Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ufin mistænkeliggørelse af landbruget

Hormonforstyrrende stoffer er altså ikke nogle, der bruges i landbruget, men i mangfoldige industriprodukter, primært plasticstoffer, samt i medicinalindustrien, skriver lic. agro. Knud Larsen i et svar til Tine Thygesen.

Slå op i en hvilken som helst avis, på et hvilket som helst socialt medium, lyt til en hvilken som helst dansk radio- eller tv-kanal: Landbruget er tidens prügelknabe, skriver Knud Larsen i denne kronik. Arkivfoto: Thomas Borberg Foto: Thomas Borberg

Den 6. februar bruger Tine Thygesen fra ”The Creators Community” en hel klumme på at mistænkeliggøre dansk landbrug. Efter indledningens afvæbnende »Jeg er selv fra landet« følger en lang række anklager, som hyppigt høres fra unge/yngre byboere, der lever fjernt fra fødevarernes produktion. Anklagerne er ikke blot trivielle, men ud over alle grænser manipulerende. Tillad mig at citere noget af det mest horrible:

»… pesticider i drikkevandet i 80 af Danmarks 98 kommuner … pesticider, som er kommet ned i drikkevandet fra landbruget … De fleste pesticider kommer fra et sprøjtemiddel til roemarker, chloridazon, som blev forbudt i 1980’erne … også rester af stoffer, som stadig er tilladte, såsom dimethylsulfamid.«

Nu ligger det altså sådan, at hver eneste gang, analysemetoderne bliver forfinet, nedsættes også grænsen for den tilladelige restkoncentration – the sky is the limit. Og så længe, man kun søger efter rester af stoffer, der anvendes i almindeligt landbrug, vil man derfor også kunne finde dem: Søg, og I skal finde. Hvorimod det, man ikke søger, finder man selvfølgelig heller ikke – f.eks. de ca. 50 stoffer, der er tilladt i ”økologisk” landbrug i Danmark.

Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt af det længst forbudte Pyramin, og der er i øvrigt snart ingen roemarker i Danmark. Gennemsnitskoncentrationen i vandprøverne lå 11 gange under grænseværdien, som er 0,1 milliontedel gram pr. liter. Sundhedsstyrelsens anbefalede »acceptabelt dagligt indtag« er 500 gange højere for børn, og 3.000 gange højere for voksne.

Nedbrydningsproduktet dimethylsulfamid stammer hovedsagelig fra træbeskyttelsesmidler og almindelig maling, og er især fundet omkring Storkøbenhavn, så det skal landbruget vel ikke også have skyld for? Det meget omtalte ”BAM” stammer hovedsagelig fra vandværkernes egen brug af ukrudtsmidler; det blev stort set ikke brugt i landbruget.

Alt imens f.eks. ørnebregne, der er almindelig i danske skove, krat og heder, udskiller et kræftfremkaldende stof (ptaquilosid). Dette er fundet i drikkevand i doser, der overskrider »acceptabelt dagligt indtag« med flere millioner procent.

»Samtidig styrtdykker dansk fertilitet. … en fjerdedel af danske mænd har nu dårlig sædkvalitet, sandsynligvis fordi gravide kvinder bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer.«

Men hormonforstyrrende stoffer er altså ikke nogle, der bruges i landbruget, men i mangfoldige industriprodukter, primært plasticstoffer, samt i medicinalindustrien.

»F.eks. importerer Danmark 1,7 mio. tons soja til foder i kød- og mejeriproduktion… fra Sydamerika, hvor det forårsager massiv afskovning … forgiftninger af vandløb, dødsfald af dyr og skadede fostre og handicappede børn født på grund af Monsantos Glysofat … Det sprøjtede soja ender i danskernes kød og mælk. … Politikerne er bange for at få vrede reaktioner fra danske landmænd.«

Jamen, jamen: Vi lever i en global tidsalder, hvor varer og tjenesteydelser udveksles på tværs af grænser, afhængigt af udbud og efterspørgsel. Tine Thygesens smartphone, ipad og computer er produceret i Fjernøsten og indeholder sjældne grundstoffer udvundet især i Afrika under arbejdsforhold, der aldrig ville blive godkendt i Danmark. Hendes tøj er ligeledes importeret fra Fjernøsten, hvor bomulden blev dyrket, sprøjtet, høstet, bearbejdet, spundet, vævet, farvet, imprægneret og syet under lignende arbejdsforhold.

Tine Thygesens beskrivelse af ”Glysofat”s (= glyphosat, Roundup)s forfærdelige egenskaber er grebet ud af luften. Store videnskabelige undersøgelser viser tværtimod, at såvel amerikanske som danske landmænd er sundere end gennemsnittet. Ved danske vandværkers boringskontrol blev der i 1992-2017 kun fundet rester over grænseværdien (0,1 milliontedel gram pr. liter) i 0,04 pct. af prøverne, d.v.s. 4 ud af 10.000 prøver. Men acceptabelt dagligt indtag er 0,5 mg./kg. kropsvægt, altså 35 milligram for en person på 70 kg., svarende til 35 tons vand med et indhold på grænseværdien. Pr. dag.

De grimme ting i spildevandet kommer faktisk fra de hyppige, nærmest rutinemæssige overløb fra byernes rensningsanlæg. Dansk svineproduktion er nok den i verden, der bruger allermindst antibiotika.

»… en overflod af pesticider, hvoraf næsten halvdelen løber direkte i spildevandet med døende floder og handikappede børn til følge … svin fyldt med antibiotika … en spildprocent på 30 af alt produceret mad«. – Tine Thygesen har helt mistet jordforbindelsen:

De grimme ting i spildevandet kommer faktisk fra de hyppige, nærmest rutinemæssige overløb fra byernes rensningsanlæg. Dansk svineproduktion er nok den i verden, der bruger allermindst antibiotika. I øvrigt siger dyreværnsloven, at »Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«. Og det madspild, der finder sted i Danmark, sker i byerne, ikke i landbruget.

Derpå skriver Tine Thygensen: »Men vi skal trække en streg i sandet og planlægge en fødevareproduktion ud fra den viden, vi har i dag, og ikke den vi havde for 100 år siden.« (sic!)

Dette er en virkelig grov fornærmelse, for ikke at sige injurierende påstand: Intetsteds i verden har landbruget hurtigere og mere konsekvent implementeret resultaterne fra den allernyeste forskning, og på den allermest bæredygtige, økonomiske måde (Tine Thygesen kender sikkert til cost-benefit analysis).

»… spise en anden diæt, der inkluderer måske på sigt proteiner fra brint, insekter og laboratoriekød og friske grønsager fra bynære, vertikale farme.« (sic!)

Dette er rent hjernespind, i bedste fald fremtidige nicheprodukter, der vil være både dyrere og mindre ”bæredygtige” end dagens danske landbrugsprodukter. ”Friske grønsager fra bynære, vertikale farme”: Fakta udbedes!

»… den særstilling, vi i Danmark giver landbruget, (er) nødt til at holde op«; »berøringsangst ved emner, der omhandler landbruget«; »farlige kemikalier i tøj, mad, luft og vand … tabet af dyr, planter og natur”. ”Både Socialdemokratiet og højrefløjen har en usagt alliance med landbruget og dets lobbyister«. Herre Jemini:

Slå op i en hvilken som helst avis, på et hvilket som helst socialt medium, lyt til en hvilken som helst dansk radio- eller tv-kanal: Landbruget er tidens prügelknabe, og har været det lige siden David Rehling blev direktør i Danmarks Naturfredningsforening og forvandlede den til en lobbyorganisation vendt mod danske landmænd, fiskere og fiskeopdrættere.

Tine Thygesen skulle skamme sig. Gå hjem, læs på lektien, og kom så igen med saglige argumenter.

BRANCHENYT
Læs også