Djøf svarer igen: Behov for mere tid til borgerne og mindre bureaukrati
Offentlige medarbejdere er underlagt for mange krav om dokumentation og andet, der tager tiden fra de primære arbejdsopgaver, skriver Djøf's formand.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Djøf er helt enig med Rasmus Thomsen i, at der behov for, at lægerne og sygeplejerskerne skal have mere tid til det vigtigste, nemlig patienterne. Og at de skal bruge mindre tid på unødigt bureaukrati. Det gælder også alle de øvrige velfærdsområder, hvor borgerne møder den offentlige sektor.
Offentlige medarbejdere ér underlagt for mange krav om dokumentation og andet, der tager tiden fra de primære arbejdsopgaver. Det er netop det, vi fokuserer på i vores udspil til den nærhedsreform, statsministeren har bebudet. En reform, der skal være medarbejdernes reform.
Fra Djøfs side synes vi faktisk, det er vigtigt, at man fra Folketingets side tør slippe medarbejderne fri og udvise den nødvendige tillid til deres faglighed.
I Djøf erkender vi åbent, at vi også har et medansvar for, at bureaukratiet i den offentlige sektor har taget overhånd. At der er for meget papirarbejde, der flytter fokus fra kerneopgaverne med at levere god velfærd til borgerne.
Derfor foreslår vi, at Folketinget vedtager et bindende mål, så velfærdsmedarbejderne – social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, politibetjente, socialrådgivere, jobkonsulenter osv. – i 2025 får 10 timer mere ansigt til ansigt med borgerne om måneden sammenlignet med i dag. Og at de får større faglig frihed til at tilrettelægge arbejdet. Det handler om tillid. Og mindre bureaukrati.
At indfri målet kræver, at vi tør tænke radikalt nyt, og at vi går markant anderledes til værks end tidligere. Vi tror ikke på, at man alene fra Christiansborg kan løse den opgave. Det har man forsøgt talrige gange. Uden at komme i mål.
Konkret foreslår Djøf, at der nedsættes fem nærhedspartnerskaber, der sammen skal finde de konkrete løsninger for de forskellige velfærdsområder. Partnerskaberne skal sammensættes af eksperter fra universiteter, politikere, repræsentanter fra myndigheder, private virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger, interesseorganisationer, borgerorganisationer mv.
I stedet for at sidde i hver sin skyttegrav og råbe til hinanden tror vi på, at vi kan gøre den offentlige sektor endnu bedre. Ved at samarbejde. Lytte til hinanden. Og anerkende, at vi hver især bidrager med det, vi er bedst til.

