Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Grønne planer og grønne svaner vil skylle ind over de finansielle markeder i 20’erne

Vi har kun set toppen af isbjerget, hvad angår politiske indgreb for at ændre adfærden hos virksomheder og husholdninger. Det får væsentlige betydning for de finansielle markeder i de kommende år.

World Economic Forum 2018

Ved indgangen til det nye årti er klimadebatten blevet kraftigt intensiveret. Antallet af klimarelaterede naturkatastrofer er flerdoblet siden 1970’erne, og det er ikke længere kun Greta Thunberg, der advarer om, at handling er påkrævet. Debatten er for længst flyttet højst op på agendaen i mange politiske organer.

Senest har vi i december set skitsen til en ”Green Deal” fra EU-Kommissionen, ligesom bæredygtig vækst var temaet på World Economic Forum i Davos i januar. Vi har kun set toppen af isbjerget hvad angår politiske indgreb samt i forhold til betydelig ændret adfærd hos virksomheder og husholdninger. Derfor vil det også få væsentlige implikationer for de finansielle markeder i de kommende år.

Bank for International Settlements (BIS) offentliggjorde i januar rapporten: ”The Green Swan”. De introducerer dette begreb, kraftigt inspireret af Nassim Taleb’s ”Black Swan”, som værende: ”En potentiel og disruptiv klimarelateret hændelse, som kan være udløsende faktor for næste systemiske finanskrise”.

I modsætning til ”sorte svaner”, som per definition er uforudsigelige, stiger risikoen for ”grønne svaner” med de globale temperaturer. Selvom vi ikke kan sige med sikkerhed, at superstormen Sandy, som ramte New York i 2012, var en direkte konsekvens af stigende temperaturer, estimerede Lloyds, at forsikringsselskabernes tab blev 30 pct. højere pga. den 20 cm. stigning i vandstanden, man havde konstateret siden 1950’erne. Et eksempel på en ”grøn svane”.

På den finansielle front har Bank of England’s Mark Carney for længst omfavnet klimadebatten. Det gjorde han første gang i en tale i 2015, da han adresserede, hvordan pengepolitikken kan bidrage til at sikre finansiel stabilitet i en æra med disruptive, klimarelaterede hændelser.

Med BIS’s ord: Anvende pengepolitikken til at afbøde de finansielle effekter af de grønne svaners huseren. Kort efter, at Christine Lagarde overtog roret i ECB fra Mario Draghi, sagde hun til Europa-Parlamentet, at ECB skal gøre mere for at inkorporere klimatruslen i pengepolitikken.

Hun har imidlertid ikke været tydelig med hensyn til, hvordan hun ser dette ske. I det aktuelle obligationsopkøbsprogram skelner man ikke mellem de obligationsudstedende virksomheders klimaaftryk, da ECB opererer under et neutralitetsprincip. Men dette kan man forestille sig blive ændret.

Og selvom det er stærkt spekulativt på nuværende tidspunkt, kan man på samme vis forestille sig, at ECB opkøber grønne statsobligationer – og dermed giver landene et ekstra incitament til at investere i grøn omstilling. Dette marked er fortsat lille, men vil vokse eksplosivt i de kommende år. Ifølge det tyske statsgældskontor vil Tyskland udstede sine første grønne statsobligationer i andet halvår af 2020.

Mens det tager tid for regeringer at agere på klimatruslerne, er den positive nyhed, at virksomheder finder det opportunt at skifte til en grønnere og mere bæredygtig linje nu. Herhjemme fik vi god påmindelse herom, da Ørsted blev kåret til verdens mest bæredygtige energiselskab.

Ingen tvivl om, at vi hyppigt kommer til at genbesøge klimatruslen og bæredygtig vækst i dette årti.

Et andet godt eksempel er Microsoft, som i starten af 2020 meddelte, at man inden 2030 vil fjerne mere CO2, end man producerer. Globale investorers adfærd er også under hastig forandring. Eksempelvis steg de amerikanske oliepriser med 34 pct. i 2019, men de amerikanske energiaktier blot steg 8 pct.

Også husholdningernes adfærd er under forvandling og vil bidrage til at skubbe til omstillingen hos virksomhederne og til det politiske landskab. I USA peger meningsmålinger på, at klima indtager en stadig vigtigere position op til præsidentvalget til november.

Der er altså mange ting i bevægelse på klimafronten, og ovennævnte er kun et meget lille udpluk. Det er også naturligt, at man starter med at høste de lavest hængende frugter på området. Dette er forhold på hjemmemarkeder. EU-Kommissionens tanker om en CO2-importafgift er en naturlig vej at gå. Men her risikerer man at lægge kimen til en handelskrig 2.0, ligesom man risikerer at puste til ulighederne i verden.

Ingen tvivl om, at vi hyppigt kommer til at genbesøge klimatruslen og bæredygtig vækst i dette årti.

BRANCHENYT
Læs også