Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lettede aktiemarkeder tager glæderne på forskud

En cocktail af lettelse over nedtrapningen af handelskrigen mellem USA og Kina, afklaringen af brexit og en lempet pengepolitik fra de store centralbankers side overskygger bekymringerne over coronavirussen. Derfor fortsætter aktierne på rekordkurs.

Corona rammer verden

Det siges ofte, at man skal tage glæderne, men ikke sorgerne på forskud. Og måske er det netop det, som vi for tiden ser folde sig ud på de finansielle markeder, hvor aktiekurserne har sat nye rekorder på forventning om, at verdensøkonomien endelig står over for lysere tider efter lang tids afmatning.

Det skyldes især tre forhold: For det første, at det efter lange og barske forhandlinger endelig lykkedes for USA og Kina at blive enige om indholdet i den såkaldte fase-1 handelsaftale, som markerer en betydelig de-eskalering af tvisten mellem de to stormagter.

For det andet at usikkerheden om, hvorvidt Storbritannien faktisk ville forlade EU eller ej, er blev elimineret med Boris Johnsons overbevisende valgsejr i midten af december.

Og for det tredje, at de store centralbanker henover sommeren og efteråret sidste år lempede pengepolitikken på ny for at imødegå en tiltagende recessionsfrygt blandt erhvervsledere og investorer.

Men så kom det helt uforudsigelige udbrud af coronavirus (COVID-19), som med ét igen har ført til et forhøjet risikoberedskab på alle niveauer i samfundet. For på samme måde, som Verdenssundhedsorganisationen WHO kort efter udbruddet måtte erklære en international sundhedskrise på grund af sygdommens hurtige spredningseffekt, så spreder de økonomiske konsekvenser sig nu også som ringe i vandet fra Kina til resten af verden.

Det skyldes Kinas store og stadigt voksende internationale betydning. Over de seneste 30 år har Kina udviklet sig fra at være et uland til en økonomisk stormagt, som tegner sig for 16 pct. af verdens BNP. I takt med udviklingen har Kina også indtaget en stadig mere prominent rolle i de globale værdikæder.

Derfor har virksomheder fra mange lande i dag både produktion i og en betydelig handel med Kina, som desuden er verdens største importør af råvarer. En nedgang i Kinas økonomi påvirker derfor også resten af verden og forklarer den seneste tids fald i bl.a. benzinpriserne.

Der kan ikke herske tvivl om, at virusudbruddet medfører et økonomisk tab, men det er til gengæld et åbent spørgsmål, hvor stort det bliver. Nu er jeg hverken sundhedsøkonom eller ekspert i epidemiologi, men det er klart, at det helt afhænger af, hvor lang tid det vil tage at inddæmme udbruddet.

SARS-udbruddet i 2002-03 blev først erklæret inddæmmet af WHO i juli 2003 – næsten otte måneder efter sit udbrud og endte med at koste anslået 60–75 mia. dollars. De økonomiske konsekvenser af det nye coronavirus-udbrud vil dog blive endnu større endnu. Både fordi det har ramt større dele af landet, og fordi Kinas betydning for verdensøkonomien er vokset markant.

Især transportsektoren er voldsomt påvirket, men også mange servicefag er hårdt ramt af nedlukninger indenfor rejseindustrien og blandt restauranter og kulturseværdigheder, som ligger øde hen. På samme måde er produktionen på mange fabrikker blevet indstillet, hvilket på sin side påvirker underleverandører og aftagere også i resten af verden.

Mens store dele af tabene i servicesektoren ikke kan erstattes, f.eks. restaurant- og frisørbesøg, vil meget af produktionsfaldet i fremstillingssektoren dog relativt hurtigt kunne blive indhentet, når virusspredningen er kommet under fuld kontrol. Det kan give anledning til en højere økonomisk aktivitet i 2. og 3. kvartal, end tilfældet ellers ville have været det.

Medmindre udbruddet for alvor spreder sig og bliver til en egentlig pandemi, hvor produktionen også bliver lukket ned i andre lande, tyder intet på, at det vil kunne bringe verdensøkonomien afgørende ud af kurs. 

På baggrund af udviklingen over de seneste uger, hvor store dele af Kina er blevet lukket mere eller mindre ned, er det ikke urimeligt at antage, at væksten i Kinas BNP bliver halveret til ca. 3 pct. i 1. kvartal. Hvis omkring 85 pct. af den tabte produktion bliver indhentet over de følgende to kvartaler, vil Kinas økonomiske vækst i 2020 så lande omkring 5 pct., i stedet for de ca. 6 pct., som de fleste prognoser ellers forudser.

I dette scenario kan verdensvæksten i år ende med at blive reduceret med 0,1-0,2 procentpoint svarende til et økonomisk tab på mellem 90 og 180 mia. dollars. Konsekvenserne vil være størst i Kina og de omkringliggende lande, mens spredningseffekterne til f.eks. Norden og Danmark vil være marginale.

Så medmindre udbruddet for alvor spreder sig og bliver til en egentlig pandemi, hvor produktionen også bliver lukket ned i andre lande, tyder intet på, at det vil kunne bringe verdensøkonomien afgørende ud af kurs.

I givet fald er der til gengæld heller ingen tvivl om, at de store centralbanker, som allerede nu følger udviklingen i coronavirussen nøje, vil stå klar med yderligere pengepolitiske lempelser for at afværge de negative konsekvenser fra den nye trussel mod vækstudsigterne.

Det er dybest set den afgørende forklaring på, at markederne ser ud til at fortsætte med at tage glæderne og ikke sorgerne på forskud. Det sidste skal man dog også være varsom med. For det kunne jo være, at de aldrig bliver til noget.

BRANCHENYT
Læs også