Djøf - the missing link
De kære djøffere, offentligt ansatte akademikere, kæmper ihærdigt på at fortælle os om den værdi, deres arbejde skaber. En stort anlagt tv-kampagne er søsat til formålet. Vi sidder måbende tilbage.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med landsdækkende tv-spot er fagforbundet Djøf gået i gang med at fortælle omverdenen, hvad deres bidrag til samfundet er.
Det sker to år efter, at foreningens direktør, Tomas Therkildsen, i en video stillede sig frem og opfordrede sine medlemmer til i højere grad at formidle den - endnu ikke kendte - værdi videre, som de bidrager med i deres job. Djøf er faglig organisation for 97.000 akademikere i det offentlige og private.
Videoen var en reaktion på såkaldt Djøf-bashing, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, hvad djøfferne i grunden laver. Det fik vi ikke svar på i i videoen fra 2018, der er intet konkret. Tre punkter, ren varm luft.
To år senere er behovet åbenbart ikke blevet mindre. Vi kan naturligvis stille os selv det retoriske spørgsmål hvorfor det eksisterer. De fleste har en ide om, at sygeplejerskerne lægger gips på en brækket arm, hjernekirurgen opererer os i hjernen og tømreren saver brædder over, hvorefter de samles til et haveskur. Den værdi de tre tilfører er en arm der gror lige sammen, en hjerne der fungerer, og en konstruktion der kan sælges. Det er nøgternt set ikke videre komplicerede kausaliteter, men sammenhænge selv meget små børn vil kunne identificere.
En ingeniør beregner maskinen, så den holder til mere, en cand.merc. med job som controller beregner forskellige forretningsscenarier, så ledelsen kan træffe de rigtige beslutninger. Alt sammen elementer, der kan visualiseres med fuldstændigt håndgribelige og konkrete eksempler.
I den stort anlagte kampagne møder vi djøfferne. Bag dem kommer de onde onde citater fra Facebook, hvor nogle mener, at djøfferne opfinder problemer, der ikke findes. På skærmen fremtoner Magrethe, en sekretariatsleder. Hun fortæller stolt om alt det gode, hun gør i sit arbejde, hvor hun organiserer, og styrer en organisation. Men i modsætning til en tømrer er det ikke muligt for hende at komme med eksempler.
Samme modbydelige skæbne må Kristian Krogh se sig overgået af. Han må også lide den ubarmhjertige tort ikke at kunne fortælle alle andre, hvad han bidrager med. Han kan dog oplyse, at heltegerningen består i at hjælpe dem, der hjælper andre. Det er simpelthen det, alle djøfferne arbejder med, nemlig at hjælpe alle dem, der hjælper os andre.
I forlængelse af dette udspringer blot endnu flere retoriske spørgsmål, nemlig hvorfor der ikke optræder en sygeplejerske, en lærer eller en foreningsleder, der kan fortælle om de lyksaligheder, djøfferne har bidraget med. Det, vi vil høre, er, at der kommer mere hjemmehjælp til de ældre som følge af djøfferiet. Vi vil se den konkrete business case, der viser, at der kommer flere søde sygeplejersker, fordi der kommer flere djøffere.
Indtil videre er der intet sket siden 2018. Djøf fortæller stadig desperat om de herligheder, de bidrager med til samfundet. Projektet er blot svært, da de nu også i andet forsøg åbenbart ikke engang selv ved, hvad de udretter. Udover destruktion af de varme hænders mission.
