Debat

Med værtskab skal verden vindes

Vi har Trustpilot, Michelin-guiden, arbejdsmiljøpriser, kulturpriser og et hav af andre vurderingssystemer, men vi har ikke et vurderingssystem for værtskab. I en tid, hvor vi ellers livligt vurderer, bedømmer og berømmer virksomheder, er det virkelig besynderligt.

Det har vel næppe været mere populært at anmelde virksomheder og give sit besyv med – enten via kanaler som Facebook og Trustpilot eller i kraft af det hav af afstemninger, man kan deltage i.

Selv når vi vil underholdes af tv-programmer, er det populært at involvere og engagere seerne gennem bedømmelser og anmeldelser. Vi kan snart anmelde alt og alle, selv når vi dater, lejer et sommerhus eller en lejlighed i en storby.

Selvfølgelig anmelder vi også hinanden for godt eller dårligt værtskab gennem de traditionelle kanaler – men det er en biting, som bliver blandet sammen med den samlede oplevelse af et produkt eller en virksomhed. Det er aldrig noget, vi måler, vejer og hylder i sig selv på en systematiseret måde.

Kokke, restauratører, tjenere, musikere, udlejere og servicemedarbejdere har bagen i klaskehøjde, når anmelder-iveren kommer over os og vi bedømmer de oplevelser, vi køber. Men vi har ikke en Nobel-prisens svar på værtskab, og det undrer mig såre, når vi ved, hvor meget det betyder, når vi møder en god vært eller det modsatte på vores vej.

For nylig bookede jeg et ophold til min kone og mig på et wellness-resort.

Værtskabet kunne tydeligt mærkes hele vejen frem til opholdet i virksomhedens digitale kommunikation og håndtering af mig som kunde. Men da vi så troppede op, var der ikke en sjæl, der forstod at være værter for os, så vi følte os velkomne og ønskede. Vi følte os som statister i en film, der flyttede rundt på mennesker. 

Selvom vi foretager mange af vores køb online og selvom rigtig megen kommunikation og kontakt med andre mennesker foregår online, så mødes vi altså stadigvæk; i virksomheder, organisationer, på attraktioner, restaurationer, institutioner og er enten gæster eller værter. Og netop fordi meget kontakt foregår online, så er det specielt at få kontakt med et rigtigt, ægte menneske i levende live.

Problemet er bare, at man langt fra altid mærker et rigtigt, ægte, levende menneske være i live. Være tilstede, være vedkommende og en god vært. Vi danskere er blevet dårligere værter for hinanden. Og mens vi med stor begejstring og interesse anmelder og bedømmer hinanden, når vi er gæster, så er det så som så med begejstringen og interesse, når vi selv skal være værter overfor andre.

For nylig viste en undersøgelse, at vi ikke engang er gode værter for de udlændinge, der forsøger at slå sig ned i vort land, som vil arbejde og bidrage til fællesskabet.  

Har vi lullet os selv ind i troen på at værtskabet er uden betydning? At kommunikationen mellem os bare er et træls bump på vejen frem mod et salg af en ydelse eller en oplevelse? At det er fint at være ligeglad med hvordan vi behandler hinanden, når bare vi får det, vi vil have, billigt og hurtigt?

Virksomheder forvandler sig tit til velsmurte automatiserede enheder, hvor man muligvis har en politik for kommunikation med kunder, men hvor kommunikationen mellem medarbejdere og kunder i praksis bliver overfladisk, i bedste fald anonym. 

Det er absurd. For når vi er så begejstrede for at vurdere og bedømme andre, så er det jo fordi, vi grundlæggende har evnen til at forholde os til hinanden. At vi dybest inde virkelig har brug for at skabe en empatisk, vedkommende relation med andre mennesker.

Og når man har begejstringen for at bedømme andre in mente, så kan jeg da kun forestille mig, at vi sammen kunne skabe begejstring for et vurderingssystem, der bedømmer og belønner værtskab.

Det kunne måske motivere danske virksomheder til at blive bedre værter for deres kunder. For hvis først man har tilkæmpet sig hæder og hyldest, så er det stærk motivation for at blive ved med at være en god vært for sine kunder. 

BRANCHENYT
Læs også