Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Risiko for viruskrise kalder på friere finanspolitiske tøjler

Coronavirus kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for Danmark. Det er en vigtig reminder om, at der er brug for at løsne de bånd, som budgetloven lægger.

Corona rammer verden

Da mediehuse og alverdens tænketanke gav deres bud på, hvad der ville komme til at præge 2020, var der ingen, som pegede på coronavirus. Nu giver den grund til at overveje, om vi har de rigtige rammer for at føre en aktiv finanspolitik, hvis recessionen sætter sig fast. Ifølge sidste uges prognose fra OECD forventes coronavirussen at barbere 0,5 procent af den globale vækst i 2020.

Men det kan blive værre endnu. OECD har regnet på et andet scenarie, hvor epidemien breder sig fra Kina til resten af verden. Det er for tidligt at sige, om det går den vej, men det er ikke så urealistisk længere, når man ser på den seneste udvikling i Italien, Sydkorea og Iran. Så taler vi om et fald i væksten på 1,5 procentpoint. Og Danmark vil som lille åben økonomi følge med ned.

Går det så galt, bliver det et stort problem, at Danmark, euro-området og USA har begrænsede muligheder for at gribe efter de traditionelle redskaber i værktøjskassen: penge- og finanspolitik. Centralbankernes manøvrerum bliver mindre i takt med, at renterne nærmer sig nul. Den høje statsgæld i flere af de store økonomier lægger bånd på finanspolitikken. Det samme gør euro-områdets budgetregler.

Så hvordan kan vi i Danmark bedst væbne os mod en krise? Det er usikkert, hvad regeringen skal gøre her og nu – udover de bestræbelser, som Sundhedsstyrelsen gør sig for at inddæmme epidemien og den nye økonomiske hjælpepakke, og rådgivning af virksomheder via Erhvervsstyrelsens nye hotline.

Grundlæggende handler det om at se tiden lidt an, men være forberedt på at udviklingen kan gå fra slemt til værre. Hvis Sundhedsstyrelsens bud om, at 10-15 procent af befolkningen risikerer at blive ramt af epidemien holder stik, vil alene reduktionen i arbejdsudbuddet få væksten til at falde med omkring 0,5 procent i 2021. Begynder virksomhederne oven i købet at dreje nøglen om, når ordrerne svigter, kan der blive behov for tungere økonomisk skyts. Men der kan budgetloven stå i vejen.

Selv om dansk økonomi umiddelbart står godt rustet med lav gæld og styr på de offentlige finanser, er udsigten til et tilbageslag en vigtig reminder i forhold til budgetloven, som skal revideres i april. For den sætter økonomien i det offentlige i en unødigt stram spændetrøje med et krav om, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overskride 0,5 procent. På trods af at EU-Kommissionen mener, at en underskudsgrænse på 1 procent er nok. Der er brug for friere tøjler. Ellers kan det blive dyrt for det danske samfund, og ikke mindst lønmodtagerne, hvis krisen bliver dyb.

BRANCHENYT
Læs også