Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Trumps handelsaftale med Kina varsler ilde for fremtiden

Trump har efter halvandet års toldkrig påtvunget kineserne at købe flere amerikanske varer. Det løser ingen af de dybere problemer, som er forbundet med Kinas ageren på de globale markeder. Tværtimod lægger det kimen til nye konflikter med andre lande.

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

I dag træder fase 1-aftalen mellem USA og Kina i kraft. Den markerer den første reelle deeskalering i en handelskrig, der efterhånden har varet i to år. Begge parter i konflikten sænker toldsatserne en smule, men selv efter det ligger de langt højere, end før det løb løbsk. USA har under konflikten hævet den gennemsnitlige told på kinesisk import fra 3 pct. til 21 pct. I dag nedsættes den til 19 pct. Kina har med aftalen forpligtet sig til at købe stort ind i USA. Men løfterne er på kant med de handelspolitiske spilleregler og risikerer at føre til konflikt med andre parter i den globale handel.

Når handelsaftalen er blevet modtaget med både glæde og lettelse i erhvervslivet og aktiekursstigninger i de finansielle markeder, er det fordi, der allerede inden aftalen var optræk til yderligere slagudvekslinger mellem parterne, som dermed blev afværget. Handelsaftalen blev indgået få dage, inden USA’s næste store toldforhøjelse ville ramme import fra Kina til en værdi af 160 mia. dollar. Kina havde lovet gengældelse, men alt det slap vi for.

Hovedstenen i aftalen er Kinas løfter om en voldsom forøgelse af importen af landbrugsvarer, energi og industriprodukter fra USA. I grove træk en fordobling over to år. Mange tvivler på, at det overhovedet kan lade sig gøre, og sker det ikke, kan konflikten rulle igen. Det kan også vise sig, at kineserne for at leve op til løfterne må bede amerikanske virksomheder sende de varer, som kineserne i forvejen køber, direkte fra USA til Kina i stedet for via andre lande eller i stedet for at producere varerne i Kina.

Er dette skabelonen for fremtidens handelsaftaler, varsler det ilde for fremtiden.

Det kan skabe amerikanske job, men også en meget omkostningstung amerikansk produktion. Det kan også vise sig, at Kina virkelig efterspørger flere amerikanske varer, men gør det på bekostning af andre landes varer. Det giver ingen positiv effekt på globalt plan, hvis den øgede efterspørgsel efter amerikanske varer betyder lavere efterspørgsel efter andre landes varer. Den risiko har allerede fået EU op af stolen.

I den korte periode fra fase 1-aftalens underskrift i januar til dens ikrafttræden i dag har det allerede vist sig, hvor meningsløst aftalens ”importløfte” er. Coronavirussen vil i årets første del koste vækst i Kina, det står klart. Dermed falder behovet for import – også af amerikanske varer. Kina har allerede fra start problemer med at leve op til aftalen, som ikke er tilpasset økonomiske, men politiske mål.

Kina hævder, at pris og kvalitet selvfølgelig stadig er afgørende for landets efterspørgsel efter varer fra udlandet, men hvordan kan man have et kvantitativt mål for importen fra et bestemt land og samtidig lade markedsøkonomiske faktorer være afgørende? Det hænger ikke sammen. Kinas udmelding virker som et forsøg på at forsikre verden om, at Kina stadig hylder en markedsorienteret tilgang til global handel. Sandheden er, at aftalen påtvinger Kina en tilgang, der minder om sovjettidens kontrol.

Er dette skabelonen for fremtidens handelsaftaler, varsler det ilde for fremtiden. Skabelonen avler konflikt og protektionisme og resulterer i lavere produktivitet og vækst. Og de alvorlige problemer, der er med kinesernes ageren i den internationale handel, f.eks. tyveri af knowhow og ulovlig statsstøtte – ja dem håndterer aftalen ikke. Alt i alt er det svært på et overordnet plan at se ret meget positivt i aftalen.

BRANCHENYT
Læs også