kronik redegjort for frit valg af kapitalforvalter og adskillelse af indkøb af kapitalforvaltning og forsikringer. I Sverige er netop disse ændringer indført.

En af de største aktører med ca. 2 millioner lønmodtagere som medlemmer har reduceret prisen på kapitalforvaltning med 87 pct. fra 2007 til 2017. Omkostningen udgør nu ca. 0,4 pct. og er yderligere på vej ned. De øvrige aktører har oplevet lignende fald. Det skal sammenlignes med omkostningen i Danmark, der udgør 0,9 pct. i gennemsnit, hvoraf langt hovedparten er kapitalforvaltningsomkostninger.

Nogle danske pensionsselskaber har været dygtige til at reducere omkostningerne, så de kun udgør ca. 0,5 pct. Men det betyder ikke, at de ikke kan reduceres yderligere, hvis monopolet afskaffes og erstattes af fuldkommen konkurrence.

Vi argumenterer ikke for at indføre et uprøvet system i Danmark. Der er tale om et robust og gennemprøvet system, som er aftalt mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne på det svenske marked. Da man indførte frit valg af kapitalforvalter i Sverige, valgte fagforeningerne og arbejdsgiverne at konkurrenceudsætte de eksisterende pensionsselskaber i stedet for at oprette egne selskaber. Det har været en stor succes. Tallene taler for sig selv.

Flere interessenter fra pensionsbranchen har tidligere givet udtryk for, at vi skal passe på ikke at ødelægge ”verdens bedste pensionssystem”, som det danske er blevet kåret til mange gange. Det ønsker heller ikke vi, og vi vil ikke forslå ændringer til et eneste parameter, der indgår i kåringen af det bedste pensionssystem.

Vi har arbejdet med denne problemstilling i en del år, og man kan spørge sig selv om, hvorfor det så ikke er lykkedes at introducere nyskabelsen på det danske marked. Svaret findes hos alle interessenter på pensionsmarkedet.

Kunderne (lønmodtagerne, red.) interesserer sig ikke meget for pension. Den gængse opfattelse er, at pension er kompliceret og uforståeligt, og afkastet kommer først mange år ude i fremtiden. Det er naturligvis et validt synspunkt, men det behøver ikke betyde, at pension ikke kan gøres interessant, hvis pensionsopspareren får indflydelse på egne valg.

Se blot på realkreditområdet, hvor enhver dansker med fast ejendom uden problemer kan beslutte sig for op- og nedkonverteringer, eller vælge mellem korte og lange lån. Og pensionsopsparing er faktisk ikke mere kompliceret end realkredit.

Ved at give kunderne mulighed for valg af kapitalforvalter, vil de kunne vælge den forvalter, som bedst imødekommer ønsker til placering og afkast af ens opsparing. Det kunne f.eks. være, at en kunde foretrækker at vælge fonde, hvor en stor del af – eller hele – opsparingen placeres i bæredygtige fonde. Mens en anden kunde i stedet kunne ønske størst muligt afkast uden hensyn til valg af placering af midlerne.

Erhvervsvirksomhederne har uden tvivl forståelse for, at yderligere konkurrence vil forøge pensionen for deres medarbejdere. Langt de fleste arbejder i konkurrenceudsatte industrier, og de kender betydningen af konkurrence. Vi kan kun opfordre landets CFO’ere til at sætte emnet på dagsordenen. Vores forslag vil kunne give den enkelte medarbejder op mod 10 pct. mere i pension i sidste ende.

Vi har stor forståelse for, at forslaget ikke ligefrem er sød musik i ørerne på pensionsselskaberne. Det er dem, der kommer til at betale gildet. De vil komme under pres for at arbejde med omkostningsbasen, udvikle nye og bedre produkter og i det hele taget agere mere agilt i et konkurrencepræget marked.

Kan det lade sig gøre? Ja, naturligvis. Konkurrencestyrelsens rapporten peger bl.a. på, at omkostningsforbruget er markant højere end i andre sammenlignelige brancher.

Tilbage på scenen står vores politikere og arbejdsmarkedets parter. Alle partier interesserer sig for finanssektoren, hvor der gives den ene regulering efter den anden til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forbrugslånsselskaber m.fl. Men pensionssektoren, der forvalter 2.500 mia. kr. af vores pensionsmidler, går under radaren, og kan få lov at agere med en monopolsituation, eller begrænset konkurrenceudsættelse.

Øget konkurrence vil give lønmodtagerne højere pension, og det vil på sigt lette presset på de offentlige finanser. Faktisk ville staten vil få tilført ca. halvdelen af omkostningsbesparelsen gennem beskatning af de højere pensionsindkomster og reducering af de offentlige pensionstillæg. Forslaget ville kunne give et godt bidrag til dækning af udgifterne til den grønne omstilling.

Konkurrencestyrelsen angiver, at der skal produceres et afkast på minimum 3,2 pct. for at få et positivt realafkast af opsparingen. Fra et bruttoafkast skal trækkes de nævnte 0,9 pct. i omkostninger til selskaberne, 15,3 pct. i afkastskat og 1,8 pct. i inflationsdækning. Det bliver meget svært i en tid, hvor pensionsselskaberne selv kun regner med et afkast på 2,5 pct. om året. Vores forslag kan være med til at gøre dette problem mindre.

Vores opfordring til alle deltagere på pensionsmarkedet er derfor: Styrk konkurrencen om kunderne - til gavn og glæde for (næsten) alle.

Af Niels Lehde Pedersen (ph.d.) Jesper Winkelmann (tidl. direktør i Danica Pension og Baltica Forsikring), Kim Skinnerup (konsulent) og Jørgen Klejnstrup (tidl. direktør i Danske Bank).

Niels Lehde Pedersen | Jesper Winkelmann | Kim Skinnerup | Jørgen Klejnstrup

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.